Tryk på "Enter" for at springe over

Jazz og fællesspisning på Veksø Kro

Torsdag den 5. marts inviterer Veksø Musik & Sang til en aften med mørbradgryde og “Happy Jazz”, når Bottos Jazz Band gæster Veksø Kro. Tilmeldingsfristen er 23. februar.

Der er lagt op til en hyggelig aften med både mad og musik, når foreningen Veksø Musik & Sang blæser vinterkulden væk med årets første koncert. Arrangementet markerer et gensyn med Bottos Jazz Band, som også spillede ved foreningens opstart i 2023:

“Aftenen begynder klokken 18.00 med mørbradgryde og salat. Herefter indtager det syv mand store orkester scenen klokken 19.00”, fortæller Hans-Erik Pedersen, der er formand for Veksø Musik & Sang.

Bottos Jazz Band tog sin start i år 2000 med en løbende udvikling af repertoiret. I 2010 gik bandet på scenen for første gang og begejstrede deres publikum. Det, der kendetegner orkesteret, er en dynamisk spillestil med et repertoire, der spænder fra traditionel jazz, dixieland og swing, alt sammen under den kategori man kalder “Happy Jazz”.

Bottos Jazz Band plakat

🎺🎶 Happy Jazz med Bottos Jazz Band

Tid og sted: Torsdag den 5. marts 2026 på Veksø Kro
Program: Spisning klokken 18.00, koncert klokken 19.00
Pris: 165 kroner for både mad og koncert.
Tilmelding: Senest den 23. februar via SMS til 40 57 30 42. Betaling foregår via MobilePay på 7361QV.