Tryk på "Enter" for at springe over

Socialrådgiver: Billigt sluppet at tale om børn i mistrivsel!

DEBATINDLÆG:

Vi tror i Danmark, at den politiske magt ligger på Christiansborg. Men i stigende grad bliver velfærdspolitikken formet et andet sted: Hos Kommunernes Landsforening (KL).

KL er en privat interesseorganisation, som repræsenterer kommunerne. Ikke borgerne. KL forhandler direkte med regeringen om økonomiaftaler, udformer vejledninger og fastlægger styringslogikker, som kommunerne følger. 

Det betyder, at centrale beslutninger om fx inklusion i dagtilbud og skoler, handicap-, social- og ældreområdet træffes uden åben politisk debat og uden demokratisk kontrol. KL’s beslutninger har reelle konsekvenser for borgernes liv. Når kommunerne taler om økonomistyring frem for menneskers behov, er det ikke bare et lokalt valg. Det er et resultat af en overordnet styring, som KL er med til at sætte uden, at vi som borgere kan stemme dem ud eller holde dem ansvarlige.

Der er mange politikere, der i disse dage taler imod endnu mere inklusion i dagtilbud og skoler. De siger, det er gået for vidt. At børn og lærere, pædagoger og familier er pressede. At inklusionstanken er et glansbillede. Men det koster dem ikke noget at sige det, for beslutningen om at inkludere endnu flere børn i almenskoler og -dagtilbud er taget.

Det koster først for alvor noget, når en politiker tør sige, hvorfor det er gået galt. Når hun (eller han) tør udfordre KL’s rolle i det her. 

Jeg vil gerne se den politiker, der tør pege på den styring, der i årevis har undermineret muligheden for reel inklusion og insistere på, at demokratisk ansvarlighed også gælder den politik, der føres via KL.


Af Karin B. Nissen
Privat socialrådgiver og forfatter til ‘Systemstress – når mødet med systemet stresser dig‘ 
Kragelundvænget 30, Børkop 

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.