DEBATINDLÆG: Efter at have læst dagsordenen fra Skole- og Uddannelsesudvalget den 4. marts 2026 er jeg bekymret. Jeg finder det problematisk, hvis Egedal Kommune primært baserer sin skolepolitik på, at alle elever som udgangspunkt skal inkluderes i almenmiljøet, fordi vi så risikerer at miste fokus på hensynet til den enkelte elevs konkrete behov, trivsel og mulighed for at tilegne sig faglige færdigheder.
Følgende fremgår af sagsfremstillingen om det specialiserede skoleområde på Skole- og Uddannelsesudvalgets dagsorden:
“En skole, der kan mere for flere“
“Det er en grundlæggende værdi, at alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. Elever, der undervises i almenmiljøet, har bedre forudsætninger for at gennemføre folkeskolen og blive velfungerende samfundsborgere, og derfor er den almene folkeskole udgangspunktet for Egedal Kommunes indsats for elever med særlige behov”.
Det lyder rigtig fint, men er det ikke misvisende at hævde, at elever med særlige behov automatisk får bedre muligheder ved at blive inkluderet i almenmiljøet? Elever med særlige behov har som udgangspunkt sværere ved at videreuddanne sig og få job. Man kunne vende argumentet om og sige, at hvis en elev uden særlige behov blev placeret i et specialtilbud, ville eleven formentlig fortsat have bedre forudsætninger for at klare sig end mange af sine klassekammerater. Dette understreger netop, at elever med særlige behov har brug for tidlig og specialiseret indsats for at få de bedst mulige betingelser ud fra deres individuelle funktionsniveau.
Læs også: Inklusion 2.0 – når børn betaler prisen for politisk kortsigtethed
Det fremgår af sagsfremstillingen om det specialiserede skoleområde på skole- og uddannelsesudvalgets dagsorden, at baggrunden for ikke at anvende specialiserede segregerede tilbud, netop er at elever fra almenområdet klarer sig bedre, hvis man måler på uddannelse og job:
“Samtidig er segregering forbundet med udfordringer. Eleverne kan blive en mindre del af fællesskabet med jævnaldrende, og forskning viser, at elever i segregerede tilbud i mindre grad gennemfører en ungdomsuddannelse. På landsplan viser det sig, at 60% af elever fra segregerede specialundervisningstilbud efter 5 år ikke er i uddannelse eller job. Tilsvarende er det fra almenundervisningen kun 5% af eleverne, der efter 5 år står uden uddannelse eller job. På baggrund af netop den viden og forskning der findes på området, anvender kommunen kun segregerede tilbud, når alle andre muligheder er afprøvet i almenmiljøet”.
Men når kommunen henviser til og aktivt bruger statistik om, at elever i specialtilbud klarer sig dårligere senere i uddannelsessystemet, som argument i skolepolitikken, kan det have karakter af en selvopfyldende profeti, hvis eleverne trivsel og læring forinden er blevet forringet gennem utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige indsatser med henblik på at fastholde dem i det almenmiljø.
Læs også: Socialrådgiver: Billigt sluppet at tale om børn i mistrivsel!
Når kommunen over for borgerne synliggør, at skolepolitikken bygger på generelle begrænsede data uden kildehenvisninger, hvor der ikke tages højde for at forudsætningerne er forskellige for de enkelte børn, kan der opstå tvivl om, hvorvidt afgørelser om skoletilbud træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af barnets muligheder og behov, eller om der i realiteten lægges vægt på generelle antagelser og økonomiske hensyn med placering i billigere tilbud. Statistik kan give overblik – men også mislede, og det må derfor aldrig vægte højere end faglighed, konkrete sagsforløb, elevernes og forældrenes erfaringer.
▮ Egedal Kommune: Ingen kommentarer
EgedalPosten har tilbudt Egedal Kommune at kommentere dette debatindlæg fra Anja Brix, der er medlem af handicaprådet i Egedal Kommune. Det ønsker kommunen ikke.
Hvis vi stirrer os blinde på forsimplede tal og generelle målsætninger om inklusion, risikerer vi at miste fokus på kerneopgaven; at sikre alle børns mulighed for udvikling, læring og deltagelse på deres egne forudsætninger.
Jeg er derfor bekymret for, om det er det rigtige grundlag, der lige nu anvendes til at træffe beslutninger om skoletilbud for elever med særlige behov.
Det er afgørende, at vi fastholder kravet om konkrete og individuelle vurderinger, så vi sikrer, at ingen børn tabes i systemet.
Anja Brix,
medlem af handicaprådet i Egedal Kommune
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.
