Entreprenørskab på kommunal fuldmagt – men for hvem?

Egedal Kommune har i de seneste år markeret sig som en af landets mest entreprenante kommuner, når det gælder brugen af Offentligt Privat Samarbejde (OPS) under kommunalfuldmagten. Særligt samarbejdet med HØJ Håndbold – ikke bare én, men to gange – har sat kommunen på landkortet som nytænkende og handlekraftig.

Men spørgsmålet melder sig: Er Egedal måske blevet lige lovligt kreativ og grænsesøgende, når det gælder balancen mellem innovation og demokratiske spilleregler?

OPS med HØJ Håndbold – innovation eller favorisering?

På papiret lyder OPS som en moderne, effektiv måde at udvikle idrætsfaciliteter på. Men når det sker bag lukkede døre, og konstruktionerne er uigennemsigtige, opstår der en anden fortælling. Én, hvor entreprenørskab risikerer at blive synonymt med favorisering af enkeltaktører.

Læs også: Multihallen i Ølstykke er en investering i fællesskabet, foreningslivet og fremtiden

Egedal har to gange indgået store aftaler med HØJ Håndbold om finansiering og adgang til idrætsfaciliteter. Begge gange har der været mangel på åbenhed om vilkår, økonomi og adgang for andre foreninger.

Det er svært ikke at få det indtryk, at kommunen har været mere optaget af at få projektet gennemført – koste hvad det vil – end af at sikre lige adgang og demokratisk kontrol.

Benchmark: Hvordan gør andre kommuner?

Når man sammenligner med andre kommuners OPS-projekter, tegner der sig et andet billede:

• Tingbjerg Multihal i København: Her er processen båret af stor fondsstøtte, offentlig arkitektkonkurrence og bred borgerinddragelse. Alt er dokumenteret og tilgængeligt for offentligheden.
• Faaborg-Midtfyn-modellen: Kommunen stiller krav om strategiske masterplaner og inddragelse af brugerne for alle selvejende idrætshaller. Tilskud og adgang er aktivitetsbaseret og gennemsigtigt.
• GAME StreetMekka-projekterne: Bygger på sam-finansiering mellem fonde og kommuner, med åbenhed om økonomi, adgang og evaluering.

Fælles for de succesfulde OPS-modeller i Danmark er netop transparens, inddragelse og dokumentation. Det er ikke innovationen, der mangler – det er viljen til at lade offentligheden følge med.

Hvorfor skiller Egedal sig negativt ud?

Egedals tilgang adskiller sig ved at:

• Lukke processerne: Beslutningsgrundlag og aftaler er ikke offentligt tilgængelige.
• Prioritere én aktør: HØJ Håndbold får primær adgang og økonomiske fordele, som andre foreninger ikke har haft mulighed for at konkurrere om.
• Underminere demokratiet: Byrådsmedlemmer og borgere holdes udenfor, hvilket svækker tilliden til det politiske system.

Det er svært at se, hvordan denne model kan forsvares, når man sammenligner med de åbne og inkluderende processer i andre kommuner. I Egedal bliver innovationen et dække for magtkoncentration og manglende demokratisk legitimitet.

Er Egedal for grænsesøgende?

Det er godt at være nytænkende og entreprenant – men ikke hvis det sker på bekostning af åbenhed, lighed og fællesskab. Når innovation bliver en undskyldning for at tilsidesætte de demokratiske spilleregler, ender vi med at svække det lokalsamfund, vi gerne vil styrke.

Læs også: Vores børn har ikke brug for flere haller – de har brug for voksne

Måske er Egedal blevet for ivrig efter at være først med det nye – og har glemt, at de bedste løsninger også er dem, der kan tåle offentlighedens lys. For hvem gavner det, hvis kun én privat aktør får fordelene, mens resten af fællesskabet må nøjes med at kigge ind ad vinduet?

Vejen frem: Innovation med åbenhed

Som radikal politiker mener jeg, at vi skal insistere på, at innovation og entreprenørskab går hånd i hånd med åbenhed og demokratisk kontrol. Vi skal lære af de kommuner, der formår at kombinere nytænkning med gennemsigtighed og fællesskab.

Læs også: En multihal koster 60 millioner i Svendborg – hvorfor skal Egedal bruge det dobbelte?

Og vi skal turde stille spørgsmål, når entreprenørskabet bliver for grænsesøgende – især hvis det sker på bekostning af de værdier, vores velfærdssamfund bygger på.

Egedal kan og bør være et forbillede – men kun hvis vi tør vælge åbenhed frem for lukkethed, og fællesskab frem for særinteresser.