Når nybyggerierne skyder op rundt omkring i Egedal, kan det indimellem være svært at få øje på de arkitektoniske tanker og ambitioner. Flere politikere kræver nu større faglig modvægt til bygherrerne – mens andre frygter, at det ender med bureaukrati og smagsdommeri.
 Hvad savner du svar på? Stil selv et spørgsmål her. ▮ Nyt læserspørgsmål til alle partier: Egedal er i øjeblikket præget af mange nybyggerier. Jeg synes desværre ikke, at de alle sammen virker så gennemtænkte og jeg læser historier om, at kvaliteten også halter i nogle af dem. Hvad er jeres holdning til, at Egedal ikke har en stadsarkitekt, som ellers kunne sikre både bæredygtig udvikling og arkitektonisk kvalitet? Julie, Veksø Artiklen herunder er baseret på et uddrag af svarene fra de partier og lister, der har meldt tilbage på Julies spørgsmål. Du kan læse de komplette svar under artiklen, så du får alle nuancer med. Tak til både Julie og alle kandidater for at bidrage til at gøre os alle lidt klogere. |
Du har måske selv undret dig over, hvorfor nogle af Egedals nybyggerier er endt med at se ud, som de gør. Er det virkelig sådan, politikerne havde forestillet sig det, da de godkendte lokalplanen? Og hvor blev tanken om helhed og kvalitet egentlig af?
Julie fra Veksø har stillet et konkret spørgsmål til kandidaterne: Skal Egedal have en stadsarkitekt, der kan sikre bæredygtig udvikling og arkitektonisk kvalitet? Svarene viser stor uenighed – og giver dig som vælger et klart indblik i, hvem der vil hvad.
Flertal ønsker faglig styring i byudviklingen
Et flertal af kandidaterne går ind for, at Egedal skal styrke den arkitektoniske faglighed – enten gennem en stadsarkitekt, en ny politik eller et arkitektfagligt råd.
Hos Radikale Venstre peger man på værdier og helhed:
“En stadsarkitekt ville kunne bidrage med at hæve det arkitektoniske niveau og styre udviklingen i en mere bæredygtig, æstetisk og værdibaseret retning. Det handler ikke kun om flotte facader, men om hverdagslivet – om tryghed, trivsel og kvalitet”, siger Rikke Mortensen.
“Vi skal tage det alvorligt, når borgerne ikke kan genkende de byggerier, der ender med at stå der”.
Sarah Jeno, Moderaterne
Også hos Danmarksdemokraterne ser man tydeligt behovet for fagligt modspil:
“Det er konsekvensen af en kommune, der har sluppet styringen og ladet investorinteresser gå forud for lokal sammenhæng og æstetik”, siger Christian Skovbo Hvistendahl-Hansen og tilføjer:
“Borgerne skal ikke betale prisen for kortsigtet planlægning”.
Moderaterne: Faglighed og gennemsigtighed først
Moderaterne ønsker ikke at låse sig fast på én løsning, men understreger, at der er behov for at få mere kvalificeret modspil til bygherrerne og bedre indblik i beslutningerne.
“Vi skal bygge med omtanke, ikke bare med tempo”, siger Sarah Jeno.
Læs også: 32 nye boliger ved Stenløse godkendt trods kritik: “Det skulle have været seniorboliger”
Hun efterlyser samtidig mere transparens i sagerne:
“Der er brug for mere faglighed og gennemsigtighed. Om det bliver i form af en stadsarkitekt eller et stærkere fagligt tilsyn, er mindre vigtigt – men vi skal tage det alvorligt, når borgerne ikke kan genkende de byggerier, der ender med at stå der”.
Et svigt af den faglige stemme
Bo Brøndum fra Et Samlet Egedal fortæller om en konkret sag, hvor han mener, at kommunen mistede en vigtig mulighed for at sætte et aftryk på nybyggerierne:
“I 2023 fik vi en ny centerchef med erfaring fra Odense, hvor hun havde været med til at udvikle hele bycentrum og skabe grønne, bæredygtige løsninger. Jeg anbefalede, at vi udnyttede chancen og fik en stadsarkitekt med dokumenteret erfaring”, fortæller han.
