Stenløse Historiske Forening inviterer torsdag den 5. november kl. 19.30 til foredrag. Her vil forfatter Per-Olof Johansson fortælle om spånkurvens historie fra middelalder til nutid, hvor vi kender Irmapigen med spånkurven over armen og Nettos plastikpose med hunden, der holder kurven i munden.

En traditionel spånkurv er flettet med fyrrespåner, og fra slutningen af 1800-tallet tog produktionen karakter af industri, hvilket gjorde den billig. I Skånes nordøstlige hjørne med adgang til de rette fyrretræer opfandt man en speciel høvl og kurvemagerne nåede tidligt til Danmark.

Af hensyn til de danske lokale kurvemagere forbød Indenrigsministeriet i 1890 imidlertid omvandrende svenskere at sælge spånkurve her.

Per-Olof Johanssons svenske familie tog udfordringen op, og i 1902 slog familien sig ned ved Lillerød station (nu Allerød) og producerede spånkurve med importeret fyrretræ. Andre svenskere bosatte sig også i Danmark og importerede kurvene som halvfabrikata fra Sverige. Den lette, holdbare og prisbillige kurv blev den almindelige kurv i Danmark til henover midten af 1950’erne.

Størstedelen af de danske spånkurve blev indtil 1970 fremstillet i Lillerød af mestendels svenske indvandrere på familien Johanssons fabrik i Lillerød. Da plastikposen vandt frem i 1960-70’erne, blev fabrikken overtaget af Arne B. Johansson, bror til Per-Olof, og virksomheden skiftede navn til Lillerød Spånlamper. Foruden lamper produceredes også et udvalg af kurve samt kunsthåndværk.

Per-Olof Johansson havde ikke talent for at flette, men har deltaget i mange af de øvrige momenter og fortæller historien krydret med mange billeder og eksempler på de spånkurve, han har samlet.

Foredraget foregår på Ganløse Rytterskole, Østergade 1, Ganløse. Alle er velkomne. Entréprisen på 60 kroner inkluderer kaffe/te og kage. Tilmelding til Birgit Kastrup, tlf. 2843 5042 (ikke sms). Afmelding senest 3 dage før på grund af venteliste.

Torsdag den 29. oktober inviterer Danmarks Naturfredningsforening Egedal til årsmøde på Liselund Ganløse Forsamlingshus. Aftenen indledes med et fagligt tema under overskriften Vild med vilje, Vild med Egedal.

Biolog Lotte Illeris fra foreningen Vild Med Vilje holder aftenens oplæg. Hun præsenterer idéer til, hvordan du med simple greb gør udendørsarealer mere artsrige. Tiltag som etablering af kvashegn, udlægning af gamle træstammer samt etablering af vandmiljøer kan fx være konkrete handlinger, der understøtter det vilde plante- og dyreliv i Egedal.

Alle er velkomne

Efter det faglige oplæg åbnes der for spørgsmål og fælles debat. Herefter gennemfører DN Egedal sin ordinære generalforsamling for 2026.

Arrangementet henvender sig til alle interesserede borgere, der tilmelder sig på forhånd. Alle fremmødte er også velkomne til at overvære den efterfølgende generalforsamling, men stemmeretten er forbeholdt medlemmer af DN Egedal. Medlemmer med tilknytning til kommunen kan indsende skriftlige forslag til behandling på mødet.

Tilmelding samt forslag til dagsordenen indsendes forud for arrangementet af hensyn til forplejningen.

OPDATERING 14. OKTOBER: Vejarbejdet er udskudt. Det planlagte asfaltarbejde på Stenlillevej og Søsumvej den 14. og 15. oktober er ifølge Egedal Kommune udskudt på grund af forsinkelser hos asfaltleverandøren. Vi opdaterer, når vi kender de nye datoer for arbejdet.

