En af landets førende rulleskøjteklubber ligger i Smørum, og her kan medlemmerne nu glæde sig over et sponsorat på 20.000 kroner til nye dragter.
Med 456 stemmer har Smørum Rulleskøjteklub vundet et sponsorat på 20.000 kroner fra Boxits støttepulje, Boxit Assist, der bakker op om lokale foreninger, sportsklubber og ildsjæle.
Smørum Rulleskøjteklub er en af landets førende rulleskøjteklubber og underviser i spring, piruetter, figurløb og show. Klubben deltager hvert år i mange stævner og træningssamlinger både i Danmark og i udlandet, og flere steder er det et krav, at løberne bærer ens klubdragter.
Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her
Klubbens nuværende dragter er desværre gamle og slidte, men med støtten på 20.000 kroner fra Boxit kan rulleskøjteklubben nu indkøbe nye klubdragter og sikre, at alle løbere fremstår professionelle og ensartede, når de repræsenterer klubben, uanset deres økonomiske vilkår.
Pulje for 2027 er åbnet
Boxit har udvalgt de nominerede blandt mange ansøgninger, og efterfølgende har de nominerede selv været ude at påvirke deres støtter til at stemme på dem på Boxits hjemmeside.
Allerede nu er der åbnet for ansøgninger til puljen for 2027, der samlet lyder på 175.000 kroner.
Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk
Hvad synes du?





