Tryk på "Enter" for at springe over

Her ligger beskyttelsesrummene i Egedal: Ved du, hvor du skal gå hen?

I Egedal Kommune er der 9.291 pladser i beskyttelsesrum til rådighed for cirka 45.000 borgere. Her kan du se kort med placeringen af de nærmeste sikringsrum og beskyttelsesrum i kommunen fordelt på Egedals største byer og byområder.

“Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange sikringsrum der er i Egedal Kommune, hvor de er og hvor mange mennesker der er plads til i dem? Personligt ville jeg ikke vide, hvor jeg skulle gå hen, hvis der pludselig kommer en meddelelse ud om, at vi skal søge i beskyttelsesrum”.

Er der noget her i vores lokalområde, du har undret dig over? Så skriv til “EgedalPosten undersøger” på – måske kan vi hjælpe dig og mange andre med at blive lidt klogere.

Krigen i Ukraine ruller stadig, spændingerne omkring Østersøen stiger, og både myndigheder og medier taler igen åbent om kriseberedskab og truslen om krig i Europa. Beredskabsstyrelsen opfordrer til, at vi forbereder os på en situation, hvor vi kan klare os selv i op til tre døgn uden strøm, vand eller internet.

Men hvad gør du egentlig, hvis der på et tidspunkt – i en situation, ingen håber nogensinde bliver aktuel – kommer en besked på mobilen eller i radio og tv: “Søg nærmeste beskyttelsesrum”?

Ved du, hvor du skal gå hen? Og er der overhovedet plads til dig?

Gå direkte til oversigten over sikringsrum og beskyttelsesrum i Egedal Kommune tættest på dig her:

Ledøje
Smørum
Veksø
Ganløse
Slagslunde
Søsum
Stenløse
Ølstykke
Værebro
Hele Egedal Kommune

Under 10.000 pladser i hele kommunen

I Egedal er der blot 9.291 pladser i beskyttelses- og sikringsrum til en befolkning på over 45.000 borgere, oplyser Egedal Kommune. Det betyder, at under hver fjerde indbygger i kommunen har en plads, hvis der opstår en situation, hvor beskyttelsesrum bliver nødvendige.

I byerne Ledøje, Søsum og Slagslunde findes der ikke ét eneste officielt sikrings- eller beskyttelsesrum.

Læs også: Hvor mange bor der i Egedal Kommune?

Til sammenligning råder Ballerup Kommune over 98.205 pladser til 52.939 indbyggere, mens Herlev Kommune har 36.734 pladser til 29.876 indbyggere.

Egedal Kommune har udarbejdet kort over placeringen af vores lokale sikrings- og beskyttelsesrum. Der findes dog ingen central løsning, hvor du som borger bliver anvist et konkret rum, du skal bruge i en krisesituation. Kommunen henviser til, at du på kortene herunder kan du se, hvor der findes beskyttelsesrum og sikringsrum tættest på dig. De findes også i en PDF-fil her.

Kortene er udarbejdet af Egedal Kommune og er baseret på en grundig gennemgang af både kommunale og private bygninger i perioden marts 2022 til udgangen af 2023.

Beskyttelsesrum er i dag ofte i brug til helt andre formål
Mange af de offentlige sikrings- og beskyttelsesrum bliver i dag brugt som depotrum, hobbylokaler eller oplagringsplads. Det betyder, at de først skal ryddes og gøres klar, hvis der skulle opstå en alvorlig krisesituation.

Læs også: Trods pladsmangel: Ingen planer om flere beskyttelsesrum i Egedal

Det gælder efter al sandsynlighed også rum på især skoler og institutioner her i lokalområdet, og det er kommunens ansvar at klargøre sikringsrummene. Hvor hurtigt, det kan gøres, afhænger helt af, hvor mange ressourcer, der sættes af til opgaven.

“Det afhænger af situationen”, oplyser Egedal Kommune til EgedalPosten.

På kortene kan du se to typer rum:

  • Sikringsrum – forstærkede kælderrum i boliger eller virksomheder, som hurtigt kan gøres klar. For at et rum kan klassificeres som sikringsrum, skal det kunne bære, at bygningen over kælderen styrter sammen, altså kunne klare nedstyrtningslasten.
  • Beskyttelsesrum – fx større offentlige kældre eller rum med plads til flere.

