DEBATINDLÆG:
Demokratiet lever igennem handling. Det har jeg tænkt meget over, siden EgedalPosten opfordrede mig til at skrive om, ”hvad jeg som byrådspolitiker tænker om arbejdsgange, processer og vidensdeling”.
Det blev hurtigt klart, at jeg kunne fylde en hel bog. Jeg vil forsøge at fatte mig i korthed – men det bliver alligevel langt.
Fra sogneråd til storkommune
Kommunesammenlægningen i 2007 har ændret det politiske arbejde i byrådet markant:
- Mange politikere har stadig fokus på deres lokalområde og laver ”sognerådspolitik”, men der er en bevægelse mod, at flere ser sig selv som repræsentanter for hele kommunen.
- Det lokale kendskab er blevet tyndere. Vi er almindelige borgere med fuldtidsarbejde, som bruger vores fritid på politik – det giver ikke samme indsigt i alle hjørner af kommunen.
- Administrationen er vokset. Mange ledere er professionelle embedsmænd med fokus på karriere og styring. Dermed er meget reel magt flyttet fra politikere til administration. På godt og ondt.
Vores nuværende organisering betyder, at beslutninger træffes på baggrund af administrationens oplæg. Det kan føre til, at politikere reelt ikke behøver tage ansvar – man kan altid godkende indstillingerne og dermed fralægge sig risikoen for at tage fejl.
Jeg oplever det som om, at der desværre er for mange politikere, der benytter denne mulighed.
Læs også: Så meget tjener de øverste chefer i Egedal Kommune
På baggrund af mine fire år i byrådet vil jeg pege på ni områder, hvor vi kan styrke demokratiet igennem handling:
Mine ni forslag til et stærkere lokaldemokrati
1) Råd og nævn skal bruges aktivt
Vi har en række råd – fx Seniorråd, Grønt Råd og skolebestyrelser – men de inddrages oftest kun i høringsfaser. De burde have mulighed for selv at rejse sager, som byråd og udvalg skulle forholde sig til.
2) Udvalg skal kunne handle inden for eget område og budget
I dag kan selv enstemmige udvalg ikke sætte administrationen i gang med opgaver, uden at hele byrådet eller borgmesteren beslutter det. Det lammer det politiske arbejde unødigt.
Eksempel: Et enigt Klima- Teknik og Miljøudvalg ønskede, at administrationen skulle kontakte 6 grundejere for at høre, om de ville sælge jord til cykelstien Kildedal-Knardrup, eller om der skulle ske ekspropriation. Det fremgår af referatet, at udvalget bad om det – men et halvt år senere får vi det svar, at administrationen ikke har gjort det, da det kun er borgmester og byråd, der kan bestille opgaver, hvor der skal bruges arbejdstid.
3) Flere medlemsforslag
Medlemsforslag er et af de mest demokratiske redskaber, fordi politikere kan sætte emner til debat på borgernes vegne. Desværre bliver de ofte betragtet som besværlige. Det bør vi ændre.
Læs også: En stærkere rolle til byrådet – for borgernes skyld
4) Politikere skal frit kunne stille spørgsmål
Ofte afviser administrationen spørgsmål med henvisning til manglende ressourcer – og henviser i stedet til, at vi kan søge aktindsigt. Det gør arbejdet tungt og besværligt. Politikerne bør have ret til klare svar.
Eksempel: Jeg ville gerne vide, hvorfor man ikke ville lave en grøft ved siden af vejen på Kildedal Bakke i stedet lave en kloak, da vandet bare skulle løbe ned af bakken, og en grøft passede med vores ”Vild med Egedal”- strategi. Det kunne jeg ikke få svar på, da jeg ikke ”måtte igangsætte et arbejde hos administrationen” – der blev af kommunaldirektøren henvist til, at jeg selv kunne finde ud af det ved at søge sagsindsigt… og da jeg så gjorde det, blev jeg kritiseret for at bruge administrationens tid på en sagsindsigt, hvor kommunaldirektøren nævnte, at der var behandlet 12.000 dokumenter. Det ville være rart, hvis jeg måtte stille et spørgsmål og der så skulle svares.
