Tryk på "Enter" for at springe over

Trivsel på skoleskemaet – fra ord til handling

DEBATINDLÆG: Vi taler om børn. Igen og igen. Vi taler om, hvordan vi kan gøre det bedre og her i valgkampen fylder snakken endnu mere. Men ord skaber ikke trivsel, det gør handling.

I Radikale Venstre er vi klar til at handle. For vi vil have trivsel på skoleskemaet, ikke som et tema til forældremøder, men som noget, der mærkes i børnehøjde, hver dag. Derfor foreslår vi tre konkrete skridt, der kan gøre en reel forskel i Egedal.

For det første: væk med mini-SFO. Mange kommuner har allerede gjort det, og nu er det på tide, at vi følger efter også i Egedal. Mini-SFO ’en suger tid og kræfter ud af både skoler og pædagoger i månederne fra april til juli tid, der burde bruges på børnene. Samtidig bliver fritidstilbuddet fattigere, når pædagogernes timer flyttes fra SFO’en til planlægning.

Lad børn blive i deres kendte rammer i børnehaven lidt længere. De skal have lov at lege, udvikle sig og være trygge, inden et stort skift til skolelivet. Vi ved, at mange skift slider på børns relationer og trivsel. Så lad os skabe ro om denne vigtige overgang.

Det andet skridt er genindførelsen af klasselærerrollen. Egedal er den eneste kommune i Nordsjælland, der endnu ikke har genindført klasselærerfunktionen efter skolereformen i 2014. En klasselærer med overblik og ansvar for sammenhængskraften i klassen gør en kæmpe forskel. Klasselæreren ser også de børn, som mistrives i det stille, og kan gribe ind, før problemer vokser sig store. Det er en investering i både børns tryghed og læreres arbejdsglæde.

Læs også: Det usynlige skolefravær – når tallene skjuler mistrivsel

Det tredje skridt handler om PPR – den pædagogisk-psykologiske rådgivning. I dag bliver alt for mange børn fastholdt i skoleforløb, som slet ikke passer til deres behov. Det skader barnet, familien og hele klassens trivsel. Vi vil styrke og revitalisere PPR og sikre løbende visitation, så børn hurtigere får den støtte eller det skoletilbud de faktisk behøver. Rettidig hjælp løfter alle.

Læs også: Ingen børn må tabes – vi skal give forældre ret til hurtig hjælp fra PPR

Også lærerne peger på, at folkeskolens trivsel kræver reelle investeringer. Som formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, siger: ”Det er muligt at lykkes med inklusionen, og vi har mange gode erfaringer fra forskellige kommuner, der laver gode indsatser. En forudsætning er dog, at vi investerer de nødvendige ressourcer. Vi kan ikke bare sluse flere elever tilbage i almene klasser uden at der følger ressourcer med. Det har vi prøvet før – og det er dømt til at gå galt. Vi er nødt til at investere, før vi kan inkludere”.

Undersøgelsen taler sit klare sprog: Mere end 8 ud af 10 lærere har elever i deres klasse, der ikke får den hjælp, de har behov for. 77 procent af lærerne har elever, der venter på hjælp fra PPR, psykiatrisk udredning eller andre indsatser. 82 procent mener, der mangler ressourcer til inklusionsopgaven. Når vi lader stå til, betaler både børn og samfund en høj pris.

Læs også: Alt for mange kommer ikke i skole: “Vi vil hjælpe – men døren til kommunen er lukket”

Trivsel skal ikke kun være et smukt ord i valgkampens overskrifter. Det skal være noget, børn mærker i deres hverdag.

I Radikale Venstre vil vi børnene, og med jeres stemme kan vi få skabt den nødvendige forandring og sikre den prioritering, der skal til så flere børn og familier kommer i trivsel.

Af Rikke Mortensen, byrådsmedlem og spidskandidat og
Dennis Roland Pedersen, kandidat til kommunalvalget 2025 for Radikale Venstre

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.