Læs også: Jeg sidder i byrådet – men alt for ofte er det embedsmændene, der bestemmer
Men det blev ikke til noget:
“Uden forklaring blev centerchefen fritstillet, og området blev nedlagt som selvstændigt center. Jeg savnede gode argumenter. Der var et sammenfald med, at hun foreslog en løsning for spejderne i Ganløse, som gik imod den politiske linje. Nu er hun væk, og spejderhytten er solgt til private”.
Vi har allerede gode værktøjer
Det Konservative Folkeparti afviser, at en stadsarkitekt i sig selv vil løse problemerne. For Christine Søjbjerg handler det snarere om at bruge de eksisterende værktøjer bedre – og konsekvent. Egedal Kommune har nemlig vedtaget et sæt kvalitetskrav i byudviklingen, som er skabt netop for at sikre en høj standard i nye byggerier, byrum og grønne områder:
“Disse krav fungerer som et fælles redskab, når vi vurderer nye projekter, laver lokalplaner og går i dialog med bygherrer og borgere”, siger hun om kommunens principper for bæredygtighed og kvalitet i byudviklingen.
Men hun tilføjer, at der skal mere end pejlemærker til:
“Vi skal tage dem alvorligt. Det kræver politisk mod at stå fast, når udviklere presser på. Det er ikke titlen på en stadsarkitekt, der gør forskellen – det er, om vi tør stille krav, også når det er besværligt”.
“Det er konsekvensen af en kommune, der har sluppet styringen og ladet investorinteresser gå forud for lokal sammenhæng og æstetik”.
Christian Skovbo Hvistendahl-Hansen, Danmarksdemokraterne
Hos Venstre vurderer man, at kommunen allerede har taget de nødvendige skridt for at sikre kvalitet i nybyggeri – og at det ikke kræver en ny stilling:
“Hver gang vi bygger i Egedal, sker det på baggrund af et udbud, hvor retningslinjer for den kvalitet, vi ønsker, er anført”, siger Karsten Søndergaard.
Han henviser – lige som Christine Søjbjerg (C) – til afsnittet om ”Principper for bæredygtighedskrav og kvalitet i byudviklingen” i den nyligt vedtagne kommuneplan og uddyber:
“Vi har været meget omhyggelige med at præcisere nogle meget tydelige krav. Derfor mener jeg ikke, det er nødvendigt at have en stadsarkitekt i Egedal”.
Udviklerne får for meget plads
Hos Enhedslisten er kritikken derimod direkte og hård. Helle Bovien kalder udviklingen i Egedal for “bygtitis” og mener, at kommunen gang på gang tilpasser lokalplanerne efter bygherrernes ønsker:
“Symptomerne er, at man bygger for meget, for tæt og for hurtigt. Det har betydet, at man ikke har skelet til kvalitet, bæredygtighed og til det reelle behov. Et vedtaget seniorbofællesskab i Stråmosen bliver til parcelhuse og rækkehuse, og bebyggelsesgraden på Dam Holme, et vandfølsomt område, øges fra 40 til 70 procent. Det kan vi ikke stå inde for”, siger hun.
Læs også: Forslag om 337 nye boliger ved Lærkeskolen får foreløbigt nej
Hun mener, en stadsarkitekt kunne bidrage med nødvendigt modspil:
“Når vi bygger, skal det være med omtanke og under ordentlige forhold. Idéen om en stadsarkitekt bakker vi op om. Vi har i byrådet brug for kvalificeret vejledning omkring udbud og fremtidens byggeri. Jeg troede faktisk, at vi havde en ansat”.
Ikke stor nok til en stadsarkitekt
Ulrik John Nielsen, der formand for Plan- og Byudviklingsudvalget og spidskandidat for Lokallisten Ny Egedal, erkender, at kommunen tidligere har været for ukritisk i forhold til, hvem der fik lov at bygge:
“Man var nok ikke kritisk nok over for dem, der skulle bygge og udvikle området. Det har vi så lært på den hårde måde, da flere af selskaberne er gået konkurs og ikke har leveret det, de har lovet”, siger han.
