DEBATINDLÆG: Der er noget helt særligt ved at bo i en landsby. I landsbyen hilser man på hinanden ved gadekæret på vej til morgensang på skolen, man ved hvem der har fået nyt legehus i haven og det er nemt engagere sig i fællesskabet. Det stærke fællesskab kendetegner også Egedals landsbyer.
Slagslunde er et godt eksempel, hvor landsbyen står sammen om det nære. Skolen ligger dér, hvor den skal ligge. Midt i byen. Ved siden af børnehaven, hvor de små følger med, med store, drømmende øjne i de store børns frikvarter.
Men bag idyllen ligger en voksende bekymring:
Får mit barn plads i skolen med sine venner? Hvad sker der, hvis nogle børn må starte et helt andet sted, væk fra deres venner, væk fra det fællesskab, de har været forankret i fra de første kravletag?
Vi ved desværre hvad der sker, når der ikke handles i tide. Vi har allerede set, hvordan kampen om to spor endte med, at nogle børn måtte væk fra deres venner. Det vil Et Samlet Egedal, Enhedslisten og SF forhindre!
Siden foråret har vi forsøgt at finde frem til den bæredygtige og fremtidssikrende løsning på det tilbagevendende problem. Derfor foreslår vi, at Slagslunde får en ‘landsbyordning’.
En model i Folkeskoleloven, hvor skole og daginstitution arbejder sammen som ét fællesskab. Med fælles ledelse og bestyrelse. En løsning, der skaber sammenhæng i børnenes hverdag og giver forældrene i byen en stabilitet og garanti for at lokale børn kan gå i den lokale skole.
En landsbyordning giver mening her
I dag går der omkring 130 børn på Slagslunde Skole og byen har én daginstitution. Det er præcis steder som her landsbyordning er tiltænkt. Der findes mange landsbyordninger rundt omkring i landet, som fungerer virkelig godt og netop har skabt den sikkerhed og stabilitet, der er brug for i en lille landsbyskole.
Med en landsbyordning kan vi sikre, at alle børn fra Slagslunde og opland får lov at starte på deres lokale skole – sammen. At man kan følge sin storebror eller lillesøster, sine legekammerater fra børnehuset hele vejen op.
Blandt landsbyordningens mange fordele vil vi nævne:
● At det kan være med til at sikre både dagtilbuddenes og skolernes overlevelse i landsbyerne, trods svingende børnetal
● At det kan give et rekrutteringsboost at ordningen har en helt særlig profil, og at personalet får mulighed for at følge børnene fra vuggestuestart til udgangen af skolen
● Højnet ejerskabsfølelse og lokalt engagement
● Frihed til at arbejde fokuseret med gode overgange, fælles traditioner og relationer på tværs af alder og børnelivets faser
● Bestyrelsesarbejde, der tager udgangspunkt i landsbysamfundet som helhed
● Tryghed: én indskrivning, én ordning fra vuggestue til 6. klasse
Vi vil fremtidssikre børnelivet i landsbyerne og de samlingspunkter, hvor børn, forældre og medarbejdere mødes til forårskoncerter, loppemarkeder og luciaoptog. Hvor børn lærer at cykle sikkert, fordi vejen til skole er kort og tryg. Hvor sammenholdet styrkes fordi børnene er tæt på og fordi hverdagen deles på tværs af generationer.
Frisættelse i virkeligheden
Der bliver talt meget om frisættelse af skolerne her i Egedal. Om at give skoler og dagtilbud friere rammer og mere tillid. En landsbyordning er frisættelse i praksis.
Vi har tillid til, at Slagslunde kan drive den skole, som passer bedst til Slagslunde. Vi vil give frihed til at dem, der kender børnene, forældrene og hverdagen finder ud af at løse tingene sammen.
Et ansvar, vi må tage nu
Slagslunde har en fantastisk skole, en engageret forældregruppe og dygtige medarbejdere.
Så kære kollegaer i et kommende byråd: Lad os handle og skabe en bæredygtig, tryg og sikker fremtid for Slagslundes børn. Fra vuggestuen til teenageårene indtræder.
På vegne af
Alexander Dahl, Et Samlet Egedal
Anne Dahl Thing, Enhedslisten
Jonathan Kristensen, SF
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.
