32 nye boliger ved Stenløse godkendt trods kritik: “Det skulle have været seniorboliger”

Jonathan Kristensen (SF) mente, at sagen var et eksempel på, at visioner skrives ind i planerne, men glider ud undervejs:

“Det skulle have været seniorboliger. Lige nu er det bare rækkehuse og parcelhuse. Og det gør vi, fordi developeren kan få flere penge ved at lave store parcelhuse til familier. Seniorbofællesskaberne er også fjernet. Kan vi ikke bare være ærlige om, hvad vi er i gang med at bygge her: Et helt almindeligt boligbyggeri med parcelhuse, som hovedsageligt tilgodeser børnefamilierne”, sagde han.

Området støder op til det beskyttede naturområde Stråmosen på grænsen mellem Stenløse og Ølstykke. Ifølge kommunen er planerne ændret, fordi det i udviklingsfasen blev klart, at grunden ikke kunne bære den oprindelige idé på grund af vandforholdene i området.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med boligudvikleren LRK Bolig, og kommunen fremhæver, at der er stillet skærpede krav til klimatilpasning og vandhåndtering i projektet.

Ulrik John Nielsen (L), formand for Plan- og Byudviklingsudvalget, forsvarede forløbet og oplyste, at kommunen reelt ikke har haft mulighed for at fastholde det oprindelige indhold:

“Kompetencen til at lave de her planer ligger i kommunens forvaltning. Det er ikke os politikere, der sidder og forhandler med hverken developer eller andre. Forvaltningen vidste godt, at der var et ønske om seniorboliger eller mindre boliger på denne her grund, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af vandhåndteringen, fordi det skal foregå på egen grund”, sagde han.

Han forklarede desuden, at han har fået oplyst, at der faktisk planlægges rækkehuse i ét plan med sedumtag:

“Jeg er blevet gjort opmærksom på, at de 22 rækkehuse bliver seniorvenlige boliger. Det vil sige, at det er huse uden dørtrin og som er let fremkommelige. De bliver i ét plan og med sedumtag. Det er rigtigt, at vi giver mulighed for op til 10 parcelhuse og 22 rækkehuse i ét til halvandet plan, men det er jo ikke ensbetydende med, at udvikleren bygger det”, sagde han og fortalte, at interessen for de kommende rækkehuse i området allerede er stor:

“Jeg kan fortælle fra en ejendomsmægler, at de har en lang kø af folk, der gerne vil leje sig ind dernede”.

Helle Bovien og Jonathan Kristensen fastholdt dog, at den nye lokalplan reelt tillader byggeri i halvanden plan – og dermed ikke garanterer seniorvenlighed, hvis udvikler eller de kommende ejere af parcelhusgrundene i sidste ende ønsker noget andet.

Flertallet stemte ja

Flere af de partier, der stemte for, betonede, at projektet er veltilpasset området og tager højde for både støj og parkering. Ulrik John Nielsen (L), formand for Plan- og Byudviklingsudvalget, sagde i sin omtale af lokalplanen:

“Jeg ved, at kommunens dygtige medarbejdere i Planafdelingen og i Teknik- og Miljøafdelingen har gjort sig meget umage med denne sag, fordi der er noget natur derude, man har skullet tage højde for. Der er taget meget hensyn til området og naturen med beplantningsbælter, bemærkninger om lysforurening og så videre”, sagde han.

Anders Bo Larsen fra Venstre var også generelt tilfreds med den samlede løsning:

“Jeg er egentlig godt tilfreds med den måde, det vil afslutte det villakvarter, der ligger syd for Normannervej, med en ensartet facade, når man kører af Krogholmvej fra Værebro og ind til Stenløse. Det er en rigtig god måde at afslutte hele det område på. Fremadrettet kan vi jo så overveje vores byfortætninger, og om vi ikke er ved at være nået til et sted, hvor vi skal lade vores grønne kiler og områder være”, sagde han.

Partistøtte skabte tvivl om afstemning

Det var dog ikke givet fra start, at Ulrik John Nielsen og hans partikolleger i Lokallisten Ny Egedal overhovedet kunne få lov at give planen deres ja-stemme.

Før byrådet kunne tage stilling til selve lokalplanen, måtte de 21 lokalpolitikere nemlig tage stilling til en langt mere principiel problemstilling: Var byrådsmedlemmerne fra Lokallisten Ny Egedal i virkeligheden inhabile i sagen?

Det spørgsmål er ifølge EgedalPostens oplysninger opstået, fordi Lokallisten Ny Egedal i forbindelse med kommunalvalget i 2021 modtog et beløb på op til 20.000 kroner i partistøtte fra et selskab, som i dag via tidligere ejere står bag udviklingen af netop grunden ved Krogholmvej.

Selskabet, der i sin tid gav partistøtten til Lokallisten Ny Egedal, eksisterer ikke længere, men forbindelsen mellem parterne består, fordi en eller flere af de tidligere ejere fra dette firma nu er involveret i det boligudviklingsfirma, LRK Bolig, der planlægger at bygge på grunden ved Stråmosen.

