DEBATINDLÆG: I denne tid deler mange borgere sårbare og i nogle tilfælde hjerteskærende historier. Det sker både her i Egedal Posten, i andre medier og i lokale Facebookgrupper.
Debatten lever – og kandidaterne deltager heldigvis også.
Jeg ser dog en tendens til, at kandidater opfordrer borgere, som i forvejen står i svære situationer, til at kontakte dem telefonisk for at uddybe deres sag. Det gælder særligt i sager, hvor borgeren selv har et handicap, eller hvor forældre kæmper for støtte til deres børn med handicap.
Læs også: Når systemet og politikerne svigter
Samtidig har vi i DH-Egedal modtaget flere henvendelser fra netop disse familier, der har oplevet at få private beskeder fra kandidater, som ønsker at tage dialogen uden for det offentlige rum – endda i deres eget hjem.
Jeg er overbevist om, at henvendelserne sker i bedste mening og udspringer af et oprigtigt ønske om at forstå borgernes situation og kvalificere den politiske indsigt.
Læs også: “Vi er ved at gå i stykker”: Ingen familier skal stå alene i Egedal
Min bekymring er dog, at når debatten flyttes fra de fælles platforme og ind i det private, mister vi noget væsentligt. Det kan være overvældende for den enkelte, men vigtigst af alt mister offentligheden indsigt i samtalen.
Dermed forsvinder muligheden for, at flere kan lære, stille spørgsmål og bidrage til en mere oplyst debat.
Jeg ønsker ikke at begrænse kandidaternes engagement – tværtimod. Men jeg vil opfordre til, at dialogen om vores fælles udfordringer, særligt på handicapområdet, så vidt muligt foregår i det åbne.
Det er dér, vi kan lytte til hinanden, udfordre hinanden og styrke vores lokale demokrati.
Mette Hjorth Olsen,
formand for DH-Egedal
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.







