Egedal Kommune blev dannet i 2007 som en sammenlægning af de tidligere kommuner Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Valget af kommunens navn var en proces præget af flere overvejelser og store udfordringer.
For at finde et passende navn til den nye kommune udskrev den politiske styregruppe en konkurrence blandt borgerne i de tre kommuner, der skulle lægges sammen. Der blev indsendt hele 352 navneforslag, som en sprogekspert fra Københavns Universitet gennemgik for at sikre, at de var unikke og egnede som kommunenavn. Efter denne gennemgang blev 44 af navnene udvalgt som mulige kandidater.
Egedal Kommune skulle have heddet Kongsdal Kommune
Mange ønskede ifølge opslagsværket Egedal Leksikon, at den ny kommune skulle hedde Værebro, men det var dog navnene Kongsdal, Toftegaard og Egedal, der blev valgt ud som de tre bedste.
“Kongsdal” vandt konkurrencen, og førstepræmien på 6.000 kroner blev udbetalt til en Smørum-borger, der var blandt dem, der havde foreslået dette navn. Navnet blev anset for at være markant, mundret og nemt at huske. Dog opstod der problemer, da ejeren af godset Kongsdal ved Mørkøv på Vestsjælland samt flere privatpersoner med efternavnet Kongsdal truede med sagsanlæg for at beskytte deres navnerettigheder. Det betød, at Indenrigsministeriet meddelte, at navnet Kongsdal Kommune ikke kunne godkendes.
Valget af navnet Egedal
Efter afvisningen af Kongsdal blev “Egedal” så valgt som det nye navn. Navnet blev blandt andet foreslået af en borger fra Stenløse, som havde gode minder fra en gård ved navn Egedal og fandt, at navnet Egedal klingede fint, når han besøgte sin mor i Kokkedal og der kørte forbi Egedal Kirke (som altså ikke ligger i Egedal Kommune). Selv om der også her var indsigelser fra personer med efternavnet Egedal, blev navnet godkendt af Indenrigsministeriet, og den nye kommune kom dermed til at hedde Egedal Kommune.
Betydningen af navnet Egedal
Navnet “Egedal” afspejler områdets natur og historie. “Ege” refererer til egetræer, som har været udbredte i skovene, mens “dal” betyder en dal eller lavning i landskabet. Sammen signalerer navnet en egn præget af egetræer og dalstrøg, hvilket harmonerer med kommunens grønne profil og naturskønne områder.
| Sådan fik Egedal Kommune sit navn Oprindeligt navn: Kongsdal Kommune (afvist af Indenrigsministeriet den 9. juni 2005) Afvist på grund af: Trussel om sagsanlæg fra ejeren af godset Kongsdal og privatpersoner med efternavnet Kongsdal Endeligt valgt navn: Egedal Kommune (godkendt af Indenrigsministeriet den 23. juni 2005) Navnets betydning: “Ege” (egetræ) + “dal” (lavning i landskabet) |
Vi har samlet en lang række af de andre spørgsmål og svar, der oftest bliver stillet om byer og steder i Egedal Kommune. Har du et spørgsmål, du mangler at få svar på? Så skriv til os på
Spørgsmål om Egedal
Hvor mange mennesker bor der i Egedal?
Hvor mange skoler er der i Egedal Kommune?
Hvad hed Egedal Station tidligere?
I hvilken by ligger Egedal Rådhus?
Hvem er borgmester i Egedal Kommune?
Er Egedal en del af Nordsjælland?
Er Egedal i Region Hovedstaden?
Hvilke byer er der i Egedal Kommune?
Hvilken zone er Egedal Station?
Hvilke genbrugspladser er der i Egedal?
Spørgsmål om Ølstykke
Spørgsmål om Stenløse
Hvor mange bor der i Stenløse?
Ligger Stenløse i Nordsjælland?
Hvilken kommune hører Stenløse til?
Spørgsmål om Smørum
Hedder det Smørum eller Smørumnedre?
Hvor mange mennesker bor der i Smørum?
Er Smørum en del af Nordsjælland?
Er Smørum en del af Storkøbenhavn?