Asfaltarbejde lukker Stenlillevej for gennemkørsel onsdag den 14. oktober og Søsumvej for gennemkørsel torsdag den 15. oktober. Det betyder ændringer for trafikken på de vigtige strækninger mellem Stenløse og blandt andet Ganløse, Slagslunde og Søsum.

Onsdag fra klokken 06.00 til 13.00 spærres Stenlillevej for al gennemkørsel på strækningen mellem Svanekærvej og Maglevadvej (lige uden for Stenløse). Torsdag fra klokken 06.00 til 13.00 gælder det Søsumvej, som også lukkes i udkanten af Stenløse på stykket lige efter Fuglesøvej til Søsumvej 76. Vejene bruges dagligt af mange bilister og cyklister.

Sidste del af stort fjernvarmeprojekt

Baggrunden for vejspærringerne er, at kørebanerne skal have deres permanente slidlag. Det sker oven på det fjernvarmearbejde, som entreprenøren Per Aarsleff A/S i 2025 udførte på strækningerne, som siden har været belagt med midlertidig asfalt.

Når asfalten lægges den 14/10 og 15/10, vil der være spærret for al færdsel i de berørte tidsrum. Det gælder for både biler, cyklister og gående.

“Der skal lægges slidlag, det vil sige det permanente asfaltlag, på den del af Søsumvej og Stenlillevej, som Per Aarsleff A/S lavede fjernvarmearbejde på tilbage i juni måned sidste år og som siden har været belagt med midlertidig asfalt”, fortæller Vestforbrændings kommunikationsafdeling.

Anviste ruter for omkørsel

Når Stenlillevej er spærret onsdag, skal de, der plejer at tage den direkte vej mellem Stenløse og Slagslunde, i stedet køre over Søsum via Søsumvej og Brunhøjvej. Det betyder en omvej på over otte kilometer for dem, der er hårdest ramt – og en del mere trafik gennem Søsum, end der er i forvejen.

Se kort over omkørslen den 14/10 her (lukning af Stenlillevej):

Når Søsumvej er spærret torsdag, kan du ikke køre fra Søsumvej ud på Frederikssundsvej via arbejdsområdet eller den normale direkte vej fra Stenløse til Søsum via Søsumvej. Trafikken ledes i stedet om via Spydbakken i Veksø, Søsum Bygade, Brunhøjvej, Stenlillevej og Frederikssundsvej. Der opsættes skiltning på strækningen.

▮ Søsumvej spærres torsdag den 15. oktober 2026: Søsumvej er spærret fra kl. 06.00-13.00 på strækningen fra lige efter Fuglesøvej til Søsumvej 76. Det betyder, at du ikke kan køre fra Søsumvej ud på Frederikssundsvej via den afspærrede strækning. Skal du gennem området, kan du i stedet køre via Spydbakken i Veksø, Søsum Bygade, Brunhøjvej, Stenlillevej og Frederikssundsvej. Der spærres for al trafik i tidsrummene – både for bilister, cyklister og gående.

Se kort over omkørslen den 15/10 her (lukning af Søsumvej):

Undrende lokale trafikanter

Skiltningen, der varslede vejarbejdet den 14/10 og 15/10, blev opsat i sidste uge – dog uden yderligere informationer om varighed, omkørsler og omfanget af arbejdet.

Efter at flere læsere havde henvendt sig til EgedalPosten, rettede vi på redaktionen derfor i første omgang henvendelse til Egedal Kommune for at spørge til skiltningen. Kommunen kunne blot henvise til at Vestforbrænding har fået tilladelse til arbejdet, og redaktionen forsøgte derfor uden held at få kontakt til Vestforbrændings ansvarlige entreprenør Per Aarsleff A/S for at spørge til tidsplanen.

Mandag har Vestforbrænding kontaktet EgedalPosten direkte og redegjort for tidsplanen og arbejdet som beskrevet her i artiklen. Kort efter denne orientering udsendte Egedal Kommune ligeledes også en orientering om denne uges vejarbejde på Egedal Kommunes hjemmeside.

