Tryk på "Enter" for at springe over

Ministerbesøg eller indirekte valgstøtte?

DEBATINDLÆG: I Egedal har vi oplevet ministerbesøg før. Men aldrig så mange som i denne valgkamp.

Eksempelvis da fødevareministeren fra Venstre sammen med Venstres borgmesterkandidat Karsten Søndergaard og regionsrådskandidat Thomas Skov Rasmussen besøgte en lokal virksomhed som specialiserer sig i bæredygtighed, i kommunen.

Nogle dage senere gentager mønsteret sig. Økonomiministeren, også fra Venstre, besøger en anden lokal virksomhed i Egedal. Denne gang flankeret af Karsten Søndergaard, byrådskandidat Bo Vesth og Camilla Hove Lund, spidskandidat til Region Østdanmark. Alle fra Venstre.

Det ligner en strategisk og veltilrettelagt medieplan. Og Venstre er ikke alene om denne mediestrategi i kommunalvalgkamp 2025.

Også Moderaterne får ministeropbakning, endda fra udenrigsministeren, som tilsyneladende har tid til at dele pandekager ud.

Den største opmærksomhed tilfaldt dog Socialdemokratiet i Egedal, der fik selveste statsministeren til at hjælpe i valgkampen.

Er det ulovligt? Nej. Reglerne for partistøtte og ministerbesøg omfatter kun økonomiske bidrag og formelle kampagner.

Men det moralske spørgsmål står tilbage. Hvorfor skal landets ministre, som officielt er trådt ud af Folketinget og har en national repræsentationsrolle for alle danskere, fungere som kulisse i lokale valgkampe? 

Når ministre indgår i kampagner til fordel for politiske ligesindede, presses grænsen mellem neutral repræsentation, saglighed og partipolitisk markedsføring.

Når ministerbesøg bruges til at promovere kandidater, som ikke engang er kendt for bæredygtighed, som i Karsten Søndergaards tilfælde, bliver det tydeligt, at ministerens officielle rolle blandes med lokal valgkampsopmærksomhed.

Det svarer til at give “opmærksomhedsstøtte” – ikke direkte, men symbolsk. Synlighed fra regeringen, som kun tilfalder ét parti, ud af mange, midt i en valgkamp.

Kontrolspørgsmålet som kan stilles er, har nogle ministre fra SVM bidraget til valgkampen til fordel for andre partier i Egedal? Jeg kan ikke umiddelbart pege på nogen andre end SVM partier, der har fået valgkampshjælp, fra ministre.

Det er naturligvis positivt, når ministre viser interesse for bæredygtighed og lokale projekter. Men Egedals og landets borgere har krav på fairness og tillid. Vi må kunne stole på, at landets ministre agerer uafhængigt, også når valgkampen er på sit højeste. Og endnu vigtigere, er det at alle partier stiłles lige ift. kollektive ejede ressourcer, som f.eks. ministre.

Paradoksalt nok er det alle landets borgere, uanset partifarve, der betaler for SVM-kandidaters opmærksomhedsstøtte fra ministrene, når de ankommer i ministerbil med chauffør, assistent og PET-beskyttelse.

Når ministerbesøg ender som partipolitisk PR-stunt, er det ikke ulovligt, men det lugter af moralsk forfald og respektløshed over for det politiske fællesskab.

Danmark og Egedal fortjener bedre. 

Af Ric Jakobsen,
Radikale Venstre

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.