Tryk på "Enter" for at springe over

Egedal skal ikke styres af særinteresser – vi har brug for balance

DEBATINDLÆG:

Kære Niels Riis Ebbesen

Dette er et svar på dit debatindlæg “Natur: Det er sørgeligt, men desværre sandt” bragt i EgedalPosten den 10. maj:

At være liberal er bl.a. at undgå at tage særhensyn og give efter for særinteresser, uanset om de giver sig ud for at være begrundet i almenvellet. Liberalisme er at give ethvert individ plads til at tænke, mene, ytre og handle frit, så længe det ikke gør skade på andre.

For at være ansvarlige politikere er det vores opgave at føre en politik, der skaber den rigtige balance i kommunen på de forskellige kommunale områder. Vi skal gøre, hvad vi kan for at varetage borgernes interesser set ud fra et helhedsperspektiv, hvor vi som kommunalpolitikere har indflydelse. Miljøhensyn skal således også vejes op mod andre hensyn.

Størstedelen af miljølovgivningen er dikteret fra Christiansborg, men vi skal selvfølgelig agere ansvarligt og aktivt på miljøområdet inden for den kommunale ramme. Egedal er en landkommune med skøn natur til glæde for os alle, og mange har bosat sig i kommunen, fordi naturen har en stor betydning. Den skal vi værne om – også fremadrettet.

Drikkevand

Pesticidforureningen af grundvandet skyldes primært fortidens synder, dvs. sprøjtning med pesticider, som kunne sive ned til grundvandet. Disse sprøjtegifte har været forbudte i mange årtier, men da grundvandet er mange år om at blive dannet, tager det meget lang tid, før pesticiderne er væk. Størstedelen af moderne godkendte pesticider opløses, inden de når grundvandet, eller også er mængden mindre end de grænseværdier, som er fastsat af sagkundskaben. I de fleste drikkevandsboringer er der enten ikke pesticidrester, eller også er mængden under grænseværdierne for, hvad fagfolk vurderer, har en helbredsmæssig betydning.

Miljøområdet, der omhandler grund- og drikkevand, er i forvejen et af de mest politisk regulerede, og der er absolut ikke brug for mere bureaukrati og flere regler fra EU på dette område. Borgerne lider allerede rigeligt under EU-bureaukratiet. Endvidere er der sket store teknologiske fremskridt inden for vandrensning, og derfor bør man have tillid til, at vi også fremadrettet vil få rent vand i hanerne. Sådanne teknologiske fremskridt sker aldrig under et voksende bureaukrati med flere og flere regler, der stopper ethvert individuelt initiativ til at gøre en forskel. Men der skal selvfølgelig ikke herske tvivl om, at erhvervslivet akkurat som private borgere skal overholde miljøreglerne, og at reglerne skal håndhæves.

Udvidelsen af Frederikssundsmotorvejen

Udvidelsen af Frederikssundsmotorvejen er vedtaget af Folketinget, og dermed ikke noget, som kommunalpolitikerne har direkte indflydelse på. For en del af kommunens borgere vil det være en fordel i form af kortere transporttid samt mindre trafik og støjgener, da motorvejen vil overtage den tunge trafik. Borgerne, der påvirkes negativt, er dem, hvis ejendomme enten bliver eksproprieret, eller som får motorvejsstøj og forringelse af deres ejendomsværdi. Vejdirektoratet har igangsat en grundig analyse af konsekvenserne af udvidelsen af motorvejen.

Kø og lang transporttid koster samfundet milliarder årligt, og derfor er det ikke bare et spørgsmål om 5 minutter fra eller til, men også et spørgsmål om kroner og øre, mere fritid for kommunens borgere, og for manges vedkommende færre støjgener. Dette skal opvejes mod de eventuelle miljømæssige problemer, som motorvejen skaber.

I marts holdt Vejdirektoratet i øvrigt en borgerhøring på Egedal Gymnasium, hvor hele projektet blev gennemgået, og hvor borgerne blev hørt som et af parametrene for, hvordan motorvejen bliver implementeret så skånsomt som muligt.

I Liberal Alliance Egedal vil vi, hvis vi får et mandat, gøre hvad vi kan for at råbe landspolitikerne op og advokere for, at projektet tildeles de nødvendige midler, så der tages størst muligt hensyn til naturen og de borgere, der påvirkes negativt af motorvejen.   

De bedste hilsner 
Hans Christian Fürstenheim
Kandidat for LA Egedal

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.