Tryk på "Enter" for at springe over

Når man dykker lidt ned i tallene…

DEBATINDLÆG: DIF’s nye kommuneundersøgelse placerer desværre Egedal som nr. 92 ud af 93 kommuner, når det gælder idrætsforeningernes rammer og vilkår.

Det er ikke en placering, jeg er stolt af – og ja, vi kan og skal gøre det bedre. Men det er heller ikke et “hul i jorden” eller en dårlig undskyldning at sige, at billedet er mere nuanceret, end overskriften antyder.





Først og fremmest bygger undersøgelsen på data fra 2021-2024 – altså et bagudrettet billede. Det betyder, at de investeringer, vi netop har vedtaget i budget 2025 og 2026, slet ikke tæller med i undersøgelsen, selvom de viser en markant politisk prioritering på området.

Læs også: Slagslunde får ny aktivitetsbane og cykelsti – Smørum får lys på banen

Allerede efter sidste valg tog jeg faktisk en direkte dialog med DIF om, hvorvidt man kunne lave toårige undersøgelser, så vi kunne følge udviklingen løbende – og ikke kun få et “øjebliksbillede” op til et valg. Det ville give et langt mere retvisende billede af, hvad der reelt sker på området. DIF ønskede dog ikke at ændre deres model.





Fra 2022 til 2025 har vi samlet set brugt næsten 55 mio. kr. på kultur- og fritidsområdet – og det er endda uden de 110 mio. kr., der er afsat til multiarenaen. Det er et markant løft i forhold til tidligere år.

Læs også: Multiarenaen rykker et kæmpe skridt tættere på





Alligevel forstår jeg godt frustrationen – for det gør det også for mig. Vi kan alle pege på små projekter, der burde kunne løses hurtigt: et omklædningsrum, en parkeringsplads eller et klubhus, som trænger til forbedring. Men sådan fungerer det ikke altid.

Og selvom jeg er formand for området, så har min stemme i byrådet ikke veto. Alle beslutninger skal vejes op mod skoler, daginstitutioner, plejehjem og mange andre prioriteringer. En kommune er – som jeg ofte siger – lidt som en tanker: når den først skal ændre kurs, tager det tid.





Læs også: Stærkt foreningsliv i hele Egedal

📚 På kulturområdet halter vi til gengæld meget bagefter. Vi har både dårlige og utidssvarende opbevaringsforhold for vores historiske materialer – og slet ikke plads nok til alt det, vi faktisk har pligt til at bevare. Det er ikke godt nok.

Et vigtigt skridt blev dog taget i 2024, hvor det endelig lykkedes at etablere en skoletjeneste – efter mange års ønske. Men vi er stadig langt fra i mål.

Jeg står fuldt ud på mål for, at vi kan – og skal – gøre det markant bedre. Men det kræver, at vi vil det. Ikke kun når valgplakaterne hænger, men også når de er pillet ned, og hverdagens beslutninger skal træffes.

Og så en sidste pointe: Jeg er formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget. De tre områder hænger uløseligt sammen. Jo flere virksomheder vi kan tiltrække, jo flere arbejdspladser vi skaber – jo stærkere bliver kommunens økonomi. Og jo stærkere økonomi, desto bedre muligheder har vi for at skabe de rammer, som idrætten, frivilligheden og fællesskaberne fortjener.

Det kræver politisk vilje. Ikke bare flotte ord i en valgkamp – men reelle prioriteringer i byrådssalen. Og det arbejde har jeg tænkt mig at blive ved med at kæmpe for.

Charlotte Haagendrup (Moderaterne),
viceborgmester og formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.