SF’s tale ved vedtagelsen af Egedals budget for 2027

DEBATINDLÆG: Kære byråd, kære borgere i salen.

For to år siden stod jeg her og talte om de store skibe, jeg kan se fra mit sommerhus ved Storebælt. Jeg fortalte, at jeg selvfølgelig har en app, så jeg kan se, hvor skibene kommer fra, hvor de skal hen, og hvor hurtigt de sejler. Lidt IT-nørd er man vel stadig.

Dengang brugte jeg skibet som billede på Egedal Kommune. For et stort skib vender man ikke bare lige rundt. Det kræver en kurs. Det kræver en kaptajn. Og det kræver, at kaptajnen bruger hele sin besætning.

Siden da er der sket noget ombord. Vi har fået ny kaptajn i form af en ny borgmester. Jeg har selv fået lov til at indtage pladsen som 1. viceborgmester – så hvis vi skal holde fast i billedet, må jeg vel være blevet styrmand. Og efter kommunalvalget er mandskabet blevet betydeligt fornyet.

Men vigtigere endnu: Samarbejdet ombord er blevet opgraderet. Det kan man se på det budget, vi behandler i dag. Budget 2027 er ikke konstitueringsgruppens budget. Det er ikke kaptajnens budget. Det er heller ikke styrmandens budget. Det er hele byrådets budget.

Læs også: Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 2027

Alle partier er med – også partierne uden for konstitueringen. Vi er ikke enige om al politik. Det skal vi heller ikke være. Men vi har vist, at vi kan være uenige og samtidig finde en fælles kurs. Det synes jeg er vigtigt.

Men selv et godt samarbejde ombord ændrer ikke vejret. De statslige rammer har krævet, at vi skulle gennemføre besparelser. Budgetforhandlingerne har derfor ikke været uden svære valg. Takststigningerne er et eksempel. Budgetaftalen indeholder blandt andet højere forældrebetaling i SFO og fritidsklub. Det er ikke noget, SF har ønsket. Men et budgetforlig er et kompromis.

“Vi har fået ny kaptajn. Vi har fået ny styrmand. Vi har fået mange nye mennesker på dækket. Men den største forandring er ikke personerne. Det er samarbejdet”.

Jens Skov (SF) i budgettalen ved 2. behandlingen af Egedals Budget 2027-2030

Dengang beskrev jeg netop budgettet som et kompromis, hvor hele byrådet havde givet og taget. Man giver noget. Man får noget. Og nogle gange opdager man endda, at andre partier kan få gode idéer. Det sker. Ikke så tit selvfølgelig. Men det sker.

Et budget handler imidlertid ikke kun om de besparelser, der gennemføres. Det handler også om dem, vi vælger fra. Og her er jeg glad for flere ting. Vi valgte igen i år ikke at reducere skolesvømningen. Forslag om tørsvømning har været oppe før – og er tidligere blevet politisk afvist. Boesagerskolen blev i 2008 nævnt i Folketinget i forbindelse med diskussionen om tørsvømning. Konklusionen er den samme i år: Tørsvømning bliver endnu en gang politisk afvist.

Vi valgte heller ikke at lukke Ganløse Friluftsbad. Det er mere end et bassin. Det er foreningsliv, børn, familier, motion og et lokalt fællesskab.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Og vi valgte ikke at skære to stillinger væk fra demensindsatsen. Det er jeg også meget glad for. For demens er lidt ligesom internettet: Det er nok – desværre – kommet for at blive. Og i modsætning til internettet løser vi det nok ikke med en softwareopdatering. Her er der brug for mennesker og specialiseret viden. Demens rammer ikke bare den, der får sygdommen. Det rammer også ægtefæller, børn og andre pårørende. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder de gode indsatser og den viden, vi allerede har.

Men én af de besparelser, vi fik fjernet, vil jeg gerne bruge lidt mere tid på: besparelsen på Ølstykke Bibliotek. Det synes jeg samtidig er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet i årets budgetforhandlinger har fungeret. Forslaget lød umiddelbart forholdsvis uskyldigt: Endnu en dag uden betjening på Ølstykke Bibliotek. Men besparelsen var i virkeligheden et helt årsværk på bibliotekerne. Altså mindre faglig kapacitet til blandt andet børn, litteraturformidling og samarbejdet med skoler og dagtilbud.

Læs også: Sådan rammer millionbesparelserne: Børnehuse lægges sammen, højere forældrebetaling og mindre hjemmerengøring

Midt i budgetprocessen kom PISA-resultaterne. De viste det laveste danske niveau hidtil målt i undersøgelsens historie. Dagen efter var jeg i DR Byen til konferencen om Alle Ord Tæller. Alle Ord Tæller samler DR, TrygFonden, biblioteker, undervisningsmiljøer og flere forskningsmiljøer. Indsatserne bygger på og afprøves med forskningsbaseret viden om børns sprog og læselyst, og projektet er netop forlænget i yderligere fem år. For mig stod én pointe klart: Bibliotekerne er en del af den indsats, der skal styrke børns sprog og læselyst.

