Langt de fleste kandidater til kommunalvalget 2025 bor i Ølstykke, Smørum og Stenløse. Hvis den fordeling holder på valgdagen, kan det rykke på den geografiske sammensætning af Egedal Byråd sammenlignet med i dag, hvor især Ganløse er stærkt repræsenteret i forhold til byens størrelse.
Når du den 18. november skal vælge, hvem der skal sidde i Egedals byråd de næste fire år, kan du vælge mellem 93 kandidater. Men de kommer ikke jævnt fordelt fra hele kommunen.
Tre byer – Ølstykke, Smørum og Stenløse – står for langt størstedelen af kandidatfeltet. Det hænger fint sammen med, at de også er de største byer i Egedal, målt på hvor mange mennesker der bor der (se oversigten over indbyggere i kommunen her).
Ølstykke har flest kandidater
Med 29 kandidater er Ølstykke den by, hvor der stiller flest op. Det svarer til næsten en tredjedel af alle kandidater til byrådsvalget. Blandt dem er flere nuværende medlemmer af byrådet som Vicky Holst Rasmussen (S), Charlotte Haagendrup (M) og Anders Bo Larsen (V). Derudover stiller mange nye navne op, fordelt på stort set alle partier.
Læs også: Vælgermøder i Egedal: Her kan du møde politikerne op til kommunalvalget 2025
Også i det nuværende byråd er Ølstykke den by med flest pladser: Otte ud af 21 medlemmer bor her.
Det er dog vigtigt at huske, at en kandidats hjemby ofte kun er én af mange faktorer, der spiller ind, når vælgerne sætter deres kryds. Partiernes politik, personlige kendskab, mærkesager og lokal synlighed har ofte langt større betydning end postnummeret.
Og blandt de nuværende byrådsmedlemmer er der stor bevidsthed om at tænke på hele kommunen i de politiske beslutninger, og ikke kun deres eget lokalområde.
Her bor kandidaterne til kommunalvalget i Egedal:
| By | Antal kandidater | Andel |
|---|---|---|
| Ølstykke | 29 | 31,2% |
| Smørum | 20 | 21,5% |
| Stenløse | 13 | 14,0% |
| Ganløse | 10 | 10,8% |
| Veksø | 7 | 7,5% |
| Ledøje | 4 | 4,3% |
| Slagslunde | 4 | 4,3% |
| Buresø | 2 | 2,2% |
| Udlejre | 1 | 1,1% |
| Nybølle | 1 | 1,1% |
| Egedal By | 1 | 1,1% |
| Søsum | 1 | 1,1% |
Smørum og Stenløse følger efter
Smørum har 20 kandidater, svarende til 21,5 procent af alle opstillede. Heriblandt er flere af de nuværende byrådsmedlemmer som Venstres Karsten Søndergaard, Jens Skov fra SF og Helle Bovien (Ø).
Stenløse har 13 kandidater, hvilket svarer til 14 procent. Blandt dem er de nuværende byrådsmedlemmer Bo Vesth (V) og Lars Winther fra Lokallisten Ny Egedal. Andre kandidater som fx Venstres Anne Mollerup Lanz, Brian Øllegaard fra Socialdemokratiet og Lars Falk Hansen fra Det Konservative Folkeparti håber at få plads ved byrådsmøderne fremover.
Stenløse har i dag kun to medlemmer i byrådet, så der kan være mulighed for, at byen kommer til at fylde mere på rådhuset efter valget.
Selv om Smørum og Stenløse samlet har over 17.000 borgere, har de altså i dag færre medlemmer i byrådet, end man måske ville forvente ud fra, hvor mange der bor i byerne.
Hvilke kandidater bor hvor?
