DEBATINDLÆG: Når beslutninger flyttes tættere på eleverne, giver vi lærere og ledelser friheden til at skabe den bedste skole for vores børn.
Debatten om frisættelse af folkeskolen, har også fundet vej til Egedal. Desværre ser det ud til, at frisættelsesdagsorden er blevet misforstået af nogen, som kalder det en ”spareøvelse” og betragter det som om, at vi fra politisk hold ønsker at ”fralægge os vores ansvar”.
Læs også: Egedals børn skal ikke betale prisen for tomme frihedsløfter
Intet kunne være mere forkert, og det vil jeg godt sætte lidt flere ord på.
Som medlem af Skole- og Uddannelsesudvalget og som konservativ kandidat ved kommunalvalget 2025, ønsker jeg at tegne et klart billede af, hvorfor frisættelse af folkeskoleområdet er et godt og fornuftigt valg for både elever, lærere og de lokale forhold på den enkelte skole – og hvorfor netop de 33 initiativer i Folkeskolens kvalitetsprogram (“Frihed og Fordybelse”) gør en konkret forskel.
Læs også: Frisættelse er en hån mod folkeskolen – hvis rammerne ikke følger med
Det overordnede formål er at reducere central styring og styrke lokal handlefrihed i folkeskolen. Beslutningerne skal træffes tættere på dem, der kender eleverne og de lokale forhold på skolen – nemlig skoleledelse, lærere, pædagoger og skolebestyrelse.
Kvalitetsprogrammet giver blandt andet mulighed for:
- Forenkling af læreplaner og færre bindende mål, så lærere får større frihed til at tilrettelægge undervisningen efter elevernes behov.
- Mulighed for kortere eller anderledes skoledag og afskaffelse af understøttende undervisning i sin nuværende form – skolerne får “timebanken”, som lokalt kan anvendes til andre prioriteringer.
- Afskaffelse af krav om fx obligatorisk lektiehjælp, detaljerede læseplaner og fuld kompetencedækning i indskolingen – hvilket giver skolerne mulighed for at vælge præcist de løsninger der passer ind i skolens egne lokale forhold.
- Øget indflydelse til skolebestyrelserne og større frihed til lokale beslutninger om bevægelse, indholdet i lokale valgfag og fleksibel organisering i udskolingen.
Hvad kan det betyde for vores skoler i Egedal?
Som konservativ ser jeg nogle klare fordele ved frisættelsesdagsorden.
Frisættelsen af folkeskolen giver først og fremmest større mulighed for differentiering. Hver skole kender sine elever og deres behov bedst, og med færre centralt fastlåste krav får lærerne og ledelsen et langt større råderum til at tilrettelægge undervisningen på en måde, der giver mening på netop deres skole. Det kan betyde mere praksisnær undervisning for nogle elever, særligt fokus på trivsel og bevægelse for andre – eller nye faglige tiltag, der passer til netop den enkelte skoles virkelighed.
Læs også: Sæt friheden løs
Samtidig betyder frisættelsen styrket ledelse og professionel frihed. Når skoleledere, lærere og pædagoger får friheden til at bruge deres faglighed og tage ejerskab over undervisningen, skaber det både motivation og arbejdsglæde. Det er helt afgørende i en tid, hvor mange skoler oplever rekrutteringsudfordringer. Samtidig bevares de fælles mål for kvalitet, faglighed og trivsel, så friheden går hånd i hånd med ansvar.
Derudover giver frisættelsen mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne. Når unødvendige regler og administrative krav fjernes, kan tiden og pengene bruges dér, hvor de gør mest gavn – nemlig på undervisningen, på vejledning, på praktikforløb, valgfag og på initiativer, der styrker elevernes læring og trivsel.
Endelig handler frisættelsen om at sætte fokus på kvalitet frem for proces. Det er ikke en frisættelse uden retning eller målsætning. Tværtimod står de nationale mål for faglighed og trivsel fast. Men vejen til at nå dem bliver mere fleksibel og lokalt tilpasset. Det er frihed under ansvar – og det er netop dér, folkeskolen for alvor kan blomstre.
Læs også: Hvor mange skoler er der i Egedal Kommune?
I Det Konservative Folkeparti tror vi på en folkeskole som kombinerer fællesskab, faglighed og lokalt ejerskab – og hvor skolerne har frihed til at vælge metoder og tiltag, men stadig har fælles mål for kvalitet og trivsel. Frisættelsen er derfor ikke en “løsrivelse” af folkeskolen, men en styrkelse af den – ved at lade beslutninger ske tættere på eleverne og deres hverdag.
Vi vil derfor arbejde for, at vores skoler får mulighed for at udnytte denne frihed aktivt ved, at det er skoleledelsen, lærerne, pædagogerne og skolebestyrelserne der træffer de lokale valg, der bedst understøtter børnene – både fagligt og socialt. Sådan styrker vi kvaliteten og relevansen i folkeskolen – for alle.
Christine Søjbjerg,
Det Konservative Folkeparti
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.
