Tryk på "Enter" for at springe over

Sansegården i Stenløse fortjener Egedal Kommunes opbakning

DEBATINDLÆG: Sansegården.

Prøv at mærke navnet. Det vækker nysgerrighed, i hvert fald hos mig. Man får lyst til at prøve sine sanser af.





Jeg tror aldrig jeg har mødt to så dedikerede mennesker som Martin og Louise. De brænder for Sansegården i Stenløse. I dag var jeg og andre politikere inviteret derud for at se hvordan de får det til at fungere og give brugeren en op opleveren. Og jeg kan kun sige at jeg var oprigtig imponeret. Det er stort set selvfinansieret af de to ihærdige sjæle. Og jeg synes at vi som en meget velstillet kommune Egedal skal støtte dette projekt. Da det hjælper mange sårbare børn og unge.

Sansegården er et sted for børn og unge med særlige behov. Et sted hvor man kan føle sig set og hørt. Som de selv skriver på deres hjemmeside:

“Et sted hvor tryghed, struktur og sanselighed går hånd i hånd. Et sted, hvor man kan udvikle sig i sit eget tempo – i rolige og naturnære omgivelser , der giver plads til både fordybelse og fællesskab”.





Læs om baggrunden for dette læserbrev her i Sansegårdens eget Facebook-opslag, hvor de fortæller om den manglende opbakning fra Egedal Kommune:





I dag tilbyder de ikke blot en sanselig og indbydende besøgsgård, men også STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), aflastning og dagtilbud – alt sammen i trygge og gennemarbejdet rammer, skræddersyet til den enkelte (skrevet med deres egne ord).





Da jeg ankom i dag, blev jeg varmt modtaget og følte mig allerede som en del af familien. Vi blev vist rundt og fik forklaret en masse om gården og projektet. Vi fik lov til at fodre alpakaer og lamaer. Inde i laden var der to grise, kaniner, marsvin og en kæmpe skildpadde. Og ikke nok med det, så var der i nat født en lille alpakaunge, som gik rundt med sin mor. Det var fantastisk. Der var en sanseskov, hvor man skulle finde 8 dyrehoveder. En crossbane og en kælehøne. Og jeg kunne blive ved i flere timer.

Børnene har selv været med til at bygge indhegningerne og skabe miljøet på Sansegården. Jeg fandt selv ro bare at gå rundt og få alle de indtryk!…

Jeg har ved selvsyn i dag mødt en pige med udfordringer, åbne op og få nye venner. Det rørte mig dybt ind i sjælen. Og et sted som Sansegården, den skal prioriteres HØJT.

Koste hvad det vil.

Birgit Erichsen
Kandidat for Danmarksdemokraterne

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.