Tryk på "Enter" for at springe over

Egedal Kommune starter nyt kor for borgere med demens

Sang og musik kan være med til at skabe fællesskab. Det sættes der fokus på i Egedal Kommunes nye kor for mennesker med demens.

Musikterapeut Rose Kroner leder koret, der mødes hver mandag klokken 15.00-16.30 på Plejecenter Hyrdevænget, Bæksager 2, 3650 Ølstykke. Koret er åbent for alle borgere med demens, gerne med en ledsager. Der er pause midtvejs med forfriskninger, og det er gratis at deltage.

Fokus i koret er på fællesskab. Det er ikke et krav, at man har sunget før. Koret synger primært sange fra 60’erne og 70’erne, som de fleste kender. Man må meget gerne komme med ønsker til sange.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

For mennesker med demens kan sang og musik give følelsesmæssig tryghed og mulighed for at udtrykke sig igennem en færdighed, der ikke er påvirket af sygdommen. Derudover aktiverer fællessang erindringer.

Rose Kroner fortæller om formålet med koret:

”At synge sammen kan øge vores livskvalitet og give os en oplevelse af at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Desuden har sang mange fysiske fordele for den enkelte, som forbedret lungefunktion og styrket immunforsvar”.





Koret synger første gang den 7. september 2026 klokken 15.00-16.30. Tilmelding kan ske til korleder Rose Marie Kroner på telefon 23107628 eller rose.kroner@egekom.dk
 

Byrådet i Egedal Kommune har i budgettet for 2026 afsat 750.000 kroner til flere aktivitetstilbud for ældre, som bor hjemme.

Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk

Hvad synes du?




Få de bedste lokale historier i indbakken ❤️

Ved at tilmelde dig EgedalPostens nyhedsbrev accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail. Du kan altid nemt framelde dig igen.