Vi skal have mental trivsel på skoleskemaet

DEBATINDLÆG: Når børn og unge lærer at forstå sig selv og andre, forebygger vi mobning, mistrivsel, og giver dem mod på livet. Egedal skal være med til at gøre mental trivsel til en naturlig del af skoleskemaet.

Der er en stigning i børn og unge mistrives. Derfor mener vi i Et Samlet Egedal, at mental trivsel skal være en naturlig del af hverdagen, hvor børn og unge lærer at forstå egne følelser, genkende andres og finde ro i sig selv.

Vi skal skabe en skolekultur i Egedal, hvor det er lige så naturligt at tale om følelser, som det er at tale om matematik. Hvor lærere og pædagoger får redskaberne til at arbejde med børns og unges mentale sundhed. Og hvor vi giver eleverne den forståelse, der skal til for at løfte hinanden.

For mental trivsel er ikke et luksusfag, det er et livsfundament. Når børn og unge lærer at forstå både sig selv og andre, forebygger vi mobning, skaber fællesskab og styrker deres tro på, at de har værdi, præcis som de er.

Forskningen viser, at det virker
Når børn og unge trives, lærer de mere, tør mere og deltager mere aktivt i fællesskabet. Ifølge Børns Vilkårs rapport “Børn og unges livskvalitet 2024” oplever hver fjerde elev i udskolingen lav psykisk trivsel, og hver femte føler sig ofte udenfor eller ensom.

Statens Institut for Folkesundhed bekræftede i en analyse fra februar 2024, at mistrivslen blandt unge fortsat er høj, især blandt piger og unge kvinder, som oplever et stigende pres og lavere livstilfredshed. Tallene viser, at trivsel ikke er et “blødt” emne, men et grundlæggende samfundsanliggende.

En rapport fra Aarhus Universitet understreger, at skolen kan gøre en markant forskel for børns og unges mentale sundhed, men kun hvis trivsel tænkes ind som en del af undervisningen og skolens kultur.

I andre kommuner er man allerede i gang. I Aarhus, Lejre og Holbæk Kommune, er der fem folkeskoler, der deltager i et pilotprojekt med undervisningsplatformen Dishmo, hvor elever i 4.–6. klasse lærer om følelser og sociale relationer.

Hertil understøtter forskning fra Mary-fonden at der er gode resultater ved at inddrage mental trivsel i skolen. Det er derfor vigtigt, at vi tænker mental trivsel ind som en fast del af skoleskemaet.

Egedal skal gå forrest
Mental trivsel handler ikke kun om at forebygge mistrivsel, men også om at forstå sig selv og andre. De skal lærer, at følelser ikke er farlige, og at man godt kan være uenig og stadig have respekt for hinanden.

Alt for mange børn og unge kæmper i stilhed. De får ondt i maven, mister modet eller trækker sig fra fællesskabet. Det er børn og unge, der egentlig gerne vil, men som måske mangler redskaberne. Vi hører tit om faglighed, test og karakterer, men vi taler alt for lidt om det, der faktisk får dem til at blomstre – mentalt velvære og social forståelse.

Mental trivsel skal være en naturlig del af hverdagen. Et sted, hvor børn og unge lærer at forstå egne følelser, genkende andres og finde ro i sig selv.

Når vi giver børn og unge redskaber til at forstå både jeget og andre mennesker, skaber vi et skoleliv med mindre mobning, mere fællesskab og større trivsel.