DEBATINDLÆG:
Min mand var indlagt på hospitalet og ude af stand til at klare sig selv. Alligevel vurderede kommunen, at han var rask nok til ambulant genoptræning. Ikke på baggrund af et besøg. Ikke efter en samtale. De dukkede aldrig op på hospitalet. De konkluderede det bare – uden at se ham. Jeg sagde nej. For jeg kunne ikke passe ham derhjemme.
Kommunen tilbød, at en sygeplejerske kunne komme 3-5 gange om ugen og give medicin, eller at der kunne sidde en vagt om natten og holde øje med ham. Men det var ikke nok. Han havde brug for professionel pleje døgnet rundt på daværende tidspunkt.
Og det er ikke bare en enlig sag. Det er et symptom på et system, hvor vurderinger sker bag skriveborde, og hvor mennesket forsvinder i sagsbehandlingen.
Som kandidat til byrådet for Danmarksdemokraterne vil jeg arbejde for et mere virkelighedsnært og værdigt sundheds- og ældreområde. Jeg kommer til at have med ældreområdet at gøre, og jeg vil kæmpe for, at ingen ældre eller pårørende skal stå alene med ansvaret, fordi kommunen ikke tager sig tid til at se den enkelte.
Vi skal have obligatoriske, personlige vurderinger før udskrivning og genoptræning og der skal være mere samarbejde mellem hospitaler og kommuner.
Og vi må ikke glemme de langtidssyge. Dem, der ikke passer ind i standardforløb eller hurtige løsninger. De har brug for en vedvarende støtte, individuel vurdering og en indsats, der følger dem hele vejen.
Det kræver politisk vilje og menneskelig forståelse. Det handler om værdighed. Om ansvar. Og om at sætte mennesket først.
Af Birgit Erichsen,
kandidat til byrådet for Danmarksdemokraterne i Egedal
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.








