Tryk på "Enter" for at springe over

Svar til Kristian Nørgaard

DEBATINDLÆG:





Kære Kristian Nørgaard

Tak for dit indlæg og for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at børn og unge med handicap og særlige behov også får mulighed for at være en del af fritids- og foreningslivet – både i ferieperioder og i hverdagen.

Læs også: Vi skal have åbne haller i ferierne – og en hånd til dem, der står udenfor

Som medlem af Handicaprådet i Egedal Kommune og som kandidat for Radikale Venstre har jeg netop rejst denne problematik i min egen kronik i Egedalposten.

Læs også: Når ferien bliver ensomhedens højsæson for børn med handicap

Vi har i Handicaprådet gennem længere tid drøftet Specialsportsguiden og behovet for at få kortlagt, hvilke fritidstilbud og idrætsfaciliteter i kommunen der har plads til børn, unge og voksne med særlige behov. Desværre har vi indtil videre fået meldingen om, at administrationen ikke har ressourcer til at gennemføre en fuld kortlægning, men vi fortsætter arbejdet og har inviteret afdelingsleder for Kultur og Fritid, Peter Høybye, til Handicaprådets møde i september for at drøfte, hvordan vi kan komme videre.

Der er altså allerede et igangværende arbejde på området, og jeg håber, at både dit forslag om en fritidsvejleder og dialogen med Specialsport.dk kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Det er helt afgørende, at vi i fællesskab – politikere, foreninger, administration og borgere skaber rammer, så alle børn og unge kan opleve glæden ved fællesskab og aktivitet.

Med venlig hilsen
Cirkeline Kajhøj
Medlem af Handicaprådet i Egedal Kommune
Kandidat for Radikale Venstre

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.