Når magten bliver personlig – og ansvaret utydeligt

I Egedal Kommune står vi over for en sag, der ikke blot handler om mursten og millioner, men om selve fundamentet for vores demokrati og fællesskab. Investeringen i den nye multihal i Ølstykke – og det tilhørende samarbejde med HØJ Håndbold – har udviklet sig til et skoleeksempel på, hvordan manglende transparens og etisk afklaring kan underminere borgernes tillid til det politiske system.

Lad os være ærlige: Når processerne bag så store beslutninger er pakket ind i tavshed og utilgængelig dokumentation, må vi nødvendigvis forstå sagen som personbåren. Det er ikke kun systemet, men de ansvarlige personer, der må stå på mål for, hvordan sagen er blevet håndteret.

De ledende figurer og det personlige ansvar

Vi kan ikke komme uden om, at koalitionen ved budget 2025 – bestående af borgmester Vicki Holst Rasmussen (S), tidligere borgmester Karsten Søndergaard (V), Charlotte Haagendrup (M) og Ulrik John Nielsen (Lokallisten Ny Egedal) – har været centralt placeret i designet og tilrettelæggelse af forløbet, omkring den såkaldte multihal.

Når beslutningsgrundlaget ikke er offentligt tilgængeligt, og når byrådets øvrige medlemmer samt borgerne holdes uden for reel indsigt, bliver det et spørgsmål om lederskab og ansvarlighed.

Det er derfor kun rimeligt, at disse politikere vurderes på deres håndtering af sagen ved det kommende kommunalvalg. For i sidste ende handler politik ikke kun om at træffe beslutninger, men om at gøre det på en måde, der tåler offentlighedens lys og borgernes kritiske blik.

Etiske og moralske dilemmaer i spil

1. Demokrati og åbenhed:

Når væsentlige beslutninger træffes bag lukkede døre, svækkes demokratiet. Borgerne har ret til at vide, hvordan deres skattekroner forvaltes, og byrådsmedlemmer, også dem i opposition, har krav på at blive inddraget i beslutninger af denne størrelse.

2. Lighed og retfærdighed:

Hvis én forening får særstatus og primær adgang til en offentligt finansieret facilitet, udfordres princippet om lighed. Det skaber mistillid og oplevelsen af favorisering, hvilket kan underminere fællesskabet.

3. Ansvarlighed og integritet:

Offentlige midler kræver åbenhed og dokumentation. Uden klare svar på, hvordan pengene cirkulerer mellem anlægsramme og driftsbudget, og uden uafhængig juridisk vurdering af konstruktionen, risikerer vi at kompromittere både lovlighed og etik.

4. Moral og tillid:

Tillid er ikke noget, man kan kræve – det er noget, man gør sig fortjent til. Når processerne ikke tåler offentlighedens søgelys, svækkes tilliden til både embedsværket og de folkevalgte.

Hvad bør vi forlange af vores ledere?

Som radikal politiker tror jeg på, at vi skal måles på vores evne til at skabe rammer for fællesskab, trivsel og udvikling – ikke kun for de få, men for alle. Det kræver, at vi:

• Insisterer på åbenhed: Alle beslutningsgrundlag skal være offentligt tilgængelige.
• Sikrer reel inddragelse: Både byråd og borgere skal have adgang til information og indflydelse.
• Stiller krav om uafhængig vurdering: Juridiske konstruktioner skal vurderes af eksperter, så vi undgår skjult statsstøtte eller ulovlig favorisering.
• Fremmer dialog og fællesskab: Debatten skal være præget af respekt, nysgerrighed og vilje til at lære af hinanden.

Valget i november: Et opgør med tavsheden

Kommunalvalget til november bliver ikke kun et valg om multihallen, men om hvilken politisk kultur vi ønsker i Egedal. Skal vi acceptere tavshed og personbårne processer, eller skal vi kræve åbenhed, etik og ansvarlighed?

Læs også: En multihal koster 60 millioner i Svendborg – hvorfor skal Egedal bruge det dobbelte?

Jeg håber, at borgerne vil bruge deres stemme til at sende et klart signal: At Egedal skal være et forbillede for demokratisk dialog, etisk ledelse og fællesskab på tværs. For kun sådan kan vi sikre, at vores kommune er et sted, hvor alle føler sig set, hørt og respekteret – både nu og i fremtiden.

Af Ric Jakobsen,
Radikale Venstre