Tryk på "Enter" for at springe over

Det er godt nok vand-vittigt…

DEBATINDLÆG:

Det er utroligt ‘interessant’ at læse, hvordan Venstre-manden Bjarne Larsen gør sig til talsmand for, at landmændene skal have en ret til at forurene grundvandet med sprøjtegifte, og at borgerne/skatteyderne i Egedal Kommune helt frivilligt og uden indvendinger bare skal betale de lokale landmænd for, at de skal undlade at forurene vores fælles grundvand med sprøjtegifte.

Læs også: Drikkevandet skal beskyttes – ikke bruges som politisk slagmark

Hvis en helt almindelig industrivirksomhed på den ene eller anden måde kommer til at forurene grundvandet under virksomheden – det kan være ved et uheld eller forsætligt – så vil virksomheden straks blive pålagt alle udgifterne til oprydningen og de afværgeboringer, som kan forhindre en spredning af forureningen, og virksomheden vil blive idømt en meget stor bøde. Hvis der er tale om en grov sag med forsæt, så vil de ansvarlige også risikere at blive idømt fængselsstraffe. 

Men når det gælder industrilandbruget, som i mere end 70 år, helt notorisk har forurener vores fælles grundvand med rester af sprøjtegifte og de kemiske gødninger, som det anvender i forbindelse med produktionen af afgrøder, så forventer landmændene, at de kan kræve nogle kæmpe store erstatninger, hvis samfundet pålægger dem, at de skal stoppe med at forurene vores grundvand med sprøjtegifte.

Læs også: Natur: Det er sørgeligt, men desværre sandt

Det er da temmelig absurd, for landmændene ejer nemlig kun den øverste halve meter af deres jord, alt derunder er den danske undergrund, som er ejet af alle danskere i fællesskab, og landmændene har i mange år i et fælles kor sammen med agrokemi producenterne postuleret, at når de har sprøjtet giften ud over deres afgrøder, så bliver den til ingenting og forsvinder, og at alt den kemiske gødning bliver optaget af afgrøderne.

Læs også: Når ønsket om rent grundvand bliver gjort til en særinteresse…

Derfor er det da tankevækkende, at man har kunnet konstatere, at over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer er forurenet med rester af sprøjtegifte, og at havmiljøet rundt om Danmark, hver sommer lider af iltsvind på grund af kvælstof fra landbruget.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen, Ølstykke

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.