Tryk på "Enter" for at springe over

Udvikling og velfærd – lad os tale om Egedals muligheder

DEBATINDLÆG:





Når vi taler om Egedals fremtid, kan det let komme til at lyde, som om vi kun har to valg: Enten fortsætter vi ufortrødent med at bygge nyt og tiltrække flere borgere, eller også må vi se velfærden forsvinde mellem fingrene på os.

Sådan fremstillede Karsten Søndergaard (V) det i hvert fald for nylig i en klumme hos Sjællandske Medier Men virkeligheden er sjældent så firkantet.





Udvikling handler også om kvalitet

Det er rigtigt, at flere erhvervsaktive borgere kan bidrage til kommunens økonomi. Kan! Men det er ikke hele billedet. Vi ved fra andre kommuner, at vækst også kan give udfordringer, hvis den ikke følges af investeringer i infrastruktur, institutioner og grønne åndehuller.

Flere borgere kan betyde flere ressourcer – men kan også flere udgifter og større pres på vores fælles tilbud. Derfor bør vi spørge: Hvordan kan vi udvikle Egedal? Skal vi udvikle gennem et noget ensidigt dogme om at flere erhvervsaktive borgere giver velfærd qua forandringer? Eller skal vi i status quo finde måder i det daglige at stabilisere og bevare det, der gør kommunen attraktiv?





Vi skal turde nuancere debatten

Karsten Søndergaard advarer mod at træde på bremsen. Det er valgår, så man kan vel ikke klandre Søndergaard for at bruge skræmmebilleder. Men måske er det ikke så simpelt. Måske er det ikke et spørgsmål om at bremse eller speede op, men om at styre klogt.





Det er vigtigt, at vi ikke lader frygt eller forhåbninger om én bestemt løsning lukke debatten. Vi har brug for at se på fakta, lytte til hinanden og undersøge, hvilke muligheder der faktisk ligger foran os.

Flere veje til et stærkt Egedal

Der er mange måder at sikre velfærden på. Vi kan arbejde for at tiltrække nye borgere, men vi kan også investere i kvaliteten af vores daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Vi kan styrke samarbejdet med lokale virksomheder, tænke i grønne løsninger og inddrage borgerne, så udviklingen tager udgangspunkt i Egedals særlige styrker og værdier.

Og vi kan lære af nabokommuner, der har fundet kreative løsninger på lignende udfordringer.

Lad os holde fast i dialogen

Egedal Kommune bør og kan finde løsninger i fællesskab. Det er en mulig styrke, vi bør værne om, også når debatten bliver skarp. Vi skal turde diskutere både nødvendigheden af udvikling og betydningen af omtanke, kvalitet og bæredygtighed. For kun sådan kan vi sammen skabe en kommune, hvor både nuværende og mulige kommende borgere trives.

Lad os invitere til en åben samtale om Egedals fremtid – hvor flere stemmer bliver hørt i tillid, og hvor vi sammen finder balancen mellem vækst og velfærd, eller status quo og velfærd.

Ric Jakobsen,
Radikale

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.