Beskyttelsesrum og sikringsrum dækker alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte befolkningen mod luftangreb med videre. Du kan læse mere om, hvordan beskyttelsesrum fungerer, og hvad de skal kunne tåle, på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Kortene herunder viser dig, hvor rummene ligger fordelt på de større byer og byområder i Egedal Kommune:

Ledøje:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Ledøje
Kommunale beskyttelsesrum
Ingen registreret

Kommunale sikringsrum
Ingen registreret

Private sikringsrum
Ingen registreret

Total antal beskyttelsesrumspladser i Ledøje: 0
Total antal sikringsrumspladser i Ledøje: 0

Smørum:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Smørum
Kommunale beskyttelsesrum
Ingen registreret


Kommunale sikringsrum
1. Boesagerskolen, Flodvej 89, 2765 Smørum:
822 sikringsrumspladser

2. Balsmoseskolen, Æblevangen 126, 2765 Smørum:
643 sikringsrumspladser

3. Børnehuset Mælkebøtten, Flodvej 15, 2765 Smørum:
100 sikringsrumspladser

4. Børnehuset Regnbuen, Råbrovej 16, 2765 Smørum:
75 sikringsrumspladser

5. Børnehuset Jordbærvangen, Jordbærvangen 1, 2765 Smørum:
76 sikringsrumspladser

6. Børnehuset Junglen, Det Hvide Hus, Blomsterhaven 2, 2765 Smørum:
66 sikringsrumspladser

7. Børnehuset Junglen, Det Gule Hus, Blomsterhaven 4, 2765 Smørum:
66 sikringsrumspladser

8. Børnehuset Stangkær, Flodvej 17, 2765 Smørum:
65 sikringsrumspladser

9. Børnehuset Åkandehaven, Åkandehaven 42, 2765 Smørum:
66 sikringsrumspladser

10. Smørum Kultur- og Idrætscenter, Flodvej 62, 2765 Smørum:
200 sikringsrumspladser

11. Udgået

12. Ungdomsskolen Ung Egedal, Hindbærvangen 224, 2765 Smørum:
177 sikringsrumspladser


Private sikringsrum
13. Hassellunden 1, 2765 Smørum:
26 sikringsrumspladser

14. Hassellunden 9, 2765 Smørum:
36 sikringsrumspladser

15. Hassellunden 11A, 2765 Smørum:
67 sikringsrumspladser

16. Hassellunden 13, 2765 Smørum:
44 sikringsrumspladser

17. Hassellunden 16, 2765 Smørum:
76 sikringsrumspladser

Total antal beskyttelsesrumspladser i Smørum: 0
Total antal sikringsrumspladser i Smørum: 2.605

Veksø:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Veksø
Kommunale beskyttelsesrum
18. Veksø Skole, Gl. Hovevej 8, 3670 Veksø:
180 beskyttelsesrumspladser


Kommunale sikringsrum
19. Veksø Skole, Gl. Hovevej 8, 3670 Veksø:
170 sikringsrumspladser

20. Børnehuset Mælkevejen, Slotsgyden 7, 3670 Veksø:
62 sikringsrumspladser


Private sikringsrum
Ingen registreret

Total antal beskyttelsesrumspladser i Veksø: 180
Total antal sikringsrumspladser i Veksø: 232

Ganløse:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Ganløse
Kommunale beskyttelsesrum
21. Ganløse Skole, Bygaden 1, Ganløse, 3660 Stenløse:
47 beskyttelsesrumspladser


Kommunale sikringsrum
22. Ganløse Skole, Bygaden 1, Ganløse, 3660 Stenløse:
740 sikringsrumspladser

23. Børnehuset Hvidehøj, Lillestræde 5, Ganløse, 3660 Stenløse:
47 sikringsrumspladser

24. Børnehuset Møllehøj, Lillestræde 7, Ganløse, 3660 Stenløse:
71 sikringsrumspladser


Private sikringsrum
Ingen registreret

Total antal beskyttelsesrumspladser i Ganløse: 47
Total antal sikringsrumspladser i Ganløse: 858

Slagslunde:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Slagslunde
Kommunale beskyttelsesrum
Ingen registreret

Kommunale sikringsrum
Ingen registreret

Private sikringsrum
Ingen registreret

Total antal beskyttelsesrumspladser i Slagslunde: 0
Total antal sikringsrumspladser i Slagslunde: 0

