DEBATINDLÆG: Jeg har læst formandens indlæg i EgedalPosten, hvor hun forsøger at nedtone Egedal Kommunes placering som Danmarks næstsidste kommune på idrætsområdet. Det er lidt typisk Moderaterne: Når tingene går imod dem, vil de helst ikke tale om problemerne, men pakke dem ind og tone dem ned.
Læs også: Når man dykker lidt ned i tallene…
Det, jeg finder særligt respektløst, er, at det eneste, hun kan sige, er: “Kan vi gøre det bedre? Ja. Skal vi gøre det bedre? Ja”.
Som om de frivillige ildsjæle, der hver dag holder idrætten i live, skal nøjes med tomme ord og overfladiske formuleringer. De fortjener respekt for deres indsats og en klar opfølgning på de problemer, der ikke blev løst tidligere – ikke tomme gentagelser.
Undersøgelsen dækker 2021-2024 som giver et klart og tydeligt billede af de problemer, som borgere og foreninger oplever lige nu: manglende haller, utilstrækkelige banetider og begrænset støtte til dem, der hver dag kæmper for idrættens fællesskab. At nærmest påstå at undersøgelsen er irrelevant er virkelig respektløst. Og der er ingen undskyldning for, at dette ikke er blevet håndteret tidligere, når man har siddet i byrådet i så mange år.
Læs også: Stærkt foreningsliv i hele Egedal
Idrætten betyder alt for vores lokalsamfund, især for de mindre byer, hvor foreninger og frivillige udgør hjertet i fællesskabet. Hos Danmarksdemokraterne ligger det helt ind i vores DNA, at børn, unge og voksne har mulighed for at dyrke idræt under ordentlige forhold – ikke kun fordi det skaber motion, men fordi det skaber sammenhold, trivsel, fællesskaber, drømme. og stolte lokalsamfund.
Selv om budgettet fremover afsætter flere midler til idrætten – og det er positivt – er det ikke nok. Egedal skal handle nu. Byrådet må stå til ansvar og prioritere idræt, støtte de frivillige, give bedre adgang til faciliteter og planlægge langsigtet, så alle borgere kan dyrke idræt under ordentlige forhold.
Læs også svaret fra Charlotte Haagendrup her: Idrætten handler ikke om partier – men om mennesker
Borgerne fortjener handling, ikke nedtoning. Vores ildsjæle fortjener respekt, og børn og unge fortjener, at kommunen tager idrætsområdet alvorligt – nu, ikke først om flere år.
Christian Skovbo Hvistendahl-Hansen
Spidskandidat for Danmarksdemokraterne, Egedal Kommune
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.