“Det kræver politisk mod at stå fast, når udviklere presser på. Det er ikke titlen på en stadsarkitekt, der gør forskellen – det er, om vi tør stille krav, også når det er besværligt”.
Christine Søjbjerg, Det Konservative Folkeparti
Men han mener dog, udviklingen er vendt:
“Vi har skaleret ned på antallet af boliger og højnet kvaliteten. Vi så gerne, at det kommende byråd brugte flere kræfter på arkitektur og fik lavet en arkitekturpolitik – men Egedal er nok ikke stor nok til, at vi kan ansætte en stadsarkitekt”.
Uenighed om form og frihed i byudviklingen
Mens flere partier efterlyser mere faglig kontrol med udseende og kvalitet, advarer andre mod at indføre en ny form for smagsdommeri.
“Dem, som bygger, har haft deres egne arkitekter i gang, og jeg mener ikke, vi skal have en smagsdommer ansat på rådhuset til at tage stilling til, hvad der er arkitektonisk kvalitet og hvad der ikke er”, siger Allan Bøwig fra Dansk Folkeparti.
Men netop den tillid til udviklernes egne løsninger er ifølge SF en del af problemet i Egedals nybyggeri:
“De planer, der har været, er faktisk gennemtænkte. Byrådet har blot bøjet sig for enhver developers ønske, så de kan tjene flere penge. Målet med byudviklingen bør ikke være at tjene flest muligt penge; det bør være at lave de bedst mulige rammer for os, der skal bo der i fremtiden”, siger Jonathan Kristensen.
▮ Kommunens egne krav til kvalitet og bæredygtighed
Egedal Kommune har i den gældende kommuneplan vedtaget fem pejlemærker, der skal sikre kvalitet i nybyggeri og byudvikling:
1. Arkitektonisk kvalitet og sammenhæng
Nye byggerier skal understøtte omgivelserne, tilføre merværdi og styrke lokal identitet.
2. Materialer og genanvendelse
Der stilles krav til holdbare og bæredygtige materialer – med fokus på lang levetid og mindre klimaaftryk.
3. Byrum, bynatur og grønne områder
Byrum skal være grønne, aktive og rekreative – og naturen skal tænkes ind i byudviklingen.
4. Mobilitet og tilgængelighed
Det skal være let at vælge cykel, gang eller kollektiv transport – og byen skal være tilgængelig for alle.
5. Borgerinddragelse og fællesskab
Udvikling skal ske i dialog med borgere og styrke fællesskabet i lokalområderne.
▶ Få en grundigere beskrivelse af Egedal Kommunes principper for bæredygtighedskrav og kvalitet i byudviklingen her.
Alle partier og lister i Egedal Kommune har fået mulighed for at svare, og artiklen herover er skrevet af EgedalPostens journalist på baggrund af svarene fra de partier og lister, der er vendt tilbage. For at du kan få nuancerne med og blive klogere på DIN egen holdning frem mod valget, kan du herunder læse de komplette svar fra de partier og lister, der har givet deres mening til kende. Tak til alle for at bidrage!
Svar fra Danmarksdemokraterne i Egedal
Julie har helt ret – meget af det nybyggeri, vi ser i egedal, virker forhastet, ensformigt og desværre ofte af tvivlsom kvalitet. Det er konsekvensen af en kommune, der har sluppet styringen og ladet investorinteresser gå forud for lokal sammenhæng og æstetik.
At Egedal ikke har en stadsarkitekt er en kæmpe fejl. En sådan funktion kunne netop sikre, at der bliver bygget med omtanke for både bæredygtighed, kvalitet og arkitektonisk helhed
Vi i Danmarksdemokraterne vil have orden og omtanke tilbage i byudviklingen – og det kræver, at man tør sige nej til de byggeprojekter, der ikke passer ind. Borgerne skal ikke betale prisen for korsigtet planlægning.
Spørgsmålet er besvaret af
Christian Skovbo Hvistendahl-Hansen, Danmarksdemokraterne
Svar fra Dansk Folkeparti i Egedal
Det har jeg det faktisk helt fint med vi ikke har. Dem som bygger har haft deres egne arkitekter i gang og jeg mener ikke vi skal have en smagsdommer ansat på rådhuset til at stilling til hvad der er arkitektonisk kvalitet og ikke er.
