Egedal får nyt børnehus — men hvem har undersøgt, hvem vi lukker ind?

DEBATINDLÆG: KLAX er blevet godkendt som privatinstitution i Egedal, men FOA-sagen fra Frederiksberg, tilsynene fra Greve og Kolding, priserne og godkendelsesmaterialet rejser efter min mening spørgsmål, som burde have fyldt langt mere, før kommunen gav grønt lys.

Da jeg læste, at KLAX åbner et stort børnehus i Egedal, fik jeg en dårlig mavefornemmelse fordi jeg som tidligere pædagogmedhjælper ved, hvad mange børn, mange voksne og en presset hverdag kan gøre ved en institution.

Jeg ved, hvor hurtigt ro kan blive til uro, hvis der mangler personale. Jeg ved, hvor svært det kan være at se alle børn, hvis hverdagen hele tiden handler om at få dagen til at hænge sammen. Og jeg ved, at børn mærker det med det samme, når rammerne ikke fungerer.

Derfor reagerer jeg, når KLAX skriver, at der bliver plads til 160 børn i Egedal. Det et børnehus, der skal rumme meget personale og mange små børn samlet under ét tag, som hver dag skal afleveres, hentes, trøstes, guides, skiftes, lyttes til.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Min bekymring bliver heller ikke mindre af, at byggefirmaet HHM beskriver institutionens legeplads som et gårdrum i midten af bygningen som alle 160 børn skal dele. Når jeg ser på visualiseringerne, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det kommer til at fungere i praksis, når så mange børn og voksne skal bruge det samme centrale uderum. Er der plads nok til både vuggestuebørn og børnehavebørn? Er der ro nok til de mindste? Er der overskuelige zoner? Og hvordan sikrer man, at udearealet ikke bliver et sted, hvor lyd, konflikter og uro samler sig?

Udover at jeg er tidligere pædagogmedhjælper, kan jeg heller ikke løbe fra, at jeg er journaliststuderende. Så jeg begyndte at læse videre om KLAX, og jo mere jeg læste, jo mere blev min mavefornemmelse til konkrete spørgsmål. For det her handler ikke kun om én ny institution i Egedal. Det handler om, hvilke private aktører vi som kommune siger ja til, og hvor grundigt vi undersøger dem, før de får lov til at drive hverdag for vores børn.

Det synes jeg er alvorligt. For hvis man vil drive daginstitution i Danmark, bør ordentlige løn- og arbejdsvilkår ikke først komme på plads, når fagforeningerne banker på døren. Det bør være fundamentet fra begyndelsen.

På det tidspunkt lå der også offentligt tilgængelige uanmeldte tilsyn fra KLAX Greve. Her vurderede Greve Kommune KLAX til bekymrende kvalitet og iværksatte skærpet tilsyn. Der blev blandt andet peget på forhold omkring trivsel, tryghed, medarbejdernes opmærksomhed på børnene, konflikthåndtering og magtanvendelser.

Og så er der Kolding, som jeg faktisk synes er en meget vigtig detalje i det her billede. I KLAX Koldings tilsyn blev der peget på udviklingspunkter blandt andet ved opmærksomhed på alle børn, børns indflydelse på aktiviteter, alsidige tilbud og gruppestørrelser.

Det, der gør mig særligt bekymret, er, at der på tilsynsdagen i Kolding kun var 5 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Altså 17 børn i alt. Hvis der allerede ved så lille en børnegruppe er udviklingspunkter omkring noget så grundlæggende som opmærksomhed på alle børn, børns indflydelse og gruppestørrelser, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvordan det kan se ud i Egedal, hvor der planlægges en institution til langt flere børn. For det bliver ikke nemmere at skabe nærvær, ro og overblik, når børnegruppen bliver større.

Tværtimod. Jo flere børn, jo mere kræver det af ledelse, struktur, normeringer, fysisk plads og personalets overskud.

KLAX er en tysk koncern, der kommer med et særligt pædagogisk koncept. På KLAX’ egen hjemmeside beskriver de deres pædagogik som et supplement til den danske dagtilbudstradition, hvor de arbejder med tydelige fysiske læringsmiljøer, funktionsrum og et delvist åbent koncept. Det er ikke i sig selv forkert. Men man skal vide, hvad man vælger til.

For når man vælger daginstitution, vælger man ikke kun pris, åbningstid og adresse. Man vælger barnets hverdag. Man vælger, hvor meget fri leg der er plads til, hvor meget dagen er voksenstyret, hvor mange rum barnet skal skifte imellem, hvor mange forskellige voksne barnet skal forholde sig til, og hvor meget ro og genkendelighed barnet får i løbet af dagen.

I Greve Kommunes tilsynsrapport om KLAX beskrives det, at børnehavens rum er funktionsopdelte. Børnene har et fast rum til samling, men ellers roterer de rundt i funktionsrummene alt efter den aktivitet, de skal deltage i. Det er præcis den slags organisering, jeg mener, forældre skal kende meget tydeligt, før de vælger KLAX til.