Så da vi bagefter sad ved budgetbordet, tog vi den nye viden med. Og i fællesskab lykkedes det os at få besparelsen på Ølstykke Bibliotek ud af budgettet. Det er jeg ekstra glad for. Ikke fordi ét bibliotekarårsværk kan løse Danmarks læseudfordringer, men fordi det ville være et mærkeligt tidspunkt at svække den faglige biblioteksindsats. Her synes jeg, politik fungerede, som den bør: Der kom ny viden. Vi lyttede. Vi talte sammen. Og vi ændrede kurs.

Men det betyder ikke, at vi fik fjernet alle de besparelser, vi gerne havde været foruden. Et af dem er besparelsen i forbindelse med sammenlægningen af dagtilbudsområderne Ølstykke og Ganløse. I april besluttede et flertal at lægge de to dagtilbudsområder sammen, så de fremover har én fælles områdeleder. I forbindelse med den beslutning blev det fremhævet, at de penge, der blev frigjort ved den ene områdelederstilling, skulle blive på dagtilbudsområdet og blandt andet kunne bruges til administrativ understøttelse – eller til normering. I det budget, vi vedtager nu, bliver de 500.000 kroner i stedet til en egentlig besparelse. I SF stemte vi imod sammenlægningen. Og en af vores bekymringer dengang var netop, om besparelsen på lederstillingen med tiden ville forsvinde ud af området. Det er vi faktisk kede af at have fået ret i. Så lad mig sige det sådan: Den besparelse er ikke vores kop te.

Men et budgetforlig er et kompromis, og nogle gange er der også en kamel, der skal sluges. Den her er en af dem. Det ændrer ikke ved, at det samlede budget efter SF’s vurdering indeholder langt flere vigtige forbedringer, end der er knaster, vi helst havde været foruden.

Når vi i SF skal prioritere under stramme rammer, er vores udgangspunkt ret enkelt: Vi vil beskytte den borgernære velfærd mest muligt. Derfor er jeg glad for, at vi afsætter 32 millioner kroner til børneområdet og minimumsnormeringerne. En stor del går til mere pædagogisk personale i dagtilbuddene og mini-SFO. Jeg har stået her før og sagt, at pædagoger kun har to hænder. Det havde de dengang. Det har de stadig. Nu kommer der flere voksne, og det skal kunne mærkes ude i børnehusene.

På social- og handicapområdet tilfører vi yderligere 15 millioner kroner om året. Samtidig udvikler vi flere lokale tilbud. Og vi får et specialiseret dagtilbud ved Søhøjskolen. Det er vigtigt. Børn med behov for et specialiseret tilbud skal først og fremmest have det rigtige tilbud. Men når vi kan give dem et godt tilbud tættere på deres familie og deres hverdag, er det en stor gevinst. Vi investerer også i grøn omstilling med solceller og batterier, og vi fastholder en lokal beskæftigelsesindsats, selv om den nationale reform reducerer området.

Og så er jeg glad for, at budgettet afsætter 1,2 millioner kroner i 2027 og 2028 til jordopkøb i forbindelse med den kommende cykelsti mellem Kildedal og Knardrup. I SF ønsker vi, at den cykelsti kommer hurtigst muligt. Jordkøbet bygger selvfølgelig ikke stien, men det gør, at vi kommer et konkret stykke af vejen. Det er prioriteringer, SF kan se sig selv i. Det ændrer ikke ved, at der er besparelser og takststigninger i budgettet – og ting, SF gerne havde set anderledes.

Økonomisk ansvarlighed er for mig ikke bare, at kolonnerne nederst i et regneark går op. Det er også at tænke langsigtet. At undgå at spare fem kroner i dag, hvis det koster ti i morgen. At investere forebyggende. Og at sikre, at kommunen kan handle, når virkeligheden ændrer sig.

Og så tilbage til Storebælt. For to år siden brugte jeg skibet som billede på noget, jeg syntes manglede. Jeg sagde, at en god kaptajn bruger hele sin besætning. I år kan jeg heldigvis bruge det samme billede på en anden måde.
Vi har fået ny kaptajn. Vi har fået ny styrmand. Vi har fået mange nye mennesker på dækket. Men den største forandring er ikke personerne. Det er samarbejdet. Vi er forskellige partier. Vi mener ikke det samme, og det skal vi heller ikke. For hvis alle ombord bare nikker til kaptajnen, er der ikke meget idé i at have en besætning.

Vi skal kunne diskutere kursen. Vi skal kunne advare om et skær på søkortet. Og bagefter skal vi kunne hjælpe hinanden med at få skibet sikkert igennem. Det synes jeg, dette budget viser.

Vi er ikke i havn. Det bliver man vel heller aldrig rigtig i kommunalpolitik. Men vi har en kurs. Skibet er sødygtigt. Og hele besætningen er med. På den baggrund stemmer SF for Budget 2027.

Tak for ordet.

Jens Skov,
SF Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.