Tryk på "Enter" for at springe over

Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør


Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.

Konstitueringen løber fra den 22. januar, og indtil der efter et stillingsopslag og efterfølgende ansættelsesprocedure er fundet en ny kommunaldirektør.





Læs også: Flertal vil fyre Egedals kommunaldirektør Jonatan Schloss

Borgmester i Egedal Kommune, Birgitte Neergaard-Kofod, siger:

”Byrådet har lagt vægt på Søren Trier Høisgaards erfaring og indgående kendskab til Egedal Kommunes organisation og drift. Det er vigtigt for byrådet at skabe ro både i organisationen og på den politiske bane i den nuværende situation. Vi er sikre på, at Søren er den rette til at sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem administrationen og byrådet”.

Læs også: Venstre: Fyringen af kommunaldirektøren skaber usikkerhed i hele Egedal Kommune

Søren Trier Høisgaard er i forvejen Velfærdsdirektør i Egedal Kommune med ansvar for områderne børn, unge, ældre, beskæftigelse, social og sundhed.