“Vi beklager de gener, som skiltningen har skabt og som arbejdet vil medføre”, fortæller Vestforbrændings kommunikationsafdeling.

For mange børn er leg med Barbie-dukker en hyggelig tidsfordriv. Men for Simone Beck Lerche skulle det vise sig at være den spæde start på hendes levevej. I dag er hun nemlig 27 år, og i fuld gang med at springe ud som indehaver af sin helt egen salon i Ganløse – og for Simone trækker kærligheden til frisørfaget tydelige tråde helt tilbage til de tidlige børneår:

“Jeg begyndte at flette hår og øve mig på alle typer frisurer allerede fra 4-års alderen. Igennem opvæksten voksede min interesse for hår og skønhedsbranchen sig kun større og større. Skolegangen var egentlig ikke altid den nemmeste for mig, så da det gik op for mig, at jeg havde et særligt tag på det her med hår, var det dér, jeg lagde min fulde fordybelse. Drømmen om at få min helt egen salon opstod faktisk længe før, jeg overhovedet var færdiguddannet”, fortæller Simone Beck Lerche.

Efter at have gennemført sin frisøruddannelse har Simone hentet masser af faglig inspiration og erfaring fra udlandet:

“Jeg har blandt andet arbejdet som frisør på Gran Canaria, hvor jeg arbejdede tæt sammen med en utrolig dygtig frisør, som tidligere havde arbejdet på Det Kongelige Teater. Det var virkelig lærerigt, for hun lærte mig en masse teknikker og faglige fif, som man måske slet ikke stifter bekendtskab med på den almindelige frisørskole”, husker Simone.

Har haft kig på lokalet længe

Tæt på familien og det lokale fællesskab

For Simone er placeringen i Ganløse da bestemt heller ikke en tilfældighed, men et helt bevidst valg for både familien og hverdagen:

“Jeg har jo trådt mine barnesko i Ganløse, indtil jeg som 4-årig flyttede til Stenløse. For tre år siden flyttede vi tilbage til Ganløse med familien, og det har vi ikke fortrudt ét sekund. Jeg bor her sammen med min mand og vores to børn på syv og ét år. Vores datters skole ligger lige ved siden af salonen, og vores lille søn går i dagpleje, men skal på sigt også gå på skolen her. Det betyder alt for mig, at jeg er tæt på mine børn i hverdagen, og at de har mulighed for at kigge forbi salonen, lige så tosset de har lyst til”, lyder det med et smil fra Simone.

Og hendes engagement i byen rækker ud over familiens rammer:

“Jeg holder af vores lokalsamfund. Vi hjælper hinanden på tværs, og man kan simpelthen ikke gå ned at handle uden at møde nogen, man kender. Med Salon Lerche vil jeg gerne bidrage med lidt mere liv til gaden, skabe et samlingssted med gode oplevelser og tilføre byen lidt mere ungdommelighed”.

Plads til alle i frisørstolen

I Salon Lerche bliver der plads til både børn, kvinder og mænd i stolen. Mulighederne spænder bredt over klip, farvning, permanente samt retning og farvning af bryn og vipper.

“Hvis jeg absolut skulle vælge to ting, jeg synes er allersjovest at udføre, må det være klassiske herreklip samt de helt store farvebehandlinger – som for eksempel balayage eller kreative, vilde farveskift”, fortæller Simone.

På sigt er det desuden hendes plan at udvide salonen med et dedikeret negleområde. Simone er nemlig også uddannet inden for CND – et af verdens førende professionelle neglesystemer, der blandt andet er kendt for det populære Shellac-koncept, som giver en langtidsholdbar glans.

Alle velkomne til åbningsreception

Inden de første kunder sætter sig i stolen, inviterer Simone hele byen indenfor til en hyggelig markering:

“Jeg holder åbningsreception lørdag den 17. oktober, hvor der vil være bobler i glasset, god stemning og lækre slikposer samt saftevand og sodavand til børnene. Alle er meget velkomne til at kigge forbi og hilse på”, lyder opfordringen.

