DEBATINDLÆG: Folkeskolen er nøglen til vores børns fremtid. Det er her, fundamentet lægges for resten af livet – for uddannelse, job og evnen til at tage del i fællesskabet. Derfor skal vi tage det dybt alvorligt, når tallene viser, at hver ottende elev ikke består afgangsprøven i dansk og matematik. Det er ikke bare et tal i en statistik – det er børn, der starter ungdoms- og voksenlivet med et efterslæb, som kunne være undgået.
Det er ikke børnene, der fejler – det er systemet. Gennem mange år har vi set, hvordan krav, kontrol og bureaukrati har fået lov at fylde mere end undervisning, nærvær og faglig udvikling. Vi skal give lærerne friheden og tilliden tilbage. Det er dem, der kender eleverne og hverdagen bedst.
I Moderaterne mener vi, at vi skal frisætte folkeskolen. Skolerne – også her i Egedal – skal have frihed til at finde de løsninger, der virker lokalt. Det handler om tillid, ansvar og kvalitet.
Samtidig skal trivsel og faglighed gå hånd i hånd. Ingen børn lærer godt, hvis de mistrives. Derfor skal vi sikre ro i klasserne, mobilfri skoletid og plads til de praktiske og kreative fag. Ikke alle børn lærer bedst ved en tavle – nogle lærer med hænderne, og det skal vi værdsætte.
Læs også: Frisættelse er en hån mod folkeskolen – hvis rammerne ikke følger med
En stærk folkeskole er ikke bare en udgift – det er en investering i vores fælles fremtid. Når vi giver børnene en god skolegang, giver vi dem chancen for et godt liv. Det skylder vi dem. Og det skylder vi vores samfund.
Af Nikolaj Wesley Simonsen,
kandidat til Egedal Byråd for Moderaterne
| Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er. Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen. |
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.