Spørgsmålet er besvaret af
Allan Bøwig, Dansk Folkeparti
Svar fra Det Konservative Folkeparti i Egedal
Jeg er helt enig i, at kvaliteten i de byggerier, vi ser i Egedal, er afgørende – både for dem, der skal bo i dem, og for hvordan vores byer og lokalsamfund udvikler sig på længere sigt.
Det er rigtigt, at Egedal Kommune ikke har en stadsarkitekt i traditionel forstand. Til gengæld har vi i byrådet vedtaget et sæt kvalitetskrav i byudviklingen, som er udviklet netop for at sikre en høj standard i nye byggerier, byrum og grønne områder. Disse krav fungerer som et fælles redskab, når vi vurderer nye projekter, laver lokalplaner og går i dialog med bygherrer og borgere.
Kvalitetskravene bygger på fem pejlemærker, som sætter retningen for, hvordan Egedal skal udvikle sig:
1. Arkitektonisk kvalitet og sammenhæng – nye byggerier skal tilpasse sig de lokale omgivelser og tilføre merværdi og identitet.
2. Materialer og genanvendelse – vi stiller krav til holdbarhed, bæredygtighed og genbrug af materialer, så byggeriet både ældes med ynde og belaster klimaet mindst muligt.
3. Byrum, bynatur og grønne områder – vi vil have byer, der er grønne, levende og indbydende, hvor naturen er en integreret del af byudviklingen.
4. Mobilitet og tilgængelighed – vi arbejder for sikre stier, gode forbindelser til kollektiv trafik og grøn mobilitet, så det er let at vælge cykel, bus eller tog frem for bilen.
5. Borgerdialog – vi prioriterer tidlig og reel inddragelse af borgere i udviklingen af deres lokalområde.
Som konservative har vi gjort det til en mærkesag, at når Egedal skal vokse, skal det være med omtanke. Det handler ikke kun om at bygge mange boliger, men om at bygge rigtigt og med respekt for omgivelserne. Vi ønsker byudvikling, der skaber værdi både socialt, økonomisk og miljømæssigt – og som bidrager til fællesskab, identitet og livskvalitet i hverdagen.
Vi forstår godt bekymringen for, om enkelte byggerier kan opleves forhastede eller af lav kvalitet. Netop derfor har vi i Egedal valgt at arbejde systematisk med pejlemærkerne, som alle nye projekter skal vurderes op imod. Det giver os en politisk ramme, der i praksis fungerer lidt som det, en stadsarkitekt kunne have gjort – nemlig at sikre en rød tråd i udviklingen og holde fast i kvalitetsniveauet.
I Det Konservative vil vi derfor fortsat arbejde for, at vi fortsætter med at stille høje krav til kvalitet og bæredygtighed i byggeriet, og at vi styrker dialogen mellem kommune, borgere og investorer. Hvis vi bygger langsigtet og med omtanke, så kan vi skabe smukke, funktionelle og bæredygtige byer, hvor vi alle har lyst til at bo – også om 30 eller 50 år.
Spørgsmålet er besvaret af
Christine Søjbjerg, Det Konservative Folkeparti
Svar fra Enhedslisten i Egedal
I Enhedslisten mener vi, at Egedal kommune er ramt af bygtitis. Symptomerne er, at man bygger for meget, for tæt og for hurtigt. Det har betydet, at man ikke har skelet til kvalitet, bæredygtighed og til det reelle behov. Lokalplaner er blevet tilpasset bygherrernes ønsker, og sådan bliver et vedtaget seniorbofællesskab i Stråmosen til parcelhuse og rækkehuse i 1 1/2 plan, og bebyggelsesgraden på Dam Holme, et vandfølsomt område, øges fra 40- 70%.
En uovervejet politik og et samarbejde med developere, der benytter illegal arbejdskraft, ikke overholder aftaler, og hvor det kniber med kvaliteten, kan vi ikke stå inde for. Enhedslisten stemmer konsekvent imod byggeri og lokalplaner, der har uoprettelige konsekvenser for natur og klima.