Mandag den 19. oktober åbner salonen officielt for de første ordinære behandlinger på Bygaden 9. Tidsbestillingen er allerede åbnet, og tider kan bookes på salonens hjemmeside, salonlerche.dk.

Måske har du lagt mærke til, at stierne, vejene og skovene i lokalområdet rummer usædvanligt meget liv i denne weekend. Omkring 800 spejdere fordelt på 180 patruljer deltager nemlig i årets udgave af Nathejk, som er Danmarks største adventurespejderløb, og som i årets udgave har rute gennem store dele af Egedal.

Deltagerne fra hele landet startede fredag aften i Frederikssund, hvor et drama om magiske væsener og tempelriddere satte løbet i gang i på byens vikingeplads. Der var masser af kaos og flygtende troldtøj på startposten, da de unge tjekkede ind.

Siden da har de 12 til 16-årige spejdere tilbagelagt de første cirka 20-25 kilometer af den samlede rute på 50 til 60 kilometer via checkpoints i Slangerup og Sperrestrup. Du kan se masser af billeder fra løbet hele weekenden igennem på Nathejks Facebook-side.

Tilbage til udgangspunktet i Ganløse

I løbet af lørdagen når deltagerne frem til en stor oplevelsespost ved Nyvang i Ganløse Ore-skoven uden for Ganløse. Placeringen har en helt særlig betydning for løbet, da Nathejk faktisk oprindeligt opstod hos Ganløse-spejdergruppen Ebbe Skjalmssøn i 1986 i forbindelse med FN’s Flygtningeår.

Dengang besluttede en række ældre spejdere at give de yngre en oplevelse af, hvordan det føles at være på flugt og blive jagtet gennem nat og dag. Selv om det erfarne arrangør-team bag Nathejk i dag består af voksne spejdere fra hele landet, er der fortsat medlemmer med rødder i Ganløse med til at tilrettelægge begivenheden.

Løbet vender dermed tilbage til sit udgangspunkt ved sit 40-års jubilæum.

Testes til det yderste i nattemørket

Gennem hele weekenden bliver de 180 patruljer jagtet af cirka 100 ældre spejdere i alderen 17 til 23 år, der fungerer som banditter til fods og på cykel. Forfølgerne gennemsøger deltagernes rygsække for smuglervarer, mens spejderne selv skal vælge deres rute, sørge for egen mad og finde steder at sove undervejs.

Mange af de deltagende spejdere drømmer om at opnå løbets eftertragtede sorte mærke. Det kræver, at patruljen når alle checkpoints inden for tidsfristen uden at blive opdaget eller fanget en eneste gang af forfølgerne undervejs. Som regel er der kun én eller to patruljer, der får mærket.

Deltagerne kender i skrivende stund endnu ikke den endelige destination for løbet. Den information modtager de først lørdag aften, hvorefter de har indtil klokken 04.00 natten til søndag til at nå helt i mål.

Udfordringer og stort ansvar

Turen gennem terrænet kræver meget af de unge deltagere, som skal samarbejde tæt for at løse opgaverne undervejs. For flere af dem er det første gang, de er afsted helt på egen hånd:

“Det er fantastisk at se de unge mennesker turde udfordre sig selv på den måde. For mange af spejderne er Nathejk den absolut hårdeste udfordring, de nogensinde har kastet sig ud i. De lærer en hel masse af selv at skulle træffe alle beslutninger, holde gejsten oppe – både hos sig selv og hinanden – og klare sig på egen hånd i så mange timer i træk”, fortæller Karsten Daugaard, der er en del af Nathejk-teamet og selv er vokset op i Ganløse.

Sikkerhed i den kolde nat

Selv om løbet er bygget op om flugt og mystik, er der faste rammer for deltagernes sikkerhed, når de bevæger sig rundt i lokalområdet.