For som tidligere pædagogmedhjælper og humaniorastuderende ved jeg, at mange skift, mange rum og mange voksne ikke er ligegyldigt for små børn. Nogle børn kan sikkert trives fint i det. Andre børn har brug for ro, genkendelighed og faste voksne omkring sig for at føle sig trygge.

Den styrkede pædagogiske læreplan lægger vægt på, at leg har værdi i sig selv, og at børns spontane og selvorganiserede leg skal anerkendes, respekteres og gives betydelig plads i hverdagen. EVA’s materiale om tryg tilknytning fremhæver samtidig, at små børns tryghed hænger sammen med nærvær, tid og kontinuitet i samspillet med de voksne.

Derfor bliver jeg bekymret, når et koncept bygger på funktionsopdelte rum og rotation mellem aktiviteter, samtidig med at Kolding-tilsynet peger på udviklingspunkter omkring børns indflydelse på aktiviteter, alsidige tilbud, opmærksomhed på alle børn og gruppestørrelse.

Det handler ikke om, at KLAX’ pædagogik nødvendigvis er forkert. Det handler om, at Egedal Kommune og forældrene skal vide meget præcist, hvad det betyder i praksis.

Hvor meget fri leg er der? Hvor meget er voksenstyret? Hvor stabile er voksenrelationerne? Hvor mange skift skal børnene håndtere? Hvordan sikres børns medbestemmelse? Og hvordan passer konceptet til den danske og skandinaviske dagtilbudstradition, hvor leg, relationer, børneperspektiv og trygge voksne fylder så meget?

Det er altså ikke bare småpenge. Det er penge, helt almindelige familier kan mærke, særligt i Egedal By, hvor huslejen i forvejen er særdeles høj. Derfor bliver jeg nødt til at spørge: Hvem er den her institution egentlig for?

Og netop her synes jeg, godkendelsesmaterialet rejser flere spørgsmål.

I Egedal Kommunes egne godkendelseskriterier står der, at private leverandører skal udvise økonomisk hæderlighed, fremsende årsbudget, afgive erklæring om gæld til det offentlige, tegne nødvendige forsikringer og sikre, at løn, arbejdstid og arbejdsvilkår som minimum svarer til gældende kollektive overenskomster.

Derfor undrer det mig, at der i materialet omkring KLAX fremgår ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, med en afdragsordning for manglende A-skat og AM-bidrag. Jeg siger ikke, at det automatisk betyder, at KLAX ikke kan godkendes, men jeg mener, at det burde have fyldt politisk. For økonomisk troværdighed er ikke en ligegyldig detalje, når en privat aktør skal drive institution.

Jeg undrer mig også over KLAX budgetfremlæggelse. I budgettet findes der en post til forsikring, men den står til 0 kroner. Ikke kun i opstartsbudgettet, men også i det efterfølgende budgetår. Det kræver efter min mening en meget tydelig forklaring, når kommunens egne kriterier siger, at privatinstitutionen selv skal tegne de nødvendige forsikringer. Måske ligger udgiften et andet sted. Måske er der en forklaring. Men så bør den fremgå tydeligt.

Min politiske bekymring er derfor, at vi som kommune risikerer at lade os berolige af nye bygninger, flere pladser og flotte koncepter, uden at stille hårde nok spørgsmål til den private aktør.

Blev FOA-sagen fra Frederiksberg drøftet, da KLAX blev godkendt? Blev tilsynene fra Greve og Kolding gennemgået? Blev priserne sammenlignet med de kommunale takster? Blev gælden vurderet kritisk? Blev budgetposten med 0 kroner til forsikring forklaret? Blev de fysiske rammer og udearealerne vurderet i forhold til så mange børn? Og blev Familieudvalget tydeligt gjort opmærksom på det samlede billede, før de sagde ja?

Det er de spørgsmål, jeg mener, vi skal stille, før en privat aktør får lov til at drive daginstitution i Egedal. Ikke bagefter. Ikke når børnene er skrevet ind. Ikke når forældre begynder at klage. Ikke når medarbejdere står pressede i hverdagen.

I Et Samlet Egedal undrer vi os derfor over, at det tidligere byråd åbnede døren for en stor privat institution i området, og at det nuværende byråd efterfølgende har godkendt KLAX som aktør. Vi mener ikke, det er ansvarligt at godkende en institution af den størrelse, som skal dække en væsentlig del af dagtilbudskapaciteten i området, uden en grundig og gennemsigtig vurdering af KLAX’ baggrund, økonomi, arbejdsvilkår, pædagogiske koncept, priser og erfaringer fra andre kommuner.

Jeg siger ikke, at KLAX Egedal med sikkerhed bliver en dårlig institution. Det kan jeg ikke vide. Men jeg siger, at når der allerede inden åbningen ligger så mange oplysninger, der bør give anledning til spørgsmål, så skal vi ikke gå ind i det med lukkede øjne.

Vi skal vide, hvad vi helt konkret siger ja til i Egedal.

Af Mia Nehm,
formand for bestyrelsen i Et Samlet Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.