En voldsom brand lagde tørve- og lervarefabrikken i Ølstykke i ruiner i 1913. Men tørvens historie i området fortsatte. Læs med og få indblik i arbejdet i moserne og energikilden, der prægede Egedal i generationer.
Egedal før og nu:
Det var en af de nætter, hvor stilheden næsten runger. Klokken var lidt over fire om morgenen, da et brag flænsede stilheden i Ølstykke. En nabo fór ud af sengen, løb til vinduet og blev mødt af et syn, der fik ham til at spurte ud i kulden: Flammerne stod allerede højt omkring bygningerne, og tørve- og lervarefabrikken var forvandlet til et flammehav.
Da brandvæsenet nåede frem, var det meste allerede tabt. Branden havde raset længe, og bygningerne lå delvist i ruiner. Skaderne blev sat til 8.000 kroner – et stort tab i 1913. Fabrikken var nemlig langt fra lille. Omkring 30 mænd og en håndfuld arbejdsdrenge havde deres daglige gang her, og lervaredelen havde siden 1906 været en filial af selveste Københavns Lervarefabrik.
En ny bygning blev rejst på grunden og står der faktisk endnu i dag – nu som privatbolig, men stadig med spor af sin industrihistorie.
Ølstykke julemærke: Tørvefabrikken blev brugt som motiv til Ølstykke julemærke i 2007. Ølstykke julemærke startede i 1984, hvor tegneren Ole Bjørn Andersen tegnede Ølstykke Kirke – et julemærke, der blev solgt af de lokale spejdere. I mange år derefter udgav han hvert år et julemærke for Ølstykke med motiver fra området. Se Ølstykkespejderne – Erik Harefods arkiv med alle julemærkerne her.
Artiklen er udgivet i samarbejde med Egedal Arkiver og Museum. Teksten er skrevet af arkivar Lærke Svendsen.
Tørv – datidens sorte guld
At tørv fyldte så meget i hverdagen i Egedal, kan være svært at forestille sig i dag. Men i generationer var mosen lige så vigtig som skoven, og nogle gange endda vigtigere.
Tørv var nemlig dét brændsel, der holdt hjemmene varme. Den brunsorte masse, dannet af tusindvis af års plantemateriale, var en stabil energikilde, særligt når skovene blev færre, og træ var dyrt.
De fleste gårde havde deres egen lille bid af mosen, en tørvelod, og bønderne sled sig gennem sommermånederne for at grave tørv op, forme dem i bakker og lægge dem til tørre i pæne stakke kaldet røgler.
Vi får et sjældent indblik i det slid gennem dagbogen fra Kirsten Hansdatter i Knardrup (1864). Her beskriver hun den helt almindelige hverdag: Fra maj til september var tørven en del af hver eneste dag – gravet, strøget, tørret og solgt videre til de københavnske hjem, hvor den holdt stuerne varme.
Ølstykke Mose – en lille industri vokser frem
Det var derfor ingen overraskelse, da der i slutningen af 1800-tallet opstod en egentlig tørvefabrik i Ølstykke Mose. De rester af jernbanesveller, man fandt under renovering af huset, afslører, at fabrikken udnyttede togforbindelsen til København for at fragte de store mængder tørv væk.
Her i Birkemosen lå Ølstykke Tørvefabrik. En ny bygning blev rejst på grunden efter branden i 1913 og står der faktisk endnu i dag – nu som privatbolig, men stadig med spor af sin industrihistorie:
Samtidigt fandt man under renovering af den gamle fabriksbygning både en portsliske og rester af keramikovne, som er spor efter, at fabrikken udvidede til også at producere lervarer efter 1906.
2. verdenskrig satte gang i spaderne igen
Da 2. verdenskrig raserede, mindskedes transporten og muligheden for anskaffelse af de normale energikilder. Tørven fik en renæssance, og nu med maskiner, traktorer og mere moderne fremgangsmåder. Men selv med alt det nye var der stadig brug for mennesker, der kunne grave.
Det var midt i tørvegravningen, at et af Danmarks mest berømte oldtidsfund dukkede op: Dele af de ikoniske Veksøhjelme blev fundet i Brøns Mose under krigen.
Man kan næsten sige, at hver en mose i Egedal har været gravet i. Nogle er i dag drænet og omdannet til marker, andre ligger som små søer – efterladt som naturens egne mindesmærker over en tid, hvor tørv var livsnødvendig.
Nogle af lokalområdets gamle tørveudgravninger ligger tilbage som små søer. Foto: Rasmus Udsholt
▮ Fra hårdt arbejde til naturoplevelser
I dag bruges tørv stort set ikke længere i Danmark. Moserne er gået fra arbejdspladser til åndehuller – steder hvor man går tur, lytter til fuglene og måske får et glimt af fortiden i landskabets former.
Har man lyst til at røre ved historien, kan man se originale redskaber fra tørvegravningen på Skenkelsø Mølle Museum i Ølstykke. Og kigger man godt efter i landskabet, kan man stadig fornemme de historier, der gemmer sig i mosens dybe lag – historier om arbejde, ild og de mennesker, der formede Egedal.
Hvis du vil dykke endnu dybere ned i naturen og natursyn i Egedal gennem historien, kan du opleve udstillingsåbningen på særudstillingen Fra Istid til Egedal på Skenkelsø Mølle den 2/5 klokken 10-14.
Bakke til at forme tørv til briketter. Foto: Egedal Arkiver og Museum
✒️ Andre spændende lokalhistoriske fortællinger: 
Da Stenløse samlede ind for at slippe af med byens bager
I sensommeren 1943 truede tyske soldater med at skyde 20 indbyggere i Stenløse, hvis der skete noget med det lokale bageri. For at redde byen gik byens sogneråd i hemmelige forhandlinger – og købte bageren ud.
Mordet i Finderup Lade blev begyndelsen på enden for mægtige Knardrup
Læs om hvordan danmarkshistoriens mest berømte kongemord i 1286 satte sit aftryk lige her i lokalområdet – og om en magtfuld stormandsgård og et kloster, der begge har ligget ved Knardrups i dag så fredsommelige Kirkesø.
Oprøret i Ølstykke: Da fællesskabet gik i stykker… og byen fik sine vejnavne
Dyk med ned i historien om, hvordan gamle Ølstykke blev splittet op for omkring 250 år siden. I dag findes sporene stadig på vejskilte og byens struktur, hvis du ved, hvor du skal kigge.
Slaget om åen: Historien om Egedals mest forhadte mølle
Hvorfor valgte 91 mænd fra Veksø, Smørum og Stenløse at sætte deres frihed på spil for at ødelægge en dæmning ved Værebro? Læs fortællingen om Egedals mest udskældte vandmølle, der i generationer truede levebrødet for bønderne ved Værebro Ådal, indtil bægeret en dag i 1739 endelig flød over.
Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk
Hvad synes du?