“Sikkerheden har top-prioritet. Spejderne sendes ud i natten med helt klare instruktioner om, hvordan de kommer sikkert igennem. Der er krav om reflekser til alle deltagere, og hver patrulje skal medbringe det nødvendige sikkerhedsudstyr og ordentligt overnatningsgrej til at klare sig udendørs i en kold septembernat”, siger Karsten Daugaard, der fortæller, at løbet også har flere samarithold klar døgnet rundt til at hjælper spejderne, hvis de får brug for det.

Samtidig understreger arrangørerne, at de unge lærer at passe godt på den natur, de færdes i.

“Spejderne lærer fra start, at de skal passe på det område, de går igennem, og efterlade det pænt. Vi er utroligt glade for den opbakning, vi møder her. Egedal byder på en helt fantastisk og varieret natur, som danner den perfekte ramme om et løb som Nathejk”, fortæller Karsten Daugaard.

Egedal-Furesø Høreforening slår tirsdag den 29. september dørene op til hørecafé i Ganløse med besøg af Pia Lund, der er audiologisk salgskonsulent hos Widex. Oplægget tager udgangspunkt i den moderne teknik, som bruges til at genskabe en naturlig hørelse.

Mødet sætter fokus på de tekniske muligheder i et høreapparat og går i dybden med, hvordan udstyret efterligner den normale hørelse. Samtidig adresserer arrangementet det personlige ansvar, der følger med et høretab.

Et høreapparat kan ifølge arrangørerne ikke løse alle udfordringer alene, hvorfor den enkelte selv også må tage en aktiv rolle i hverdagen.

Praktiske forhold og faciliteter

Mødet foregår på Liselund Ganløse Foreningshus. Indgangen findes via Toftekildevej overfor parkeringspladsen og biblioteket. Arrangørerne stiller skrivetolke og teleslynge til rådighed under arrangementet.

Bestyrelsen for Egedal-Furesø Høreforening er også til stede for vejledning og rådgivning.

Der er et maksimalt deltagerantal på 50 personer i lokalet, og deltagelse kræver tilmelding på forhånd inden 22. september (se informationer herunder).

Du kan købe kaffe, te og kage i løbet af aftenen.

1. oktober overtager Børge Jakobsen & Søn A/S tømrer- og snedkerfirmaet Flemming Franck A/S. Dermed begynder et nyt kapitel for virksomheden, som siden 1991 har haft base i Ganløse.

For kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere er der lagt stor vægt på kontinuitet. Det betyder, at igangværende projekter fortsætter som hidtil, og at kunderne fortsat vil møde de medarbejdere og den faglighed, de kender fra Flemming Franck.

Flemming Franck fortsætter selv i virksomheden i en overgangsperiode. Samtidig bliver Steffen Dollas, der gennem en årrække har været en central del af Flemming Franck A/S, daglig leder og medejer af det nye selskab Flemming Franck eftf. ApS.

En løsning med blik for fremtiden

For Flemming Franck har det været afgørende at finde den rigtige løsning for både medarbejdere og kunder – og en ny ejer, som ønsker at bygge videre på virksomhedens værdier og historie:

“For mig har det været vigtigt at finde en løsning, hvor medarbejdere, kunder og igangværende projekter bliver taget godt hånd om. Med Børge Jakobsen & Søn A/S får Flemming Franck en stærk ejer, der kan føre virksomheden videre med respekt for det, vi har bygget op siden 1991”.

Børge Jakobsen & Søn A/S er specialiseret i renoveringsopgaver inden for tømrer-, murer- og entreprenørarbejde og udfører i dag opgaver på hele Sjælland.

Med Flemming Franck får virksomheden en stærk lokal tilstedeværelse i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Samtidig får Flemming Franck adgang til større kapacitet og flere kompetencer.