I Enhedslisten går vi ind for at bygge de boliger, der er brug for f.eks. seniorboliger og små billige boliger. Vi har desværre hjemløse borgere, og det skal vi selvfølgelig løse. Når vi bygger, skal det være med omtanke og under ordentlige forhold. Idéen om en stadsarkitekt bakker vi op om. Vi har i byrådet brug for kvalificeret vejledning omkring udbud og fremtidens byggeri. Jeg troede faktisk, at vi havde en ansat.
Spørgsmålet er besvaret af
Helle Bovien, Enhedslisten
Svar fra Et Samlet Egedal
Vores holdning er helt klar – vi bør have en stadsarkitekt.
Som medlem af Plan- og Byudviklingsudvalget stillede jeg faktisk spørgsmålet i 2024, dog uden at der var synderlig opbakning i udvalget.
I 2023 fik vi en fantastisk chance, vi fik en ny Centerchef for By, Kultur og Fritid, – som kom med erfaring som Byplanchef fra Odense, hvor bl.a. hun havde været med til at skabe planen om at transformere Odense til ”Danmarks grønneste storby” – herunder arbejdet med at udvikle hele bycentrum, letbane, klimasikrede områder m.m.
Jeg anbefalede at vi udnyttede chancen og fik en Stadsarkitekt som havde dokumenteret erfaring med at lave byudvikling på stor skala, med en grøn bæredygtig tilgang. Men uden at vi fik nogen forklaring, så blev Centerchefen fritstillet og området nedlagt som selvstændigt center. Det syntes jeg var trist, og jeg savnede gode argumenter derfor… der var dog et sammenfald i tid med, at Centerchefen foreslog at vi kunne løse alle udfordringerne for spejderne i Ganløse ved at lave en lokalplan for Viggatorp og Mosevej, ligesom at Centerchefen dokumenterede at andre kommuner i lignende sager godt kunne sælge direkte til foreningerne i stedet for at udbyde til højeste pris… om der er en sammenhæng får vi aldrig at vide, men nu er Centerchefen væk, centret er nedlagt og der er ikke lavet en lokalplan for spejderne og spejderhytten er solgt til private, som ikke er spejdere.
Så min vurdering er, at Egedal i 2024 under nuværende ledelse af Plan og Byudviklingsudvalget i hvert fald ikke var moden til at have en stadsarkitekt som tænkte bæredygtigt – så der er absolut plads til forbedring og jeg håber stadigvæk på at vi igen får et Center for By, Kultur og fritid – ledet af en Stadsarkitekt.
Spørgsmålet er besvaret af
Bo Brøndum Pedersen, Et Samlet Egedal
Svar fra Lokallisten Ny Egedal
Egedal er en vækstkommune og har de seneste år udviklet en del og bygget boliger forskellige steder, mest af alt i Ølstykke (Egedal By). I sidste byrådsperiode blev der solgt grunde der af Egedal Kommune, og helt rigtig var man ikke kritiske nok i forhold til dem, der skulle bygge og udvikle området.
Det har vi så lært på den hårde måde, da flere af selskaberne er gået konkurs og ikke har leveret det, de har lovet.
Men i denne byrådsperiode har Plan- og Byudviklingsudvalget og efterfølgende byrådet været meget fokuseret på arkitekturen og kvaliteten i byudvikling. Senest har vi set det i forbindelse med vedtagelsen af Landskabsbyen, hvor man har skaleret ned på antal af boliger og højnet kvaliteten. Noget der har ligget mig og Lokallisten Ny Egedal meget på sinde.
Vi så gerne, at det kommende byråd brugte flere kræfter på at tale arkitektur og kvalitet og fik lavet en arkitekturpolitik for Egedal. Egedal er nok ikke stor nok til vi kan ansætte en stadsarkitekt.
Vi ønsker, at det der bygges, passer ind i det område, hvor der bygges og udvikles.
Spørgsmålet er besvaret af
Ulrik John Nielsen, Lokallisten Ny Egedal
Svar fra Moderaterne i Egedal
Egedals byudvikling skal være mere end blot mursten og kvadratmeter – den skal afspejle fællesskab, kvalitet og bæredygtighed.
