DEBATINDLÆG: Egedal skal være langt mere end en pendlingskommune. Hvis jeg bliver borgmester efter valget, vil et af mine helt store fokusområder være at gøre Egedal langt mere erhvervsvenlig – med lokale arbejdspladser, innovation og udvikling.
I Lokallisten Ny Egedal mener vi, at kommunen alt for længe har stået stille, når det gælder erhvervslivet. Det skal ændres.
Læs også: Sammen med erhvervslivet sætter vi retning for fremtiden
Vi ønsker at udlægge den nordlige del af Kildedal Nord som et nyt erhvervsområde, hvor moderne virksomheder kan vokse, skabe lokale arbejdspladser og bidrage til fællesskabet.
Et aktivt erhvervsliv styrker både sporten, kulturen og foreningslivet – det ser vi i kommuner som Allerød og Hillerød, hvor samarbejdet mellem erhverv, kommune og civilsamfund har løftet både økonomi og velfærd.
Forskning fra bl.a. KL og Dansk Erhverv viser tydeligt, at kommuner med et stærkt lokalt erhvervsliv har bedre økonomi og større trivsel blandt borgerne. Når flere arbejder lokalt, får vi mindre transport, mindre CO₂, mere tid i familien – og flere skatteindtægter, som kan bruges på børn, ældre og fritidsliv.
Læs også: Erhvervslivet er en vigtig del af vores fællesskab
I Lokallisten Ny Egedal vil vi tænke nyt. Vi vil etablere et erhvervs-campusområde, hvor virksomheder, uddannelser og iværksættere mødes og samarbejder om fremtidens løsninger.
Vi skal turde være innovative og sætte Egedal på landkortet som en kommune, der både værner om det lokale – og tør have store ambitioner.
Det er god fornuft, sund økonomi – og rettidig omhu.
Ulrik John Nielsen,
borgmesterkandidat for Lokallisten Ny Egedal
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.