Søsum:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Søsum
Kommunale beskyttelsesrum
Ingen registreret

Kommunale sikringsrum
Ingen registreret

Private sikringsrum
Ingen registreret

Total antal beskyttelsesrumspladser i Søsum: 0
Total antal sikringsrumspladser i Søsum: 0

Stenløse:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Stenløse
Kommunale beskyttelsesrum
Ingen registreret


Kommunale sikringsrum
25. Børnehuset Blåmejsen, Blåmejsevej 1, 3660 Stenløse:
88 sikringsrumspladser

26. CF Bunker, Ejner Thygesens Vej 7, 3660 Stenløse:
115 sikringsrumspladser

27. Lærkeskolen, Præstegårdsvej 30, 3660 Stenløse:
1.039 sikringsrumspladser

28. Sandbjerghallen, Skolevej 10, 3660 Stenløse:
435 sikringsrumspladser

29. Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse:
100 sikringsrumspladser


Private beskyttelsesrum
30. Egedal Centeret 25, 3660 Stenløse:
153 beskyttelsesrumspladser

31. Damgårdsparken 1, 3660 Stenløse:
170 sikringsrumspladser

32. Menighedsbørnehaven, Engholmvej 8, 3660 Stenløse:
47 sikringsrumspladser

33. Møllevangen 12A, 3660 Stenløse:
167 sikringsrumspladser

34. Knud Bro Alle 5, 3660 Stenløse:
112 sikringsrumspladser

35. Knud Bro Alle 8, 3660 Stenløse:
57 sikringsrumspladser

36. Knud Bro Alle 10, 3660 Stenløse:
43 sikringsrumspladser

37. Egedal Centeret 25, 3660 Stenløse:
91 sikringsrumspladser

38. Egedal Centeret 41, 3660 Stenløse:
36 sikringsrumspladser

39. Egedal Centeret 45, 3660 Stenløse:
22 sikringsrumspladser

40. Dam Holme 14, 3660 Stenløse:
28 sikringsrumspladser

41. Stenløse Privatskole, Dam Holme 1, 3660 Stenløse:
140 sikringsrumspladser

Total antal beskyttelsesrumspladser i Stenløse: 153
Total antal sikringsrumspladser i Stenløse: 2.690

Ølstykke:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Ølstykke
Kommunale beskyttelsesrum
Ingen registeret


Kommunale sikringsrum
42. Børnehuset Hampeland, Hampelandvej 9, 3650 Ølstykke:
95 sikringsrumspladser

43. Byggelegepladsen Stengården, Stengårds Plads 6 B, 3650 Ølstykke:
100 sikringsrumspladser

44. Stengårdsskolen, Stengårds Plads 2, 3650 Ølstykke:
720 sikringsrumspladser

45. Børnehuset Kildeholm, Visbyvej 9, 3650 Ølstykke:
54 sikringsrumspladser

46. Børnehuset Maglehøj, Agervænget 38, 3650 Ølstykke:
87 sikringsrumspladser

47. Maglehøjskolen, Skelbækvej 8A, 3650 Ølstykke:
1.000 sikringsrumspladser

48. Vuggestuen Bakkevej, Bakkevej 7, 3650 Ølstykke:
56 sikringsrumspladser

49. Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke:
34 sikringsrumspladser

50. Ørnebjerg Fritidscenter, Irisvej 11, 3650 Ølstykke:
150 sikringsrumspladser

51. Tofteparken, Tofteparken 15, 3650 Ølstykke:
113 sikringsrumspladser

52. Udgået

53. Langekær, Vægten 30, 3650 Ølstykke:
257 sikringsrumspladser


Private sikringsrum
54. Frode Fredegods Vej 31, 3650 Ølstykke:
22 sikringsrumspladser

55. Børnehuset Karmsten, Mimosevej 7, 3650 Ølstykke:
88 sikringsrumspladser

56. Selma Marie Botilbud, Hampelandvej 11, 3650 Ølstykke:
20 sikringsrumspladser

57. Ølstykke Dyreklinik, Rådhus Alle 20, 3650 Ølstykke:
28 sikringsrumspladser

58. Svanholm Vænge 16, 3650 Ølstykke:
50 sikringsrumspladser

Total antal beskyttelsesrumspladser i Ølstykke: 0
Total antal sikringsrumspladser i Ølstykke: 2.874

