Egedal Kommune har 10 folkeskoler fordelt på seks skoledistrikter. Derudover findes der et 10. klassecenter. Udover folkeskolerne er der også privatskoler og friskoler i og omkring kommunen. Her får du overblikket over, hvor mage skoler der er i Egedal Kommune og hvor mange elever de har.
Fra den 1. august 2024 blev Egedal Kommunes skolestruktur ændret, så der nu er seks skoleafdelinger, der samlet set dækket over 10 folkeskoler. Disse skoler i Egedal Kommune er:
Balsmoseskolen i Smørum, cirka 575 elever (en skoleafdeling for sig selv)
Boesagerskolen i Smørum, cirka 880 elever (en skoleafdeling for sig selv)
Lærkeskolen i Stenløse, cirka 715 elever (hører til afdeling “Stenløse Skole“)
Veksø Skole i Veksø, cirka 190 elever (hører til afdeling “Stenløse Skole“)
Bækkegårdsskolen i Ølstykke, cirka 450 elever (hører til afdeling “Egedal Skole“)
Stengårdsskolen i Ølstykke, cirka 260 elever (hører til afdeling “Egedal Skole“)
Maglehøjskolen i Ølstykke, cirka 515 elever (hører til afdeling “Ølstykke Skole“)
Søhøjskolen i Ølstykke, cirka 540 elever (hører til afdeling “Ølstykke Skole“)
Ganløse Skole i Ganløse, cirka 460 elever (hører til afdeling “Ådal Skole“)
Slagslunde Skole i Slagslunde, cirka 130 elever (hører til afdeling “Ådal Skole“)
Hvad hed Søhøjskolen i Ølstykke tidligere?
Før Søhøjskolen i Ølstykke fik sit nuværende navn, hed den Hampelandskolen. Navneskiftet blev officielt annonceret i juni 2020 og markerede en vigtig milepæl for skolen. Navnet blev valgt af et udvalg bestående af forældre, elever, personale og repræsentanter fra kommunen. Søhøjskolen blev samtidig et symbol på sammenlægningen med den tidligere Toftehøjskole, som lukkede samme sommer og nu er revet ned. Elever fra Toftehøjskolen blev herefter overflyttet til Hampelandskolen, der altså fremover skulle hedde Søhøjskolen.
Skoledistrikter og elevoptag
Kommunen er opdelt i seks skoledistrikter, og som udgangspunkt optages børn på skolen i det distrikt, hvor de bor. Forældre kan dog ansøge om plads på en anden skole, hvis der er særlige ønsker eller behov.
Specialklasser og kompetencecentre i Egedal Kommune
Der findes tre kompetencecentre i Egedal Kommune, som er placeret på tre af skolerne. Eleverne som går i specialklasse på kompetencecentrene, har specialpædagogiske behov, og er visiteret til disse skoletilbud. Se en oversigt over Egedal Kommunes kompetencecentre her.
10. klasse i Egedal Kommune og ungdomstilbud
Ud over folkeskolerne tilbyder Egedal Kommune et 10. klassecenter, Ung Egedal, som henvender sig til elever, der ønsker et ekstra skoleår inden videre uddannelse. Ung Egedal tilbyder også fritidsundervisning og andre aktiviteter for unge i kommunen.
Privatskoler og friskoler i og omkring Egedal Kommune
Forældre, der ønsker at vælge en privat skole til deres børn, har flere muligheder i og omkring Egedal Kommune. Her er nogle af de privatskoler, der ligger i nærheden:
- Stenløse Privatskole: Beliggende i Stenløse, tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse.
- Frederikssund Private Realskole: En af landets ældste og største privatskoler, beliggende i Frederikssund.
- Herlev Privatskole: Tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse, beliggende i Herlev.
- Marie Kruses Skole: Beliggende i Farum, tilbyder undervisning fra grundskole til gymnasium.
- Roskilde Lille Skole: En privat grundskole beliggende i Tågerup nord for Roskilde.
En komplet oversigt over friskoler og private grundskoler kan ses her hos Børne- og Undervisningsministeriet.
| Skoler i Egedal Kommune Antal fysiske folkeskoler: 10 skoler Skoledistrikter: 6 10. klassecenter: Ung Egedal Privatskoler og friskoler: Flere i og omkring kommunen |
Vi har samlet en lang række af de andre spørgsmål og svar, der oftest bliver stillet om byer og steder i Egedal Kommune. Har du et spørgsmål, du mangler at få svar på? Så skriv til os på
Spørgsmål om Egedal
Hvor mange mennesker bor der i Egedal?
Hvor mange skoler er der i Egedal Kommune?
Hvad hed Egedal Station tidligere?
I hvilken by ligger Egedal Rådhus?
Hvem er borgmester i Egedal Kommune?
Er Egedal en del af Nordsjælland?
Er Egedal i Region Hovedstaden?
Hvilke byer er der i Egedal Kommune?
Hvilken zone er Egedal Station?
Spørgsmål om Ølstykke
Spørgsmål om Stenløse
Hvor mange bor der i Stenløse?
Ligger Stenløse i Nordsjælland?
Hvilken kommune hører Stenløse til?
Spørgsmål om Smørum
Hedder det Smørum eller Smørumnedre?
Hvor mange mennesker bor der i Smørum?
Er Smørum en del af Nordsjælland?




