Tryk på "Enter" for at springe over

Fleksibel boligudlejning kan styrke både velfærd og bosætning i Egedal

DEBATINDLÆG: I Egedal Kommune står vi, som mange andre kommuner, over for en stigende udfordring med at tiltrække og fastholde medarbejdere inden for velfærdsfagene – blandt andet social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og andre nøglepersoner i plejen.

Men faktisk findes der muligheder i lovgivningen, som vi som kommune endnu ikke udnytter fuldt ud. Ifølge almenboliglovens §60 kan kommuner i samarbejde med almene boligselskaber indgå aftaler om såkaldt fleksibel udlejning.

Det betyder, at man kan reservere boliger for bestemte målgrupper – for eksempel kommunalt ansatte eller seniorer – hvis der er et dokumenteret behov.

Det giver os en helt ny mulighed for at tænke strategisk i forhold til både rekruttering og bosætning. Vi kan skabe attraktive og nærliggende boliger til de medarbejdere, som hver dag får vores velfærd til at fungere.

Det kan samtidig være en håndsrækning til seniorer, der ønsker at blive boende i nærområdet, men i en bolig der passer til deres livsfase.

I Lokallisten Ny Egedal vil vi i den kommende byrådsperiode arbejde for, at Egedal Kommune udnytter denne mulighed i samarbejde med de almene boligselskaber. Det handler både om rettidig omhu og om at tænke nyt – så vi kan skabe rammerne for et stærkt lokalsamfund med tryghed, nærhed og velfærd i balance.

Vi skal ikke blot tale om rekruttering – vi skal skabe forudsætningerne for, at medarbejdere faktisk kan og vil bosætte sig her.

Af Ulrik John Nielsen,
borgmesterkandidat, Lokallisten Ny Egedal

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.