Tryk på "Enter" for at springe over

Cykelstien der blev væk

DEBATINDLÆG: Det er positivt, at Socialdemokraterne, Moderaterne og Lokallisten Ny Egedal pludselig har fået øjnene op for behovet for en cykelsti mellem Knardrup og Kildedal.

Men at det sker netop nu, midt i valgkampen, er måske blot et spejl af hele kampagnen, hvor alle loves guld og grønne skove, og hvor intet løfte er for småt. Det står i skærende kontrast til den politiske virkelighed de samme partier har stået for de seneste fire år.

For os handler det mere om handling end ord.

Da budgettet for 2025 blev forhandlet, foreslog et bredt mindretal – Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Et Samlet Egedal, Konservative og Dansk Folkeparti at finde plads til cykelstien i budgettet. Dengang blev det affejet med et håb om, at en privat investor mirakuløst ville betale for den.

Læs også: Cykelsti NU!

Men den “rige onkel” dukkede aldrig op. Resultatet? Vi står stadig uden cykelsti og med en stærkt trafikeret vej, der hver dag udgør en risiko for både børn og voksne.

I foråret foreslog Radikale Venstre, Et Samlet Egedal, SF og Enhedslisten at søge statslig støtte til cykelstien ved cykelstipuljen. Her tonede SVM-partierne rent flag og stemte imod, mens Lokallisten Ny Egedal så bekvemt stemte blankt.

Nu, få måneder senere lover de samme partier at anlægge cykelstien alligevel.

Det svarer til, at man nægter at købe smør, når det er på tilbud, for i stedet at betale fuld pris ugen efter. Det er ikke ansvarlig økonomisk forvaltning. Vi skylder borgerne, at hver en krone forvaltes med omtanke og rettidig planlægning.

En cykelsti mellem Knardrup og Kildedal handler ikke kun om asfalt. Den handler om sikkerhed, sammenhæng og frihed. Vejen er en af de mest trafikerede i Egedal uden cykelsti og forbinder kommunens fjerde største by med S-toget.

Læs også: Flere sikre cykelstier i Egedal er en nødvendighed

En cykelsti giver vores unge mulighed for sikkert at komme til uddannelse, og familier fra Knardrup og Ganløse får et trygt og bæredygtigt alternativ til bil nummer to.

Sikre veje binder os sammen. Derfor vil vi arbejde for, at cykelstien mellem Knardrup og Kildedal ikke bare bliver et valgkampsløfte – men en realitet.

Af Rikke Mortensen, byrådsmedlem & spidskandidat for Radikale Venstre
og Johan Hahn, spidskandidat for Et Samlet Egedal

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.