Når vi ser nybyggeri, der virker forhastet og mangler arkitektonisk omtanke, er det et tegn på, at borgernes stemme ikke er blevet hørt tilstrækkeligt. Jeg mener, at en stadsarkitekt – eller et uafhængigt arkitektfagligt råd – godt kunne sikre, at udviklingen sker med respekt for både arkitektonisk kvalitet, lokal identitet, bæredygtighed og klima. Men det skal ske med gennemsigtighed i beslutningsprocesserne og uden at blive en økonomisk byrde for borgerne.
Vi skal investere klogt og langsigtet – ikke bare bygge hurtigt, men om der skal være en stadsarkitekt eller blot noget mere tilsyn fra kvalificerede arkitekter eller byggesagkyndige, er noget der skal undersøges nærmere inden der kan træffes en beslutning – men én ting er sikkert: vi skal bygge med omtanke, ikke bare med tempo.
Spørgsmålet er besvaret af
Sarah Jeno, Moderaterne
Svar fra Radikale Venstre i Egedal
Tak for dit spørgsmål – og for at du deler din oplevelse af nybyggerierne i Egedal. Jeg er helt enig i din bekymring omkring både kvalitet og den helhed, som mange af os savner i de nye projekter.
For mig – og for Radikale Venstre – handler det om at skabe rammer, hvor både mennesker og fællesskaber kan trives. Egedal bør have en stadsarkitekt, fordi vi mangler en uafhængig faglig stemme, som kan facilitere dialogen mellem borgere, politikere og erhvervsliv og sikre, at de bygninger og det bymiljø, vi skaber, virkelig afspejler lokale behov, natur og kulturhistorie.
En stadsarkitekt ville kunne bidrage med at hæve det arkitektoniske niveau og styre udviklingen i en mere bæredygtig, æstetisk og værdibaseret retning. Det handler ikke kun om flotte facader, men om hverdagslivet – om tryghed, trivsel og kvalitet. En stadsarkitekt kan skabe visioner, rådgive og stille krav til både materialer og udtryk, så helhedsoplevelsen og robustheden sikres for både nutidens og fremtidens Egedal-borgere.
Vi har brug for en dialogskaber, som kan inddrage alles perspektiver, og som kan balancere de mange interesser, der præger byudviklingen. Ved at investere i en stadsarkitekt investerer vi i vores fællesskab, vores livskvalitet og i byer, vi kan være stolte af. Jeg ser frem til, at vi sammen kan løfte debatten og skabe mere ejerskab, kvalitet og sammenhæng i Egedal.
Spørgsmålet er besvaret af
Rikke Mortensen, Radikale Venstre
Svar fra SF i Egedal
Byudviklingen i Egedal er gået alt for stærkt, og det kan enhver se. Som Julie nævner i sit spørgsmål, kan det godt virke som om at det ikke er gennemtænkt. Men de planer der har været, er faktisk gennemtænkte. Byrådet har blot bøjet sig for enhver developers ønske, så de kan tjene flere penge.
De gode planer vi har haft, bliver alt for ofte sat til side. Det tager vi konsekvensen af nu. Målet med byudviklingen bør ikke være at tjene flest muligt penge; det bør være at lave de bedst mulige rammer for os, der skal bo der i fremtiden.
Spørgsmålet er besvaret af
Jonathan Kristensen, SF
Svar fra Venstre i Egedal
Hver gange vi bygger i Egedal, sker det på baggrund af et udbud, hvor retningslinjer for den kvalitet vi ønsker, er anført. Vi har for få måneder siden vedtaget en Kommuneplan. I den er der et afsnit med ”Principper for bæredygtighedskrav og kvalitet i byudviklingen”.
Jeg vil anbefale, at du læser afsnittet og hele kommuneplanen. Jeg synes, vi har været meget omhyggelige med at præcisere nogle meget tydelige krav. Derved mener jeg ikke det er nødvendigt at have en stadsarkitekt i Egedal.
Spørgsmålet er besvaret af
Karsten Søndergaard, Venstre
Er der et lokalt spørgsmål, som DU godt kunne tænke dig at få svar på op til kommunalvalget? Send det til – så spørger vi alle lister og partier for dig. Du kan læse mere om artikelserien “Din stemme i Egedal” her.
