DEBATINDLÆG:
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er på vej med en ny inklusionsstrategi – Inklusion 2.0 – med ambitionen om, at endnu flere børn skal undervises i den almene folkeskole. Men spørgsmålet er, om vi reelt har lært af fortidens fejl.
Inklusionsreformen fra 2012 havde som mål, at 95 procent af alle børn skulle inkluderes i almenundervisningen. Konsekvenserne har været alvorlige: Stigende mistrivsel, skolevægring og manglende støtte til børn med særlige behov. Ifølge en undersøgelse fra Autismeforeningen i 2024 har næsten hvert femte barn med autisme været væk fra skolen i over et år. Samtidig viser tal fra Danmarks Lærerforening, at 85 procent af lærerne har elever i deres klasser, som ikke modtager den nødvendige støtte.
Det er ikke inklusion, når børn placeres i fællesskaber, hvor de ikke trives. Det er eksklusion i forklædning.
I Egedal Kommune fremhæves en inklusionsprocent på 96,9 procent som en succes. Men bag tallene gemmer sig en anden virkelighed: En markant stigning i udbetalinger for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, fordi deres børn mistrives og i mange tilfælde slet ikke går i skole, eller har begrænset fremmøde. Når hjælpen kommer for sent, er det både menneskeligt og økonomisk dyrere at genopbygge barnets trivsel.
Reel inklusion kræver mere end blot at flytte børn – det kræver målrettede, specialiserede rammer, hvor børn med handicap kan udvikle sig på lige fod med andre. Det kræver ressourcer, faglighed og politisk vilje til at sætte barnets behov først.
Læs også: Socialrådgiver: Billigt sluppet at tale om børn i mistrivsel!
I Radikale Venstre mener vi, at alle børn har ret til et skoletilbud, hvor de bliver mødt med forståelse og respekt for deres individuelle behov. Vi ønsker en tidlig og helhedsorienteret indsats, flere ressourcer til specialiserede skoletilbud og langsigtede løsninger, der prioriterer børns trivsel – ikke besparelser forklædt som pædagogiske visioner.
Lad os lære af fortiden. Lad os sætte børnenes behov i centrum. For ægte inklusion handler ikke om at gøre børnene almindelige – det handler om at gøre plads til forskellighed.
Af Rikke Mortensen, Dennis Roland Pedersen og Cirkeline Kajhøj,
Radikale Venstre
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.