Læs også Charlotte Haagendrups (M) svar på denne klumme her:
Respekt for flertallet – og ansvar for samarbejdet
5) Sager bør behandles to gange
Først en drøftelse, hvor visioner og idéer foldes ud – derefter en beslutning. Som det er nu, får vi en færdig sag få dage før en afgørelse. Det efterlader ingen tid til dialog med borgere eller indhentning af viden.
Eksempel: Det kunne være relevant, at vi først drøftede (evt. sammen med forældrene), hvordan vi ønskede, at vores børnetilbud skulle være, gav vores holdninger til kende, og så kom der 2 måneder senere en sag, hvor vi tog en beslutning. Som det er nu, får vi en færdig sag, 5 dage før den skal besluttes, og så har vi de 5 dage til at tale med bagland og bekendte, og til selv at undersøge, hvad der sker i andre kommuner, før vi tager en beslutning. Det fjerner alle muligheder for at tænke visionært.
Der bliver argumenteret imod politiske drøftelser med argumentet ”det er svært at skrive referat af en drøftelse” – det er altså et sørgeligt argument.
6) Politisk behandling før høring
Planer sendes i dag i høring, før de er politisk behandlet. Det betyder, at borgerne hører om forslag, som politikerne ikke har stået på mål for. Politikken bør komme først – derefter høringen.
Eksempel: Jeg havde en hel del input til at få en mere bæredygtig kommuneplan. I februar ville jeg gerne have dem politisk behandlet og med i kommuneplanen, før den kom i høring. Det blev afvist, fordi ”den politiske behandling skulle jo ske efter høringen”. Da høringen så var afholdt, blev mine input afvist med den begrundelse, at ”det jo var væsentlige ændringer, så man skulle i høring igen, hvis de skulle med”… Jeg mener, at planer/sager godt kan politisk behandles 2 gange – så det, som sendes i høring, faktisk har været behandlet og politikerne dermed har haft mulighed for at komme med deres input – det tror jeg faktisk også, at borgerne forventer. Så kan vi altid justere planen/sagen, når vi får svaret fra høringen.
7) Mødekulturen skal være mere kreativ
Byrådsmøder og udvalgsmøder handler ofte om envejs-kommunikation. Vi kunne sagtens bruge simple værktøjer som whiteboards eller workshops, der fremmer dialog og samarbejde.
8) Større gennemsigtighed
Alt for mange sager gives som “mundtlige orienteringer” uden skriftligt materiale. Det gør det svært for politikere at forberede sig – og umuligt for borgerne at følge med. Mere dokumentation og åbenhed er nødvendigt.
Mundtlige orienteringer bør være undtagelsen. Generelt bør der være noget på skrift, så politikerne kan forberede sig, og man kan senere huske, hvad der blev orienteret om. Generelt skal arbejdet være så transparent, at det vil være let for en historiker om 100 år at forstå, hvad der skete i kommunen.
Læs også: Tid til et stærkere byråd
9) Dagsordener i bedre tid
I dag modtager vi ofte dagsordener fem dage før et møde – med flere hundrede siders bilag. Det er urealistisk, hvis vi skal forberede os grundigt. Foreløbige dagsordener kunne offentliggøres en måned i forvejen, så vi kan hente inspiration fra borgere og andre kommuner.
Et stærkt demokrati kræver handling og et oplyst grundlag i ordentlig tid!
De beslutninger vi tager, påvirker borgernes hverdag. Derfor bør rammerne for det politiske arbejde understøtte dialog, gennemsigtighed og reel indflydelse.
Hvis vi ønsker et stærkt lokaldemokrati, må vi turde ændre måden, vi arbejder på.
Af Bo Brøndum Pedersen,
byrådsmedlem, Et Samlet Egedal
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.
