Skal teenagere møde lidt senere i skole?

DEBATINDLÆG: Mange forældre kender morgenerne med trætte teenagere, hvor vækkeuret ringer, men kroppen ikke er klar til dagen. Det handler ikke om dovenskab. Når man er teenager, ændres døgnrytmen, og hjernen bliver først klar til søvn senere på aftenen. Derfor møder mange unge ind i skolen med alt for lidt søvn og for ringe koncentration.

Vi ønsker at rejse en debat om, hvorvidt udskolingseleverne i Egedal – dem i 7. til 9. klasse – skal møde lidt senere. Erfaringer fra blandt andet Rødovre og Silkeborg viser, at eleverne sover bedre, lærer mere og trives, når undervisningen begynder omkring klokken ni.

Mange forældre og borgere har givet kloge input til debatten. De fleste er enige i, at skolen bør tage udgangspunkt i elevernes behov. Flere peger på, at der stadig skal være plads til fritidsaktiviteter, sport og studiejob. Det er vi helt enige i. En senere mødetid skal ikke blot flytte dagen, men skabe bedre balance i elevernes hverdag.

Vi har stor tillid til lærerne, skolelederne og skolebestyrelserne. Det er dem, der bedst ved, hvordan en ændring kan fungere. Nogle skoler kan måske prøve fast mødetid klokken ni, mens andre kan afprøve mere fleksible modeller et par dage om ugen.

Når eleverne møder udhvilede, får lærerne mere engagerede klasser, og undervisningen bliver mere udbytterig for alle. Det handler ikke om at gøre skolen blødere, men om at give eleverne de bedste forudsætninger for læring.

Selvfølgelig spiller forældre en vigtig rolle i at skabe gode søvnvaner, men man kan ikke tvinge kroppen til at falde i søvn, før den er træt. Forskningen viser, at det handler om biologi, ikke om manglende opdragelse. Derfor skal vi tage viden og erfaringer alvorligt, når vi indretter skolen.

Vi foreslår, at skolebestyrelserne i Egedal får mulighed for at drøfte, om senere mødetider kan indgå i lokale forsøg, der styrker både trivsel og faglighed. På den måde kan vi finde løsninger, der fungerer i praksis – og som giver mere ro, bedre læring og gladere unge.

Når vi investerer i børn og unges trivsel, investerer vi i hele Egedals fremtid. Derfor bør vi turde se på, hvordan skoledagen kan tilpasses, så eleverne møder mere friske, lærerne får mere energi i undervisningen, og hverdagen bliver bedre for alle.

Børneversionen:

Skal de store børn sove lidt længere?

Fortalt af Jens og Christine

Nogle gange er de store børn meget trætte om morgenen. De skal op, før deres krop og hjerne er klar. Det er ikke fordi de er dovne. Når man bliver større, falder man først i søvn senere, og så er det svært at stå tidligt op.

Vi tænker, at det måske kunne være en god idé, hvis de store børn i skolen kunne starte lidt senere på dagen. Nogle steder i Danmark har man prøvet det, og der siger lærere og elever, at børnene bliver mere glade og lærer bedre, når de ikke skal så tidligt afsted.

Det er vigtigt, at børn stadig har tid til at lege, dyrke sport og være sammen med venner og familie. Derfor skal man finde en måde, der passer godt til alle.

De voksne i skolen – lærerne og lederne – ved bedst, hvordan det kan gøres. De kan prøve forskellige måder, for eksempel at starte klokken ni nogle dage og klokken otte andre dage.

Når man har sovet godt, kan man bedre lytte, tænke og lære nye ting. Det betyder også, at timerne bliver sjovere for både børn og lærere.

Forældre hjælper selvfølgelig med at få børn i seng i ordentlig tid, men ingen kan bestemme, hvornår kroppen bliver træt. Det er bare sådan kroppen virker. Derfor skal skolen også hjælpe, så børnene får den bedste dag.

Vi håber, at skolerne i Egedal vil tale om det her og finde ud af, hvad der virker bedst. Så kan alle børn få mere energi, have det godt og lære en masse spændende ting hver dag.

Ph.D-versionen:

Senere mødetider for unge: et uddannelsespolitisk perspektiv

Af Jens Skov (SF) og Christine Søjbjerg (C)

En omfattende mængde udviklingsneurologisk forskning viser, at de unges døgnrytme forskydes i puberteten. Melatonin udskilles senere på aftenen, og det betyder, at mange teenagere først falder i søvn sent. Denne biologiske forskydning fører ofte til kronisk søvnmangel, når skoledagen fortsat begynder tidligt. Utilstrækkelig søvn hænger tæt sammen med nedsat koncentrationsevne, svækket hukommelse, dårligere regulering af følelser og lavere faglig præstation.

Når vi i Egedal diskuterer muligheden for senere mødetider i udskolingen, bør det ske på et oplyst grundlag og med respekt for både fysiologiske, pædagogiske og organisatoriske forhold. Erfaringer fra kommuner som Rødovre og Silkeborg peger på, at en skoledag, der starter omkring klokken 9, kan give eleverne bedre søvn, højere motivation og et mere stabilt læringsudbytte.

Fra et styringsmæssigt perspektiv bør tilrettelæggelsen af skoledagen bygge på principperne for evidensbaseret politik og lokal frihed. Skolernes ledelser og bestyrelser har den kontekstnære viden, der gør dem i stand til at tilpasse løsningerne til deres virkelighed. Nogle skoler kan vælge en fast senere mødetid, mens andre kan afprøve fleksible modeller et par dage om ugen for at skabe balance mellem undervisning, fritid og foreningsliv.

Formålet er ikke at slække på fagligheden, men at skabe bedre forudsætninger for læring. Forskning i kognitiv neurovidenskab viser, at udhvilede elever har lettere ved at lagre viden og bruge deres analytiske evner. Senere mødetider skal derfor forstås som en investering i læringseffektivitet og trivsel, ikke som en bekvemmelighedsordning.

Forældres rolle er fortsat central. Gode søvnvaner starter i hjemmet, men der er fysiologiske grænser for, hvor tidligt unge kan falde i søvn. Debatten bør derfor handle mindre om moral og opdragelse og mere om biologiske fakta. Hvis vi vil tage trivsel og læring alvorligt, må vi indrette vores institutioner i overensstemmelse med den viden, vi har om unges udvikling.

Vi foreslår, at skolebestyrelserne i Egedal igangsætter pilotprojekter, der undersøger de pædagogiske, praktiske og sociale konsekvenser af senere mødetider. Undersøgelserne bør både omfatte kvantitative data som fravær, faglige resultater og trivsel samt kvalitative erfaringer fra lærere, elever og forældre. På den måde får kommunen et solidt vidensgrundlag for fremtidige beslutninger.

At investere i unges trivsel er både en pædagogisk og en samfundsøkonomisk nødvendighed. Ved at indrette skolestrukturerne efter den videnskabelige forståelse af unges udvikling kan Egedal blive et forbillede for, hvordan vi skaber bæredygtige, vidensbaserede løsninger, der styrker både læring og fællesskab.