Værebro:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i Værebro
Kommunale beskyttelsesrum
Ingen registreret


Kommunale sikringsrum
Ingen registreret


Private sikringsrum
59. Lyshøjvej 8, Værebro, 3650 Ølstykke:
32 sikringsrumspladser


Total antal beskyttelsesrumspladser i Værebro: 0
Total antal sikringsrumspladser i Værebro: 32

Hele Egedal Kommune:

▲ Sikrings- og beskyttelsesrum i hele Egedal Kommune

Total antal beskyttelsesrumspladser for hele Egedal Kommune: 380
Total antal sikringsrumspladser for hele Egedal Kommune: 9.291

Beskyttelsesrum er til krig i Danmark – ikke krig i Ukraine

Men før du går i gang med at kortlægge din flugtvej, er det vigtigt at forstå, hvornår beskyttelsesrum overhovedet bliver relevante: Ifølge Beredskabsstyrelsen er beskyttelsesrum primært tiltænkt situationer, hvor der foregår krigshandlinger i Danmark. Det vil sige, hvis landet direkte bliver angrebet militært.

“Da beskyttelsesrum skal bruges til at beskytte befolkningen mod følgerne af krigshandlinger i Danmark, er der ikke et aktuelt behov for at klargøre offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum,” oplyser Beredskabsstyrelsen derfor.

Det gælder også i lyset af situationen i Ukraine. Hvis der fx skulle ske et nukleart udslip i Ukraine, som via vinden når Danmark, vil myndighederne i stedet anbefale, at man søger indendørs – ikke i beskyttelsesrum.

“I den situation vil beskyttelsesrum ikke yde ekstra beskyttelse sammenlignet med at gå indendørs i almindelige bygninger”, skriver Beredskabsstyrelsen på sin hjemmeside.

Ingen planer om flere sikringsrum

Skulle situationen ændre sig, er det Egedal Kommune, der har ansvaret for at gøre rummene klar. Forsvarsministeren kan beordre kommunerne til at forberede beskyttelsesrumme, hvis det skulle blive nødvendigt, men hvor hurtigt det kan ske, afhænger af, hvor mange ressourcer der bliver afsat – og det vil være en politisk beslutning.

Egedal Kommune oplyser derudover, at der – trods det store underskud af pladser i lokale sikringsrum sammenlignet med indbyggerantallet i kommunen – ikke er nogen planer om at udvide antallet af beskyttelsesrum.

Læs også: Gratis kursus: Lær at klare dig selv i en nødsituation

Derudover er rummene ikke udstyret med mad, vand eller andet udstyr – de er tænkt som midlertidige opholdssteder i akutte situationer, og ikke til længere ophold.

“Vi har plan og nødberedskab til beboere på plejehjem og bosteder. Der er ikke et tilsvarende beredskab til anvendelse i sikringsrummene, som vil være til kortvarig brug,” oplyser kommunen i et skriftligt svar til EgedalPosten.

Flertallet af danskerne uden sikringsrum

Egedals situation er ikke unik, men forholdet med 9.291 pladser i sikringsrum til godt 45.000 indbyggere er dog i den lave ende på landsplan (få hele overblikket i oversigten her). I hele Danmark findes der ifølge Beredskabsstyrelsen lige omkring 3,6 millioner pladser i beskyttelsesrum til en befolkning på knap seks millioner. Det vil sige, at omkring halvdelen af danskerne i dag står uden plads i sikringsrum i tilfælde af krig eller katastrofe.

En opgørelse fra juni 2024 viser ifølge Bygherreforeningen faktisk, at antallet af pladser i beskyttelsesrum i hele landet er faldet fra 4,7 millioner pladser i 2002 til de nuværende 3,6 millioner pladser.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle danskere har et beredskab i hjemmet, så man kan klare sig selv i mindst 72 timer. Det gælder også, hvis man må søge i et beskyttelsesrum.

Det betyder, at du bør have vand, mad, batterier, medicin og en batteridrevet radio klar. I tilfælde af krise er der ikke hjælp at hente i sikringsrummene – det er op til dig selv.

Andre artikler i serien “EgedalPosten undersøger”:

Må vi nu ikke sige “Ganløse Skole” mere?
Nej til lokal trafikløsning: Smørumvej kan klare trafikken