Diskussion om etik og moral i byrådet

Kun Enhedslisten og Radikale Venstre mente, at medlemmerne fra Lokallisten Ny Egedal var inhabile i sagen. Alligevel gav debatten i forbindelse med afstemningen anledning til stærke markeringer:

“Der ligger en juridisk vurdering af inhabilitet, og det er jo en vejledning. Som byrådsmedlemmer har vi mulighed for at vurdere det på egen hånd. På mødet i Økonomiudvalget, hvor habilitetsspørgsmålet også blev drøftet, lænede jeg mig op af den juridiske vurdering, men jeg var ikke helt tilpas, så jeg gik hjem og nærstuderede reglerne. Det, der bekymrer mig, er at vi får den her orientering så sent”, sagde Helle Bovien (Ø), der altså stemte for inhabilitet.

Hun henviste til, at lokalplanforslaget blev behandlet på byrådsmødet den 25. september 2024, uden at der på det tidspunkt blev gjort opmærksom på de mulige habilitetsudfordringer:

“Det bekymrer mig, at vi ikke tidligere har fået denne habilitetsvurdering. Hvis nogen stiller spørgsmålstegn ved vedtagelsen den 25. september, så falder det tilbage på os alle sammen – og de, der egentlig ønsker det her vedtaget, risikerer, at beslutningen omstødes. Det kan altså ramme hele byrådet, hvis man bagudrettet bliver erklæret inhabil”, sagde hun.

Jens Skov (SF) anerkendte den juridiske vurdering, men anerkendte samtidig den tvivl, som nogle byrådsmedlemmer sad med:

“Vi har fået et notat med en juridisk vurdering af, at de ikke vurderer, at der er inhabilitet i den sag her, men at det er jo op til byrådet at træffe beslutningen. Jeg mener måske, at der må kunne være en form for moralsk eller etisk habilitetsudfordring. Men det er jo selvfølgelig en persons egen vurdering – den juridiske er der nok ikke noget at komme efter, så jeg bakker op om, at Lokallisten Ny Egedal ikke er inhabile i sagen her”, sagde han.

Charlotte Haagendrup (M) tog afstand fra, at diskussionen kom til at handle om etik og moral:

“Jeg synes, det er utilstedeligt, at vi skal sidde her som byrådsmedlemmer og blive beklikket på moral. Det her handler om en ganske almindelig vurdering. Den er juridisk, og vi kan tage stilling til den”, sagde hun og fortsatte:

“Jeg synes faktisk, det er gustent, når man selv har haft meget travlt med, hvordan det er, vi omtaler hinanden. Hvordan er det, vi skal tale sammen”.

Ønske om stærkere lokalplaner fremover

Både forløbet og den endelige lokalplan efterlod flere politikere med en fornemmelse af, at der fremover skal strammes op – især på forbindelsen mellem de politiske ambitioner og de lokalplaner, der lander på bordet:

“Vi HAR nogle gode visioner her i byrådet. Vi kommer bare sjældent over målstregen. Jeg håber virkelig, vi bliver bedre til at håndtere lokalplaner og dialogen med developere fremover”, sagde Jonathan Kristensen (SF).

Også Socialdemokratiet pegede på behovet for at skærpe planlægningen og ikke mindst det endelige resultat:

“Jonathan Kristensens analyse af, at developerne kommer med noget andet, end vi har ønsket, er interessant. Den vil vi også gerne kigge på, for vi er også interesserede i seniorbofællesskaber i Socialdemokratiet. Så må vi jo lave nogle bedre lokalplaner, der ikke kan komme uden om det. Hvis vi er for løse i vores formuleringer, så må vi blive bedre fremadrettet”, sagde Morten Lyager (S).

Samme pointe havde Helle Bovien fra Enhedslisten:

“Jeg synes, at vi politisk skal være lidt mere opmærksomme på, hvad vi ønsker for kommunen, frem for at en udvikler kan få det, som vedkommende beder om, selv om grunden er købt under andre forudsætninger”, sagde hun.

EgedalPostens kilder peger på, at ambitionerne om en opstramning i kravene kan komme til at stå sin første prøve allerede i forbindelse med en kommende lokalplan i Ganløse. Denne plan er ved at blive udarbejdet på baggrund af et ønske fra selvsamme LRK Bolig, der også står bag projektet på Krogholmvej i Stenløse – se oplægget til Plan- og Byudviklingsudvalget her.

Området, som ligger syd for Måløvvej i Ganløse, blev medtaget i Kommuneplan 2021 på baggrund af et ønske fra en ejendomsudvikler om at etablere seniorboliger, præcis på samme måde som det skete med grunden ved Krogholmvej.

Udvikleren LRK Bolig, der også står bag projektet ved Stråmosen, har konkret foreslået at udlægge området i Ganløse til cirka 18 rækkehuse. Også i dette projekt er det vurderingen, at vandhåndteringen kan komme til at kræve store ændringer af projektet.

I forbindelse med regnvandshåndteringen har udvikler dog ifølge Egedal Kommunes administration flere forslag, som forvaltningen i øjeblikket vurderer.