Tryk på "Enter" for at springe over

Bus 159 skal tilbage

DEBATINDLÆG: Siden buslinje 159 blev nedlagt, har mange borgere i Smørum stået uden en ordentlig transportmulighed. Linjen var en vigtig forbindelse mellem Ballerup, Smørum og Ledøje – en ringlinje, der bandt lokalsamfundene sammen og gjorde hverdagen lettere for både ældre, studerende og pendlere.

I dag må mange klare sig uden bus, fordi linje 163 hverken dækker de samme områder eller kører lige så ofte. Det betyder, at især ældre i det nordlige Smørum mister friheden til selv at komme til læge, handle ind eller besøge familie og venner. For dem er bilen ikke et alternativ, og konsekvensen er, at flere bliver isolerede i deres eget hjem.





Egedal Kommune har 11 kommunale buslinjer og én regional linje med omkring 800.000 årlige passagerer, hvor to tredjedele benytter de kommunale linjer. Prisen pr. passager varierer fra 18 til 87 kroner afhængigt af linje. Hvert år afgiver kommunen en trafikbestilling til Movia, hvor der kan besluttes ændringer af ruter og frekvenser. Kommunen har altså mulighed for at genoverveje bus 159 – hvis viljen er der.

Læs også: Har du noget på hjerte? Få svar fra dem, der stiller op til byrådet i Egedal

I den seneste borgerhøring modtog administrationen 35 høringssvar, hvor mange efterlyste bedre busdækning og flere afgange – særligt i Smørum-området. Alligevel anbefaler administrationen, at serviceniveauet fastholdes uændret. Det mener jeg er en fejl.





Når der i 2026 skal laves et serviceeftersyn af busdriften, bør genindførelsen af bus 159 være en del af arbejdet. Den vil styrke sammenhængen mellem bydele, mindske biltrafikken og bidrage til kommunens klimamål.

Bus 159 var mere end transport – den var et bindeled i lokalsamfundet. Det handler om frihed, tryghed og lighed i hverdagen.





Nikolaj Wesley Simonsen,
kandidat til kommunalvalget for Moderaterne i Egedal Kommune





Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.