![]() Valgplakater ved Stenløse Station 2025. Foto: Rasmus Udsholt 📫 Ølstykke (29 kandidater) Vicky Holst Rasmussen (Socialdemokratiet) Morten Lyager (Socialdemokratiet) Morten Spongenberg Thorup (Socialdemokratiet) Marianne Røgen (Socialdemokratiet) Allan Kreutzfeldt (Socialdemokratiet) Stephan Grubbe (Radikale Venstre) Christine Søjbjerg (Det Konservative Folkeparti) Johan Hahn (Et Samlet Egedal) Michael Madsen (Et Samlet Egedal) Jonathan Kristensen (SF) Henrik Schwartz (Liberal Alliance) Maria Reneé Schwartz (Liberal Alliance) Illa Jepsen (Lokallisten Ny Egedal) Susanne Kongsaa (Lokallisten Ny Egedal) Kim Larsen (Lokallisten Ny Egedal) Claus Bruncke (Lokallisten Ny Egedal) Mikkel Seierø (Lokallisten Ny Egedal) Charlotte Haagendrup (Moderaterne) Henrik D. Mikkelsen (Moderaterne) Allan Bøwig (Dansk Folkeparti) Christian Sødergren (Dansk Folkeparti) Anders Bo Larsen (Venstre) Thomas Skov Rasmussen (Venstre) Birgit Erichsen (Danmarksdemokraterne) Lars Nielsen (Danmarksdemokraterne) Søren Radoor (Enhedslisten) Anders Worsaae (Enhedslisten) Henrik Ørnebjerg (Enhedslisten) Mikkel Skovlyst (Alternativet) 📫 Smørum (20 kandidater) Mai Nørreskov (Socialdemokratiet) Henrik Færch Fromholdt (Det Konservative Folkeparti) Jens Skov (SF) Karen Juul (SF) Henrik Severin Hansen (SF) Edith Thingstrup (Liberal Alliance) Lars Winther (Liberal Alliance) Bo Jensen (Liberal Alliance) Annette Svensson (Liberal Alliance) Paskar Paramasamy (Lokallisten Ny Egedal) Frederik Stub (Lokallisten Ny Egedal) Ole Eckhaus (Lokallisten Ny Egedal) Karl Vilhelm Nielsen (Lokallisten Ny Egedal) Sarah Jeno (Moderaterne) Nikolaj Wesley Simonsen (Moderaterne) Bent Larsen (Dansk Folkeparti) Karsten Søndergaard (Venstre) Kristian Nørgaard (Venstre) Christian Skovbo Hvistendahl-Hansen (Danmarksdemokraterne) Helle Wilken Bovien (Enhedslisten) 📫 Stenløse (13) Brian Øllegaard (Socialdemokratiet) Henrik Sass Christensen (Socialdemokratiet) Paul Aywaz (Radikale Venstre) Pia Gjerlev Hollund (Radikale Venstre) Lars Falk Hansen (Det Konservative Folkeparti) Hanne Roden (SF) Christian Estrup (Liberal Alliance) Bo Bangsgaard (Liberal Alliance) Lars Winther Andersen (Lokallisten Ny Egedal) Janus Veje (Lokallisten Ny Egedal) Bo Vesth (Venstre) Anne Mollerup Lanz (Venstre) Peter Christensen (Venstre) 📫 Ganløse (10 kandidater) Rikke Mortensen (Radikale Venstre) Ric Jakobsen (Radikale Venstre) Michael Øllgaard (Det Konservative Folkeparti) Bo Brøndum Pedersen (Et Samlet Egedal) Kamilla Lindgren (SF) Hans Christian Fürstenheim (Liberal Alliance) Ulrik John Nielsen (Lokallisten Ny Egedal) Niels Lindhardt Johansen (Lokallisten Ny Egedal) Tobias Fisch Albrechtsen (Lokallisten Ny Egedal) Peter Freiesleben (Venstre) 📫 Veksø (7 kandidater) Sheldon Mau (Socialdemokratiet) Dennis Roland Pedersen (Radikale Venstre) Jakob Brysting (SF) Randi Jørgensen (SF) Sinne Eliasen (Et Samlet Egedal) Frederikke Pudselykke (Lokallisten Ny Egedal) Ole B. Hovøre (Venstre) 📫 Ledøje (4 kandidater) Cirkeline Kajhøj (Radikale Venstre) Birgitte Neergaard-Kofod (Det Konservative Folkeparti) Birgitte Falk (Venstre) Sandra Møller Svendsen (Enhedslisten) 📫 Slagslunde (4 kandidater) Alexander Dahl (Et Samlet Egedal) Martin Hjort Vetling (Liberal Alliance) Freja Vesterløkke (Lokallisten Ny Egedal) Anne Dahl Thing (Enhedslisten) 📫 Buresø (2 kandidater) Helle Anna Elisabeth Nielsen (SF) Jørgen Clausen (Lokallisten Ny Egedal) 📫 Udlejre (1 kandidat) Tenna Knudstrup (Det Konservative Folkeparti) 📫 Nybølle (1 kandidat) Simone Vinter (Det Konservative Folkeparti) 📫 Egedal By (1 kandidat) Mia Nehm (Et Samlet Egedal) 📫 Søsum (1 kandidat) Bent Dolowy Hansen (Lokallisten Ny Egedal) |
Ganløse stiller stærkt både nu og til valget
Ganløse har ti kandidater på listen – det svarer til 10,8 procent af alle opstillede. Det er et relativt højt antal, især fordi byen har i underkanten af 3.000 indbyggere.
I dag har Ganløse da også hele fire medlemmer i byrådet: Ulrik John Nielsen og Niels Lindhardt Johansen (Lokallisten Ny Egedal, Bo Brøndum Pedersen fra Et Samlet Egedal og Rikke Mortensen fra De Radikale. Det svarer til næsten 20 procent af byrådets medlemmer og Ganløse har dermed dobbelt så mange medlemmer ved bordet til byrådsmøderne i dag som Stenløse har.
Veksø, Ledøje og Slagslunde stiller med flere kandidater
Veksø har syv kandidater til valget. En af dem er Ole B. Hovøre (V), der i dag er byrådets eneste medlem fra Veksø, som har lige under 2.000 indbyggere.
