Tryk på "Enter" for at springe over

Dem kan du stemme på til folketingsvalget 2026 i Egedal

Her får du det komplette overblik over, hvem der står på stemmesedlen på valgstederne i Egedal Kommune, når du skal stemme til folketingsvalget tirsdag den 24. marts 2026.

Tirsdag den 24. marts skal de 79 kandidater på stemmesedlen på Egedals valgsteder kæmpe om mandater til Folketinget. Selv om lygtepælene i ugevis har været fyldt med både kendte og ukendte ansigter, er det nok de færreste af os, der har det fulde overblik over, hvem vi kan vælge mellem, når stemmen skal afgives.

Derfor har vi på EgedalPosten på baggrund af oplysninger fra valg.dk lavet et komplet overblik over de politikere, der stiller op i vores lokale opstillingskreds – det finder du herunder.

Kendte profiler på stemmesedlen

På de ni valgsteder i Egedal er det kun et udvalg af landets mange folketingskandidater, der kan stemmes på, for udvalget er begrænset til de politikere, der stiller op i Nordsjællands Valgkreds. Blandt de 79 navne på stemmesedlen finder du flere ansigter, der i forvejen er godt kendt fra det politiske arbejde i Egedal Kommune: Både 1. viceborgmester Jens Skov (F) og tidligere byrådsmedlem Charlotte Haagendrup (M) er klar til at tage springet fra lokalpolitik til Christiansborg.

Udover de lokale kræfter optræder en række af landets mest profilerede politikere på stemmesedlen i Egedal. Her kan du blandt andet sætte dit kryds ved navne som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fra Venstre, udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet, SF’s tidligere gruppeformand Jacob Mark og Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard.

Få overblikket hjemmefra

I alt 79 kandidater fordelt på 12 partier er repræsenteret i opstillingskreds Egedal, der dækker Egedal og Furesø Kommune og rummer 61.563 af Danmarks i alt 4.304.302 stemmeberettigede vælgere.

Vores listen tæller også kendte navne som den konservative politiske ordfører Mette Abildgaard, Matilde Powers fra Socialdemokratiet og Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

For de mange, der ikke allerede på forhånd har truffet en beslutning om, hvem de vil stemme på, kan det måske være en fordel at have orienteret sig i navnene, før turen går til et af de lokale valgsteder, så man ikke først skal til at danne sig overblikket over de mange kandidater, når man står med blyanten i hånden.

Dem kan du stemme på til folketingsvalget den 24. marts 2026 i opstillingskreds Egedal:

Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Opstillingsform: Partiliste
Opstillingsform: Prioriteret sideordnet med valg på personlige stemmer
Valgplakater i Ølstykke Foto: Rasmus Udsholt
Valgplakater i Ølstykke Foto: Rasmus Udsholt

Opstillingsformer til folketingsvalg

Et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg, kan opstille sine kandidater enten sideordnet eller kredsvis. Ved sideordnet opstilling opstiller partiet flere kandidater i opstillingskredsen. Ved kredsvis opstilling opstiller partiet én kandidat i opstillingskredsen. De to opstillingsformer kan også kombineres med hinanden inden for en storkreds.

Hvis partiet er sideordnet opstillet, kan partiet vælge en prioriteret rækkefølge af kandidaterne på stemmesedlen samt vælge, at det alene er personlige stemmer, der afgør, hvilke kandidater der bliver valgt. Den kredsvise opstilling kan kombineres med partiliste.

STORKREDSE OG OPSTILLINGSKREDSE:
Ved folketingsvalg er Danmark inddelt i 10 storkredse, der igen er inddelt i 92 opstillingskredse. Der er én stemmeseddel for hver opstillingskreds, dvs. 92 forskellige stemmesedler.

En kandidat, der er opstillet i blot én opstillingskreds, kommer på stemmesedlen i hele storkredsen. Alle vælgere, der bor i storkredsen, kan stemme alle kandidater i storkredsen.

Man kan kun være opstillet som kandidat inden for én storkreds.


