DEBATINDLÆG:
Kære Charlotte,
Tak for din reaktion og for at insistere på dialog og fællesskab. Jeg vil gerne anerkende, at arbejdet med at skabe retning og handlekraft for Egedal kræver mod og engagement – og det har du først i Konservative og siden i Moderaterne udvist i stort omfang. Det fortjener respekt.
Læs også: Vi har rakt hånden ud – svaret har konsekvent været en lukket dør
Men apropos de tre Amigos (“Three Amigos!” fra 1986 – læs mere her) ligger der i titlen mere end blot en karikatur.
For når jeg ser på vores borgmester-team Vicki, Ulrik John og dig, minder det faktisk om den klassiske historie fra komedien – hvor tre farverige personligheder, med forskellige styrker og svagheder, i sidste ende går sammen for at redde landsbyen fra banditten El Guapo. De tre Amigos troede, de skulle optræde, men endte med at tage ansvar og hjælpe – med alt hvad de havde af fantasi, mod og samarbejde.
På samme måde har vores tre borgmestre skullet navigere i vanskelige beslutninger, uventede udfordringer og behovet for at gå nye veje for byens bedste. Set med positive briller handler det måske lidt mindre om roller og labels – og mere om, at vi hver især gør vores bedste for at løse landsbyens, Egedals, problemer.
Mit håb er derfor, at vi – uanset politiske forskelle og satire – kan tage ved lære af “de tre Amigos”: At faktisk mødes, tage fælles ansvar og hjælpe landsbyen frem, selv om vejen ikke altid er simpel.
Og ligesom filmen blev en kultklassiker på grund af et bredt samarbejde og mod, så har vi mulighed for at skrive fælles historie – ikke bare på papiret, men i reel handling.
Bedste hilsener
Ric Jakobsen,
Radikale Venstre
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.








