Tryk på "Enter" for at springe over

Veksø Byfest samler lokalsamfundet til en dag med aktiviteter og fællesspisning

Veksø Byfest byder på idræt, loppemarked og cirkusworkshop den 15. august fra klokken 10 til 23. Dagen afsluttes med fællesspisning og levende musik.

Glæd dig til en hyggelig dag med aktiviteter for børn, unge og voksne, når Veksø Byfest samler byens foreninger og borgere.

Mød blandt andre Veksø Idrætsforening, Borgerlauget, Veksø Vinklub, Fællessang i Veksø, Salon af 8. marts, Veksø Grønne Fællesskaber og Thorvald Larsen Selskabet.

Du kan også prøve forskellige idrætsgrene, deltage i den traditionsrige petanque-turnering, synge med, smage vin, opleve kunst, hoppe i hoppeborgene og købe mad og drikke. Der er loppemarked på plænen ved hallen – kom og gør en god handel, enten som køber, sælger eller begge dele.

I cirkusteltet kan børnene deltage i cirkusworkshop fra klokken 11.00. Klokken 11.30 opføres en forestilling, hvorefter workshoppen fortsætter frem til klokken 14.00. Cirkusaktiviteterne er blevet muligt takket være en generøs donation fra Veksø Antenneforening, oplyser arrangørerne.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Om aftenen bliver der fra klokken 18 mulighed for at deltage i fællesspisning uden for sognehuset. Ønsker du at købe mad, skal den forudbestilles senest den 8. august for 100 kroner via MobilePay Box 2060HG. Der er 100 portioner efter først til mølle-princippet. Den lave kuvertpris skyldes et tilskud fra Stenløse/Veksø Menighedsråd, og maden leveres af det lokale Smagsfuldt.





Du er også velkommen til at medbringe din egen picnic eller grille medbragt mad på de opstillede grill. Husk selv service og drikkevarer til maden og festen.

Fra klokken 20.00 spiller bandet Di2Synger op til dans og hyggeligt samvær frem til klokken 23.00. Tag familien eller naboen under armen, og vær med til en festlig dag, hvor fællesskab, foreningsliv og hyggeligt samvær er i centrum.

Veksø Byfest
Dato: Lørdag den 15. august
Tidspunkt: Kl. 10.00 – 23.00
Sted: Ved hallen og sognehuset i Veksø

Fællesspisning kræver forudbestilling senest 8. august via MobilePay Box 2060HG (100 kroner)

Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk

Hvad synes du?




Få de bedste lokale historier i indbakken ❤️

Ved at tilmelde dig EgedalPostens nyhedsbrev accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail. Du kan altid nemt framelde dig igen.