Tryk på "Enter" for at springe over

Molboerne og CO2-fangst og lagring

DEBATINDLÆG: Ligesom de gamle molbohistorier er mine ren fiktion, og enhver lighed med nulevende eller døde personer, faktiske begivenheder eller steder er rent tilfældig.

Molboerne var skræmte over, at havet ville stige og himlen falde ned på grund af for meget CO2, som skyldes at de bevægede sig rundt, spiste mad og fik børn. På sigt kunne man jo bare blive hjemme, sulte og undlade at få børn, men ville man kunne nå at redde jorden hurtigt nok? Der var jo allerede alt for meget CO2 i luften, det kunne man se på salaten og kartoflerne, der voksede rigtig fint og gulerødderne, der blev flotte og store. Hvad skulle de dog gøre for at nedbringe og helst helt eliminere CO2‘en, så de hurtigt kunne blive CO2-neutrale?





Læs også Lars Winthers debatindlæg her: “Hvis projektet ikke holder, så betaler borgerne”

Herremanden fortalte nu, at videnskaben havde foreslået, at man kunne benytte sig af moderne teknologi og indsamle CO2 fra luften og fylde det i store sække, for derefter at sejle det til et fjernt land på den anden side af havet, og begrave det der.

Det syntes molboerne selvfølgelig at de skulle gøre, når nu det var selveste videnskaben, der havde udtænkt den fantastiske plan, og de gik resolut i gang med at samle den farlige CO2 ned i gryder og potter, og hurtigt fylde det i sække, som de bandt en forsvarlig knude på. Alle hjalp hinanden med det krævende arbejde, og de var helt med på, at det var et kostbart projekt, der krævede ekstra CO2-skatter, for der skulle mange sække og skibe til. Da skibene var fyldt, begav nogle af molboerne sig ud på den farefulde færd på havet med lasten fuld af det farlige gods.

Læs også: Fjernvarme og CO₂-fangst – vi skal også tage ansvar i Nordsjælland

Endelig, efter flere uger til søs, nåede de den anden kyst, og begyndte straks at grave dybe huller, hvor CO2’en skulle begraves. Men da de skulle tømme sækkene for at grave CO2’en ned, var sækkene helt flade og al CO2’en var sivet ud.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Det lod de sig heldigvis ikke slå ud af, de samlede bare noget andet CO2 fra luften i det fremmede land og puttede det ned i sækkene og bandt en knude, for CO2 er jo et problem i alle lande.

Det var selvfølgelig meningen, at de fyldte sække skulle begraves, men molboer er fornuftige og sparsommelige folk, så de ville ikke sådan fråse med sækkene, som kunne bruges igen de næste mange gange, der skulle fanges, transporteres og lagres CO2. Så de bandt knuden op, og hældte CO2’en direkte ned i hullet og dækkede det til i en ruf, og så gik det ellers for fuld fart med vind i sejlene hjemad til lillemor.

Læs også: CO₂-fangst i storskala: Jeg er bekymret for Vestforbrændings projekt

Alternativ slutning: Molboerne syntes efterhånden, at det var noget pjat at indsamle CO2 og sejle det væk og begrave det. Da de var kommet om bag den første pynt, kastede de anker og ventede til aftenen, hvor de vendte skuden og sejlede hjem. De skulle stadig betale CO2-skat, men så slap de da for turen og man kan jo ikke få det hele. Herremanden var alligevel kun interesseret i pengene.

af Lene Bang, Lyngby

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

Få de bedste lokale historier i indbakken ❤️

Ved at tilmelde dig EgedalPostens nyhedsbrev accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail. Du kan altid nemt framelde dig igen.