CO₂-fangst i storskala: Jeg er bekymret for Vestforbrændings projekt

DEBATINDLÆG: Jeg ønsker at reducere CO₂-udledninger – klimaforandringer er reelle, og vi skal handle.

Men derfor kan man godt være kritisk over for et af de mest ambitiøse projekter, der foregår lokalt: Vestforbrændingens planer om storskala CO₂-fangst og deponi.

Der er noget næsten nostalgisk over ideen om at fange CO₂ og grave den ned. Det minder om en gammel 1970’er-løsning: Ud af syne, ud af sind.

Projektet kræver nu nye lånegarantier og betydelige offentlige midler. Selve processen med at skaffe pengene skal ske hurtigt, lige under valgkampen og op til påske. Det lugter heller ikke godt.

Derfor påhviler der ledelsen for Vestforbrændingen et stort ansvar for at forklare projektets sammensætning og risici ærligt. Og tilsvarende skal de 18 ejerkommuner kunne vurdere både den teknologiske og økonomiske risiko.

Jeg er bekymret for, at de gode klimaintentioner er det eneste, projektet risikerer at fange – mens pengene ikke ender i et deponi, men bare forsvinder.

Et projekt i flere lag

CO₂-fangst på Vestforbrænding er ikke én teknologi, men et helt system: CO₂ skal fanges fra røggas, renses, komprimeres, transporteres og til sidst lagres i undergrunden.

Hver del er kompleks. Samlet bliver det endnu mere komplekst.

De få anlæg, der findes i dag, er typisk en tiendedel af den skala, man nu taler om. Det betyder, at man både vil opskalere kraftigt og kombinere teknologier, der hver især rummer usikkerheder.

Hvis jeg – med en optimistisk tilgang – skulle vurdere projektets modenhed, så er det meget moderat. Altså et udviklingsprojekt med betydelige usikkerheder i både skala og systemintegration.

Det er ikke forkert at satse på ny teknologi. Men så skal man også være ærlig om risikoen. Jeg er desuden lidt kritisk overfor at lade et offentligt selskab stå for styringen af et så stort udviklingsprojekt.

Som first mover får man ikke kun æren – man får også alle børnesygdommene.

Affaldsrøg er ikke som cementrøg

CO₂ skal her fanges fra affaldsforbrænding, hvor røggassen er langt mere uensartet end fx fra en cementfabrik. Det gør processen vanskeligere og øger risikoen for driftsproblemer.

Samtidig ændrer husholdningsaffald sig over tid. Vi er som forbrugere i gang med at sortere og genbruge i langt højere grad. Dvs. at affald, der skal afbrændes, bliver ændret. Det kræver en konstant optimering af renseprocessen af røgen, før den kan bruges til CO₂-fangst. I yderste konsekvens kan vi ende med at skulle importere affald for at få anlægget til at fungere optimalt.

Samtidig med andre milliardprojekter

Projektet drives bl.a. af muligheden for statslig støtte. Men Vestforbrændingen er allerede i gang med en omfattende fjernvarmeudrulning, hvor budgetterne er vokset med en håndfuld milliarder.

At kombinere det med endnu et stort og risikofyldt projekt virker – mildt sagt – modigt.

Aktuelt har Vestforbrændingen desuden været udfordret af helt almindelige driftuheld, som allerede har sendt regninger videre til fjernvarmekunderne.

Hvem bærer risikoen?

Der er private investorer med i projektet, inkl. en kapitalfond. Men det er ikke tydeligt for mig, at ejerskab og risiko følges ad.

Desuden indgår der et amerikansk IT-selskab, der kan lave en kompensation for deres serverenergi-forbrug. Jeg troede, at vi skulle væk fra de amerikanske IT-giganter?

Det centrale spørgsmål er enkelt: Hvem betaler, hvis det går galt? Svaret er ikke teoretisk. Det er fjernvarmebrugerne og skatteyderne.

Skal vi være først – eller klogest?

Vestforbrændingen vil gerne være first mover. Men måske burde vi i stedet være klogest. Andre projekter i Danmark – fx hos Aalborg Portland og Ørsted – kan give værdifulde erfaringer. Man behøver ikke tage alle risici selv.

Vi har set før, hvad der sker, når offentlige prestigeprojekter løber løbsk.

CO₂-fangst kan blive en vigtig del af fremtidens klimaløsning. Men det kræver, at vi arbejder med ingeniørens nøgternhed – ikke powerpointens optimisme.

Ellers risikerer vi, at dette projekt ender som en meget dyr lærestreg.

Af Lars Winther,
medlem af Egedal Byråd (Liberal Alliance)