Det kendte fortsætter

Flemming Franck har gennem mere end tre årtier opbygget stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere. Det er netop dette fundament, de nye ejere ønsker at bevare og udvikle:

“Flemming har gennem mange år opbygget en sund virksomhed med dygtige medarbejdere, gode kunder og et stærkt lokalt navn. Det passer rigtig godt sammen med den måde, vi selv driver virksomhed på. Derfor ser vi overtagelsen som en mulighed for at bygge videre på og udvikle det, der allerede fungerer godt”, siger Brian Rasmussen Munk, der er direktør i Børge Jakobsen & Søn A/S.

Hvis du bor i Ganløse eller Søsum og drømmer om at skifte gasfyret eller oliefyret ud med fjernvarme, må du væbne dig med masser af tålmodighed. En vurdering af fjernvarmepotentialet i de to byer viser nemlig, at de økonomiske forudsætninger for at rulle fjernvarme ud i denne del af kommunen ikke er til stede.

Omkostningerne ved at skulle føre en lang transportledning fra Vestforbrændingens net ved Veksø til Ganløse og forbi Søsum, er høje – og for at undgå at den store regning for dét arbejde lander hos de eksisterende kunder hos Egedal Fjernvarme, vurderer selskabet, at tilslutningsprisen (altså prisen, som hver bolig skal betale for at blive koblet på fjernvarmen) skal helt op på cirka 112.500 kroner pr. husstand i Ganløse og Søsum.

Mange har selv købt varmepumpe

Måske hjælp fra Kildedal Nord

Egedal Kommunes klimahandlingsplan sigter mod at gøre kommunen klimaneutral- og robust senest i 2040. En vigtig hjørnesten i indsatsen for at opnå dette er udbredelse af fjernvarme, der erstatter opvarmning med olie og gas. I Varmeplan 2023 er det fastsat målsætningen, at 80 procent af alle husstande i kommunen skal ligge i et fjernvarmeområde i 2030, og at gas- og oliefyr skal være udfaset samme år.

Det var oprindeligt meningen, at der skulle have været udarbejdet et projektforslag for Ganløse i 2024, men det blev udskudt. At administrationen nu vælger at indstille endnu en udskydelse til 2027 i stedet for helt at skrinlægge projektet med det samme på baggrund af Egedal Fjernvarmes notat, skyldes et håb om, at eksterne planer kan være med til at ændre på regnestykket.

Der foregår nemlig i øjeblikket drøftelser om en mulig anvendelse af området Kildedal Nord, som kan medføre, at Vestforbrænding kommer til at levere fjernvarme dertil. Sker det, rykker fjernvarmenettet væsentligt tættere på Ganløse, hvilket kan ændre økonomien i projektet positivt.

Skulle projektet derimod endegyldigt falde til jorden, har Egedal Fjernvarme tilkendegivet, at selskabet er indstillet på at undersøge og støtte etableringen af lokale varmefællesskaber eller andre lokale løsninger. Fx har fjernvarmebrugerne i Slagslunde siden 2013 drevet Slagslunde Fjernvarme, som leverer fjernvarmen i byen.

Mange låst uden tilskudsmuligheder

Egedal Fjernvarme fremhæver i sit notat, at det reelt er til lokale husejeres egen fordel, hvis der bliver trukket i bremsen og ikke udarbejdet et projektforslag, som måske alligevel aldrig ville blive gennemført. Hvis et formelt projektforslag blev udarbejdet, fremlagt og godkendt af politikerne, ville husstande i Ganløse og Søsum blive låst i systemet og gå glip af muligheden for at søge tilskud til varmepumper:

“Hvis projektforslaget blev udarbejdet, fremlagt og godkendt, ville borgerne i områderne i øvrigt være fraskåret at søge om tilskud til installation af varmepumper, selv om fjernvarmeudbygningen ikke blev gennemført som planlagt”, advarer Egedal Fjernvarme i sit notat.