SIDEORDNET OPSTILLING:
Ved sideordnet opstilling opstiller partiet flere kandidater i opstillingskredsen. En kandidat kan være opstillet i én, flere eller alle opstillingskredse i storkredsen.

Partier, der har sideordnet opstilling, opstiller ofte alle kandidater for partiet i alle opstillingskredse i storkredsen. Det kaldes fuldstændig sideordnet opstilling.

Ved sideordnet opstilling anføres partiets kandidater i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen, medmindre partiet vælger en prioriteret rækkefølge af kandidaterne.

Prioriteret sideordnet opstilling
Et parti, hvis kandidater er sideordnet opstillet i en eller flere opstillingskredse, kan vælge, at partiets kandidater i storkredsen skal anføres i en prioriteret rækkefølge på stemmesedlen, som partiet selv bestemmer (prioriteret sideordnet opstilling).

Hvis partiet vælger prioriteret sideordnet opstilling, har det den betydning, at partiet selv kan bestemme rækkefølgen af alle kandidaterne på stemmesedlen i de enkelte opstillingskredse inden for storkredsen. Rækkefølgen af kandidaterne må gerne være forskellig i de enkelte opstillingskredse i storkredsen.

Hvis partiet ønsker at ”nominere” en spidskandidat i de enkelte opstillingskredse, er der også mulighed for det, da partierne selv bestemmer rækkefølgen af kandidaterne.

Valg på personlige stemmer
Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne i opstillingskredsen som udgangspunkt mellem partiets kandidater i opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen.

Hvis partiets kandidater i en storkreds alle er opstillet i alle opstillingskredse inden for storkredsen (fuldstændig sideordnet opstilling), kan partiet bestemme, at partistemmerne i den pågældende storkreds ikke tilfalder nogen kandidat for partiet i storkredsen. Det betyder, at kandidaterne i den pågældende storkreds alene bliver valgt ud fra de personlige stemmer.

Opstillingsformen har ikke betydning for mandatfordelingen, men alene for udvælgelsen af de valgte kandidater inden for partiet.


KREDSVIS OPSTILLING:
Ved kredsvis opstilling opstiller partiet én kandidat i opstillingskredsen. En kandidat kan være opstillet i én, flere eller alle opstillingskredse i storkredsen.

Den kandidat, der er opstillet i den pågældende opstillingskreds, står øverst på stemmesedlen. De kandidater, der er opstillet i de øvrige opstillingskredse i storkredsen, anføres derefter på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge, medmindre partiet har anmeldt partiliste (se nedenfor).

Partier, der har kredsvis opstilling, herunder kredsvis opstilling i kombination med partiliste, opstiller ofte en forskellig kandidat i hver opstillingskreds.

Ved kredsvis opstilling tilfalder alle partistemmerne i en opstillingskreds partiets kandidat i opstillingskredsen.

Partiliste
Et parti med kredsvis opstilling i alle opstillingskredse i storkredsen kan anmelde partiliste for alle partiets kandidater i storkredsen.

Hvis partiet har anmeldt partiliste, skal kandidaterne anføres i partilistens rækkefølge på stemmesedlen. Den kandidat, der er opstillet i den pågældende opstillingskreds, skal dog altid stå øverst, uanset kandidatens nummer på partilisten.

Der er ikke noget i vejen for, at en kandidat er opstillet i flere kredse, eller at der slet ikke er opstillet en kandidat i en kreds.


BÅDE SIDEORDNET OPSTILLING OG KREDSVIS OPSTILLING:
Et parti har også mulighed for inden for samme storkreds at opstille sideordnet (dvs. partiet opstiller flere kandidater) i nogle opstillingskredse og opstille kredsvis (dvs. partiet opstiller en kandidat) i de øvrige opstillingskredse.

Et parti, der anvender begge opstillingsformer inden for samme storkreds, kan ikke anmelde valg på personlige stemmer eller partiliste i den pågældende storkreds.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk

Hvad synes du?




Få EgedalPostens nyhedsbrev med de vigtigste historier ❤️

Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail. Du kan altid nemt framelde dig igen.