Læs om hvordan danmarkshistoriens mest berømte kongemord i 1286 satte sit aftryk lige her i lokalområdet – og om en magtfuld stormandsgård og et kloster, der begge har ligget ved Knardrups i dag så fredsommelige Kirkesø.
Egedal før og nu:
Tågen ligger tungt over markerne her på en rolig novembermorgen. Alt er stille. På det højeste punkt på Måløvvej/Knardrupvej, der bugter sig mellem Ganløse og Kildedal Station, får man et fantastisk kig ind mod landsbyen Knardrup og den lille Kirkesø lige nord for byen, hvor et par svaner roligt driver rundt.
Men her i et af de mest fredelige hjørner af Egedal gemmer sig sagn fra en svunden tid: Her lå for 800 år siden en mægtig stormandsgård – en stor, firelænget gård, der rejste sig markant i landskabet, med gårdsplads, bindingsværk og solide stenmure, som vidnede om magt og rigdom.
Det var Hvideslægten, en af Danmarks rigeste og mest magtfulde adelsslægter, der ejede jorden. De stod kongen nær, men som historien snart skulle vise, endte den position med at være farlig. For da kong Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade i 1286, rystede det riget og sendte rystelser hele vejen til Knardrup.
Stormændene i fortidens Egedal
Hvideslægten ejede store dele af Sjælland. De byggede kirker, stiftede klostre og sad på nogle af landets mest magtfulde embeder, både som biskopper og stormænd.
Deres jordejerskab strakte sig også til nutidens Egedal. Her, hvor Knardrup i dag blot er en landsby, lå en stormandsgård, der forbandt området med rigets politiske centrum. Den mægtige biskop Absalon var selv af Hvideslægten, og hans slægtninge ejede jorden her i generationer.
Og Knardrup var ikke bare et lokalt centrum. Det var en brik i et internationalt magtspil: Sune Ebbesen, der var søn af stormanden Ebbe Skjalmsen, arvede nemlig jorden, og hans efterkommere blev gift ind i både dansk og svensk adel.
Da den svenske konge Sverker søgte støtte hos Hviderne, var det muligvis netop i Knardrup, at alliancen blev smedet. Måske blev hæren faktisk samlet her, før den drog nordpå i kampen mod Erik Knutsson i starten af 1200-tallet.
Da kongemordet ramte Knardrup
Men stor magt har næsten altid en pris: I 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade. En håndfuld af rigets mægtigste mænd blev dømt, og blandt dem var medlemmer af Hvideslægten. De blev erklæret fredløse, og deres godser inddraget.
Ingen kan sige med sikkerhed, om dommen for mordet direkte førte til, at Hvideslægten mistede Knardrup, men sammenfald i årstal har dog fået mange til at undre sig, og gennem tiden er der opstået flere teorier om en mulig sammenhæng.
Om Hviderne virkelig stod bag mordet, ved ingen. Senere historikere har kaldt dommen et politisk justitsmord. Måske en bekvem måde for kongemagten til at knuse en slægt, der måske var blevet for magtfuld?
I årene, der fulgte, blev stormandsgården i Knardrup i hvert fald tabt for Hviderne, der gradvist mistede deres greb om det nuværende Egedal-område.
Artiklen er udgivet i samarbejde med Egedal Arkiv og Museum. Teksten er skrevet af arkivar Lærke Svendsen.
Munkene bygger kloster
I perioden efter kongemordet blev Knardrup inddraget som krongods. I 1308 opholdt kong Erik Menved sig på gården, og alt tyder på, at den blev drevet videre som en kongelig forpagtergård.
Men i 1326 skænkede kong Christoffer II Knardrup til cistercienserordenen fra Sorø. Munkene, der var kendt for deres strenge livsførelse og enkle klosterarkitektur, slog sig ned ved søen og grundlagde Knardrup Kloster. Her dyrkede de grøntsager, fiskede og bad for kongens sjæl.
✒️ Andre spændende lokalhistoriske fortællinger: 
Da Stenløse samlede ind for at slippe af med byens bager
I sensommeren 1943 truede tyske soldater med at skyde 20 indbyggere i Stenløse, hvis der skete noget med det lokale bageri. For at redde byen gik byens sogneråd i hemmelige forhandlinger – og købte bageren ud.
Freden varede dog ikke længe: I 1326 gjorde en kongeætling, Barnum Eriksen, oprør og indtog Knardrup. Munkene flygtede, og først efter mange års forviklinger vendte de tilbage med støtte fra kong Valdemar Atterdag.
Knardrup Kloster bestod helt frem til Reformationen i 1536. Derefter blev bygningerne brudt ned, og stenene genbrugt andre steder på Sjælland, blandt andet i opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød.
Derfor er det i dag kun navn og det let kuperede terræn omkring søen, der er tilbage. Men under mulden gemmer sig resterne af et engang mægtigt magtcentrum.
Næste gang du går eller kører en tur forbi Knardrup og kigger ud over den stille Kirkesø, kan du måske ane konturerne af fortiden: Et kongemord, et kloster, en stormandsslægt – alt sammen en del af den historie, der udspillede sig her i vores lokalområde længe før Egedal blev Egedal.
Foto: Egedal Kommune
▮ Et kig mod fortiden
I dag er der ingen synlige rester af de gamle bygninger i Knardrup. Men når man besøger byen, er det imponerende at forestille sig, hvordan stedet i middelalderen var centrum for kongemagt, adel og kirke.
Fra bænken ved Måløvvej nord for landsbyen (se nøjagtig placering her) er der god udsigt over Kirkesøen og det område, hvor både stormandsgården og klosteret har ligget… og herfra kan man næsten mærke historiens vingesus.
Hvis du VIRKELIG vil tæt på historien og har lige over 52 millioner kroner til overs, er Knardrupgaard i skrivende stund til salg. Gården, som kan skimtes over søen på billedet herover, ligger på samme jord lige syd for Kirkesøen, hvor stormandsgården og klosteret i sin tid lå, så du kommer næppe tættere på Egedals historiske storhed end det. Se mere hos ejendomsmægleren her.
Vil du vide mere om Hvideslægten i Egedal, kan du læse “Om Hvideslægten her på egnen”, redigeret af Niels Erik Andersen og udgivet af Stenløse Historiske Forening.