Via Energistyrelsens Varmepumpepulje kan ansøgere, der ikke bor i områder, som er udlagt til fjernvarme, få et tilskud på 27.000 kroner, når de udskifter et olie-, gas- eller pillefyr med en varmepumpe. Den dør er dog lukket, så længe et område er udpeget til fjernvarme.

DEBATINDLÆG: Jeg bor i Smørum. På min vej er udviklingen tydelig. Det, der engang var et klassisk sølvbryllupskvarter, summer nu af børnefamilier, cykler og travle morgener. Det er en fantastisk udvikling. En kommune med mange børn er en kommune med en fremtid.

Men flere børn kræver også plads i skolerne. Det er den udfordring, vi står med nu.

Kapacitetsproblemerne er ikke opstået fra den ene dag til den anden. De er resultatet af mange års manglende vedligeholdelse og beslutninger, som ikke tog højde for, at Egedal voksede. Der blev lukket skoler, mens kommunen voksede. Nu er regningen landet.

Samtidig er en stor del af kommunens anlægsramme bundet i HØJ Arena. Efter min mening var det en forkert prioritering. Skolerne og renoveringerne burde være kommet først. Jeg tror, at den diskussion vender tilbage, når økonomien og konsekvenserne af HØJ Elite-projektet står helt klart.

Boesagerskolen i Smørum er lige nu mest presset på kapaciteten, men udfordringerne findes også i Ølstykke, Stenløse og Ganløse.

I Skole- og Uddannelsesudvalget har vi derfor bedt administrationen om skarpe elevprognoser og konkrete handleplaner. Der er allerede en liste med mulige løsninger. Nogle er dyre, andre er enkle – men de indebærer alle politiske valg.

Jeg har ingen tabuer. Pavilloner, ekstra klasselokaler, fleksibel brug af lokaler, justering af klassekvotienter og andre midlertidige løsninger kan alle komme i spil. De er ikke perfekte, men børnene er her allerede. Derfor har vi pligt til at handle.

Ændringer af skoledistrikter kan også blive nødvendige, men med omtanke. Mange familier har valgt bolig ud fra den lokale skole. Jeg ved selv, hvordan det kan opleves. Min egen datter cyklede hver dag forbi Balsmoseskolen for at komme til Boesagerskolen. Det virkede lidt underligt. Skoledistrikter bliver aldrig helt logiske for alle.

Til gengæld skal vi passe på med at flytte velfungerende kompetencecentre. Politikere har alt for ofte en trang til at vise handlekraft ved at flytte rundt på ting, der faktisk virker. Det er sjældent klogt. Her er der opbygget stærke faglige miljøer, og de børn, der går der, har ofte allermest brug for stabilitet.

Men lad os også være ærlige: Nye bygninger skaber ikke gode skoler.

Fine fysiske rammer er vigtige, men de er ikke det afgørende. Gode skoler skabes af dygtige skoleledere, engagerede lærere og forældre, der tager ansvar for deres børns skolegang. Det er her, uddannelse og trivsel bliver skabt – ikke i murstenene.

Derfor skal vi også passe på, at skolelederne får ro til at være ledere. Deres tid skal bruges på undervisning, medarbejdere og elever – ikke på endeløse diskussioner frem og tilbage om lokaler, skoledistrikter og kommunale detailbeslutninger.

På længere sigt bør vi samtidig arbejde aktivt for at få en privatskole til Smørum. Ikke fordi folkeskolen er dårlig, men fordi konkurrence er sundt. Når familier får flere valgmuligheder, bliver alle skoler nødt til at udvikle sig. Det gavner både folkeskoler og privatskoler.

Vi kan ikke ændre fortidens prioriteringer. Men vi kan vælge at prioritere rigtigt fremover.

Først skal vi løse kapacitetsproblemet. Derefter skal vi sikre, at vores børn møder dygtige lærere, stærke skoleledelser og høje faglige ambitioner.

For en god skole handler først og fremmest om mennesker – ikke om mursten.