Tryk på "Enter" for at springe over

Konservative i Egedal: Vi må ikke glemme det eksisterende foreningsliv, mens vi udvikler

DEBATINDLÆG: I Det Konservative Folkeparti glæder vi os over, at arbejdet med den kommende multiarena i Ølstykke skrider frem. Det er et projekt med et stort potentiale, som kan skabe nye muligheder for idrætten, kulturen og fællesskaberne i Egedal. Derfor har vi også bakket op om beslutningen om at realisere multiarenaen.

Men udvikling af nye faciliteter må ikke betyde, at vi glemmer dem, der allerede hver dag skaber liv og fællesskab i vores kommune.

Læs også: 110 millioner må være 110 millioner: Stop nye bevillinger til håndboldarenaen

Det Konservative Folkeparti i Egedal har ikke været en del af de tidlige forhandlinger med Ølstykke FC, og vi kender derfor ikke alle detaljerne i det forløb eller de konkrete aftaler, der blev indgået. Budgetaftalen fra 2024, hvor multiarenaen blev besluttet, blev forhandlet på plads og lukket uden om flere partier, herunder Det Konservative Folkeparti. Vi ønsker ikke at gøre os til dommere over de tidligere forhandlinger.

Vi har stor forståelse for, at Ølstykke FC er frustrerede over, at de erstatningsbaner, de er blevet stillet i udsigt, ikke længere indgår i projektet. Hvis man som forening har indrettet sig efter en forudsætning om at få erstattet de baner, man afgiver, er det naturligvis svært at acceptere, når den løsning efterfølgende forsvinder.

Læs også: Stærkt foreningsliv i hele Egedal





Da der blev forhandlet om projektets økonomi, var det nødvendigt at prioritere. Flere elementer blev taget ud. Fravalgene var bestemt ikke nemme.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Ølstykke FC er en stor og vigtig del af foreningslivet i Egedal med mere end 1.300 medlemmer. Det forpligter os som kommune til at sikre gode rammer for både nuværende og kommende medlemmer. Det handler ikke kun om fodboldbaner. Det handler også om, at vi sikrer gode rammer for vores foreninger og de mange frivillige, der yder en kæmpe indsats i Ølstykke FC og sikre borgeres muligheder for bevægelse, fællesskab og trivsel.

Derfor vil vi i Det Konservative Folkeparti meget gerne være med til at undersøge mulighederne for enten at etablere de oprindeligt planlagte to erstatningsbaner eller at finde finansiering til en ekstra kunstgræsbane. Det vigtigste er, at vi sammen med Ølstykke FC finder en model, der sikrer den nødvendige banekapacitet og giver klubben ordentlige rammer for fremtiden.

Læs også: Gøgeungen i Egedal – balancen mellem vision, virkelighed og velfærd

Vi skal kunne udvikle Egedal og samtidig passe på det foreningsliv, der allerede er med til at gøre vores kommune til et godt sted at bo.

Det ene bør ikke udelukke det andet.

Af Birgitte Neergaard-Kofod (C) og Christine Søjbjerg (C),
Det Konservative Folkeparti i Egedal

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

Få EgedalPostens gratis nyhedsbrev 💚

Vi sender KUN ud, når der er relevante historier til dig fra Egedal!