DEBATINDLÆG: I Egedal taler vi – som i resten af landet – meget om børn og unges mistrivsel. Men imens glemmer vi et område, som kan være en stor del af løsningen: SFO’er, fritidshjem og klubber.
De er børnenes frirum, men de er alt for længe blevet overset og underprioriteret – også her i kommunen.
En landsdækkende undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at 85 procent af forældrene oplever, at fritidstilbud har en positiv betydning for deres barns trivsel.
Her møder børn voksne, der ser dem, lytter til dem og skaber fællesskaber, som mange børn ikke finder andre steder.
Alligevel har næsten halvdelen af forældrene oplevet besparelser, og tre ud af fire mener, at kvaliteten er blevet dårligere.
Det mærker vi også i Egedal. Færre voksne, færre aktiviteter og pressede rammer gør det svært for pædagogerne at skabe det stærke fællesskab, som netop kendetegner SFO og klub.
Og for nogle børn betyder det, at lysten til at komme forsvinder. Det er dybt bekymrende – for fritidstilbud er ikke “opbevaring”. De er en helt central del af børnelivet og en konkret, effektiv forebyggelse af mistrivsel.
Lokallisten Ny Egedal mener, at tiden er inde til at prioritere fritidstilbuddene på linje med skolen. Det betyder flere ressourcer, bedre normeringer, stærkere pædagogiske miljøer og en anerkendelse af fritidspædagogikkens afgørende rolle i børns hverdag.
For børn lærer ikke kun i klasseværelset.De De lærer, når de leger, prøver sig frem, og mærker, at de hører til.
Det er præcis det, SFO’er og klubber kan. Og derfor skal de tages alvorligt – også i Egedal.
Af Freja Vesterløkke, byrådskandidat for Lokallisten Ny Egedal
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.







