Tryk på "Enter" for at springe over

Mia Nehm overtager formandsposten i Et Samlet Egedal

Lokallisten Et Samlet Egedal har sammensat en ny bestyrelse med Mia Nehm i spidsen for det organisatoriske arbejde.

Arbejdet med at forme fremtiden for lokallisten Et Samlet Egedal går ind i en ny fase. Ved en generalforsamling den 12. april 2026 blev der valgt nye ansigter til at lede foreningen bag Et Samlet Egedal, som ved det seneste kommunalvalg sikrede sig to pladser i byrådssalen.





Mia Nehm er udpeget som ny formand for bestyrelsen. Hun var selv opstillet ved kommunalvalget i november, hvor hun fik tredjeflest stemmer på listen, hvilket dog ikke rakte til en plads i byrådet.

Læs også: Tør du stole på en kandidat, der arbejder i hjemmeplejen i Egedal Kommune? 

Nu står hun i spidsen for at lede foreningens organisatoriske arbejde.

Tak til afgående formand

Den nye bestyrelse består udover Mia Nehm af Michael Munch Madsen, Sinne Munck Eliasen og Nicolai Langer. Holdet skal fungere som fundamentet bag det politiske arbejde, der foregår på rådhuset, og den nye formand ser frem til opgaven:

“Jeg er både glad og stolt over den tillid, jeg har fået. Sammen med den nye bestyrelse ser jeg frem til at fortsætte arbejdet i Et Samlet Egedal, fortæller Mia Nehm.

Skiftet på formandsposten betyder også et farvel til Alexander Dahl, der nu overlader posten til Mia Nehm. Johan Hahn, der er gruppeformand, ser frem til det kommende samarbejde med den nye bestyrelse:

“Jeg er rigtig glad for at Mia har takket ja til opgaven som formand for bestyrelsen og jeg glæder mig til se en styrket organisation bag Et Samlet Egedal. Samtidig vil jeg gerne takke den afgående formand Alexander Dahl for det store arbejde han har lagt for Et Samlet Egedal”, siger han.

Ved kommunalvalget i november fik lokallisten 7,2 procent af stemmerne, hvilket resulterede i to mandater.

Læs også: Valgresultat Egedal 2025: Flere nye partier får plads i Egedal Byråd

Disse poster besiddes i dag af Johan Hahn og af Bo Brøndum Petersen, som sidder på formandsposten i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget.

Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk

Hvad synes du?




Få de bedste lokale historier i indbakken ❤️

Ved at tilmelde dig EgedalPostens nyhedsbrev accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail. Du kan altid nemt framelde dig igen.