Tryk på "Enter" for at springe over

Boligmarkedet klarer det ikke alene – vi har brug for almene boliger i Egedal

DEBATINDLÆG: Hvis vi skal blive ved med at byudvikle, så skal det være med blandet boliger, hvis vi vil klare den som kommune. Derfor er almennyttige boliger og andelsboliger også vigtige. 

Tirsdag måtte jeg sætte Liberal Alliance på lidt plads, under en paneldebat i Veksø, da de sagde, at det er markedet, der bestemmer boligudviklingen i Veksø Syd. 





Det er simpelthen ikke rigtigt, og noget ideologisk pladder. 

Almennyttige boliger er vigtige for at ældre kan downsize fra det store parcel og ind i noget mindre, som er til at betale. Til de fraskilte, som gerne vil blive boende i byen og holde sine børn på den lokale skole. Og så ikke mindst alle de lavtlønnede medarbejdere, som SOSUer, pædagoger, rengøringspersonale osv., som vi alle sammen higer efter.

Almene boliger har dokumenteret lavere husleje end private nybyggerier – op imod 24 % lavere i gennemsnit. Hvis ikke vi ikke også boligudvikler til de borger hvordan havde man så forestillet sig at kunne tiltrække de medarbejdere, som vi har allermest brug for.





Det frie marked er ikke løsningen på alt, og vi som politikere er nødt til at tage ansvar for de løsninger, som gavner flest muligt i kommunen – ikke kun dem med flest penge.

Sinne Munck Eliasen, Veksø
kandidat for Et Samlet Egedal 









Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.