Nye på kandidatlisten i Veksø i 2025 er blandt andre Sheldon Mau fra Socialdemokratiet, Sinne Eliasen fra Et Samlet Egedal og Frederikke Pudselykke, der stiller op for Lokallisten Ny Egedal.
Læs også: Her er alle Egedals kandidater til kommunalvalg 2025
Ledøje og Slagslunde stiller hver med fire kandidater. I Ledøje har Birgitte Neergaard-Kofod (K) plads i byrådet i dag, mens blandt andre Cirkeline Kajhøj fra De Radikale og Birgitte Falk fra Venstre håber på valg.
Slagslunde har ingen medlemmer i det nuværende byråd, men Alexander Dahl (Et Samlet Egedal), Martin Hjort Vetling (Liberal Alliance), Freja Vesterløkke (Lokallisten Ny Egedal) og Anne Dahl Thing (Enhedslisten) er alle på stemmesedlen den 18. november.
Flere småbyer har én eller to kandidater
Nogle af de mindste byer i kommunen har også kandidater på stemmesedlen: Buresø har to kandidater, nemlig Helle Anna Elisabeth Nielsen (SF) og Jørgen Clausen fra Lokallisten Ny Egedal, mens Udlejre, Nybølle og Søsum hver har én kandidat: Tenna Knudstrup og Simone Vinter fra Det Konservative Folkeparti, samt Bent Dolowy Hansen fra Lokallisten Ny Egedal.
Det samme gælder Egedal By, som for første gang er opført på Egedal Kommunes opstillingsliste som den by eller det område, en kandidat kommer fra. Det drejer sig om Mia Nehm, der stiller op for Et Samlet Egedal.
Her bor medlemmerne af Egedals nuværende byråd:
| By | Antal | Andel |
|---|---|---|
| Ølstykke | 8 | 38,1 % |
| Smørum | 5 | 23,8 % |
| Ganløse | 4 | 19,0 % |
| Stenløse | 2 | 9,5 % |
| Ledøje | 1 | 4,8 % |
| Veksø | 1 | 4,8 % |
| I alt | 21 | 100 % |
Holder tendensen, kan geografien i byrådet ændres
I det nuværende byråd kommer 17 ud af 21 medlemmer fra Ølstykke, Smørum og Ganløse. Hvis resultatet af valget kommer til at ligne kandidatlisten, kan der dog ske nogle større forskydninger.
Ganløse har i dag fire medlemmer, men stiller med en lidt mindre andel kandidater i forhold til den nuværende fordeling i byrådet. Siden foråret 2025 har Ganløse haft ét medlem ekstra end det oprindelige resultat ved kommunalvalget i 2021, da Bettina Zarp (DF) fra Smørum gik på orlov og blev afløst af Niels Lindhardt Johansen (LNE) fra Ganløse.
Omvendt ser både Stenløse og Veksø ud til at have en del flere kandidater i forhold til, hvor mange pladser de har til byrådsmøderne i dag. Især Stenløse, med kun to nuværende medlemmer og hele 13 kandidater, kan få større repræsentation, hvis stemmerne falder ud på en måde, der bedre afspejler områdernes indbyggertal.
Hvis fordelingen af kandidater nogenlunde afspejler det endelige valgresultat, kan vi altså få et byråd, hvor pladserne er fordelt lidt anderledes mellem byerne, end de er i dag. Men som bekendt handler kommunalvalget bestemt ikke kun om, hvor kandidaterne bor. Der kan være mange, mange andre ting, der afgør, hvor krydset i sidste ende sættes på valgdagen den 18. november.
Hvor bor de nuværende byrådsmedlemmer i Egedal?
![]() Valgplakater ved Stenløse Station 2025. Foto: Rasmus Udsholt 📫 Ølstykke (8 byrådsmedlemmer) Vicky Holst Rasmussen (Socialdemokratiet) Charlotte Haagendrup (Moderaterne) Anders Bo Larsen (Venstre) Christine Søjbjerg (Det Konservative Folkeparti) Henriette Thirup-Bielefeldt (Socialdemokratiet) Jonathan Kristensen (SF) Morten Lyager (Socialdemokratiet) Thomas Skov Rasmussen (Venstre) 📫 Smørum (5 byrådsmedlemmer) Helle Bovien (Enhedslisten) Jens Skov (SF) Karsten Søndergaard (Venstre) Kristian Nørgaard (Venstre) Lasse Nørreskov (Socialdemokratiet) 📫 Ganløse (4 byrådsmedlemmer) Ulrik John Nielsen (Lokallisten Ny Egedal) Bo Brøndum Pedersen (Et Samlet Egedal) Niels Lindhardt Johansen (Lokallisten Ny Egedal) Rikke Mortensen (Radikale Venstre) 📫 Stenløse (2 byrådsmedlemmer) Bo Vesth (Venstre) Lars Winther (Lokallisten Ny Egedal) 📫 Ledøje (1 byrådsmedlem) Birgitte Neergaard-Kofod (Det Konservative Folkeparti) 📫 Veksø (1 byrådsmedlem) Ole B. Hovøre (Venstre) |















